Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
30.12.2000
 Flere tilskuere til det Spanske Grand prix
 Patrick Head støtter Kimi Raikkonen
 Wurz - Alle er så hjælpsomme hos McLaren
 
29.12.2000
 Ferraris testplaner i januar
 

Hop til top30.12.2000

Flere tilskuere til det Spanske Grand prix

Circuito de Catalunya vil i den nærmeste fremtid, få foretaget en større renovering omkring tilskuererområdet foran pitten, og på banens langside. Man vil lave 20,000 nye siddepladser.

Siden Marc Gené og Pedro de la Rosa er kommet ind I Formel-1, er interessen for Formel-1 steget støt hver eneste år, og derfor har arrangørerne været nødt til at udvide, så man kan følge med den stigende tilskuer interesse.

I næste måned vil man begynde at rive de gamle siddepladser ned, og genopføre de nye, man skal nå at være færdig inden det Spanske Grand Prix som køres i april.

De ændringer som skal laves på den Catalanske bane, skal udføres af et firma som ejes af Philippe Gurdjan. Philippe Gurdjan har en samarbejdsaftale med Bernie Ecclestone, men er ogsåa baneleder på Sepang.

Hvem snakker om at hjælpe hinanden ?

BKP  


Hop til top
Patrick Head støtter Kimi Raikkonen

Williams tekniske leder Patrick Head støtter den nye unge kører Kimi Raikkonens indtræden i Formel1, og siger at selv om Kimi er en meget ung kører, så har han masser af erfaring, og derfor vil det ikke vaere noget problem for Kimi at skulle tøjle en Formel 1-racer.
Patrick Head var også en af de få personer der stoettede Jenson Button da han kom ind i Formel 1 i en meget ung alder.

"Disse unge fyre lærer meget hurtigere end vi gjorde da vi var unge. Jenson Button har kørt go-kart siden han var 9 aar, mens Damon Hill var omkring 27 år, før han begyndte at køre Formel-racere. Disse fyre har fået det at køre aggressivt ind med modermælken, og de har lært at holde hovedet koldt i pressede situationer, så jeg ser ingen problemer i at der kommer frisk blod ind i sporten," siger Patrick Head til ITV.

BKP  


Hop til top
Wurz - Alle er så hjælpsomme hos McLaren

McLaren teamets nye 3. kører Alexander Wurz, afviser ethvert rygte om at alting er koldt og kedeligt i det nye team, og at man ikke må vise sine følelser.
"Her hos McLaren er alting meget logisk, og man tager ingen unødvendige chancer. Det kan godt være at teamets image set udefra virker koldt og kynisk, men sådan forholder tingene sig ikke, alle er meget venlige og meget hjælpsomme," siger Wurz som har testet hele december måned for sit nye team.

Alexander Wurz, som forlod Benetton teamet efter en skuffende sæson, har valgt at blive testkører for McLaren teamet. Wurz håber at han kan følge i Olivier Panis' fodspor som også var testkører for McLaren teamet, men efter flere flotte resultater under diverse tests for teamet blev Olivier Panis fra næste år fast mand i BAR Honda teamet sammen med Jacques Villeneuve.

Håber på den samme chance

Hvad mange nok vil se som et skridt i den forkerte retning, så har Wurz påtaget sig jobbet som testkører for McLaren teamet, i stedet for at få et fast saede hos et team i den tunge ende af feltet.

"Jeg er nu den position som jeg altid har ønsket mig at være i. Jeg har nu chance for at vise hvad jeg kan udrette i en Formel 1-racer. Jeg er meget teknisk orienteret, og jeg elsker at hjælpe teknikerne med at lave den bedste racer," siger Alexander Wurz til pressen.

Wurz har som så mange andre kørere (Panis, Zonta, Gené) forladt et Formel 1-sæde i et mindre team, for at teste for nogle af de store teams, og derved prøve at vise at de godt kan køre stærkt, bare man har den rigtige racer stillet til rådighed.

Ligesom Olivier Panis håber Wurz at han igennem diverse tests der skal laves i løbet af året, kan vise at han er en kører med en fremtid i Formel 1. "Olivier Panis viste os at det godt kan betale sig at tage et testjob, for så senere at vende tilbage til et stort team. Jeg skal nu til at teste for det bedste Formel-1 team, og så er det op til mig selv at vise omverdenen at jeg er fremtidens mand i sporten," slutter Alexander Wurz.

BKP  


 

Hop til top29.12.2000

Ferraris testplaner i januar

Ferrari er klar til at teste videre mod 2001-sæsonen, hvor teamet igen tager turen til Spanien for at teste.

Teamet er booket til at skulle teste på Jerez fra den 15. til 17. januar og igen fra den 21. til 24. i Barcelona. Her vil teamet have alle tre kørere i aktion - Michael Schumacher for første gang siden det malaysiske grand prix, samt Rubens Barrichello og Luca Badoer.

Teamet vil, udover at forberede forskellige nyskabelser til 2001-raceren, fortsætte med at teste dæk for Bridgestone. Tiderne er hen over vinteren blevet barberet markant ned, så dækkrigen er brudt ud.

Forinden at Ferrari trækker i arbejdstøjet tager de til den traditionelle PR-tour for Marlboro ved skisportsstedet Madonna di Campiglio.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk