Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
31.12.2009
 Ralf rygter afvises
 Kommer Ralf Schumacher også tilbage til formel 1?
 Flere ændringer i pointsystemet?
 
28.12.2009
 Stefan GP stadig interesseret i Toyota
 

Hop til top31.12.2009

Ralf rygter afvises

Rygterne om at Ralf Schumacher også skulle være på vej tilbage til Formel 1, bliver afvist af Toro Rossos teamejer Franz Tost.

Det er nok mere en rygtestrøm som er blevet sat under kog efter at Michael Schumacher vendte tilbage til Formel 1 sammen med Mercedes GP. Fra flere sider er rygterne da også blevet kritiseret, blandt andet af Ferraris teamchef Stefano Dominicali der mener at "Formel 1 ikke skal degraderes til en verden af nostalgi."

Men når nu rygtet om Ralf er opstået, så er forbindelsen til Toro Rosso og Franz Tost ret tæt. Tost har tidligere været bagmanden for Ralfs karriere i Japan hvor han i 90'erne kørte med i det japanske Formel 3000-mesterskab og også vandt det. Men selvom der er tætte forbindelser, så bliver rygterne manet til jorden. "Jeg kender intet til dem. Det er ikke sandt og sådan er det. Som jeg ser er det ikke andet end nonsens," er den kontante melding fra Tost.

Teamet har allerede bekræftet Sebastien Buemi, mens det stadig trækker ud med at få bekræftet Alguersuari til det andet sæde. Ralf Schumacher har stadig succes til gode i DTM hvor han til trods for det bedste materiel mest af alt har rodet rundt i bunden af feltet.

BB  


Hop til top
Kommer Ralf Schumacher også tilbage til formel 1?

Ralf Schumacher der har kørt med i DTM siden bruddet med Formel 1. Han har dog fået tilbud fra de nye Formel 1 team om at komme tilbage konge klassen indenfor formel racing men har afslået alle tilbud indtil videre.

Det betyder så ikke at rygterne om hans tilbagevenden til formel 1 er slut med det. Efter Michael Schumacher er kommet tilbage i Formel 1 cirkusset er rygterne tiltagende om Ralf's også kommer tilbage, og de seneste rygter peger på at både Toro Rosso og Renault er interesseret i at få ham i 2010 og da begge teams indtil videre kun har en køre, henholdsvis Sebastien Buemi og Robert Kubica så er der stadig plads til Ralf.

De tidligere rygter om hvem der skulle have det andet sæde hos Toro Rosso , gik på at det var Jaime Alguersuari, men måske ville en Schumacher trække flere reklame $ til teamet.

Den morsomme pointe her er jo at Michael Schumacher skal køre for Mercedes GP i 2010, og det er selv samme Mercedes brormand er nødt til at bryde med hvis han skal i formel 1. Kunne man forestille sig at det ikke er et problem for Ralf Schumacher at komme ud af DTM kontrakten, når nu Haug har sikret sig den ukronede Formel 1 konge?

Nå, rygterne er jo mange i Formel 1 for tiden, men en ting er sikkert. Det hele drejer sig om hvor mange penge de enkelte team kan høste hos sponsorerne, og det er helt ikke det værste at have en Schumacher på reklamesøjlen.

HVJ  


Hop til top
Flere ændringer i pointsystemet?

Pointsystemet i 2010 bliver af FIA udvidet til at give point for de ti første pladser. Ferraris teamchef Stefano Dominicali er dog af den opfattelse at der er flere ændringer på vej.

Han forvener at arbejdsgruppen for sporten vil overveje at tilføje flere elementer der kan give point. Blandt andet mener han at der vil blive givet point for pole position. Efter at der fra næste år ikke er nogen benzinpåfyldning og derfor benzinstrategier, er incitamentet til at starte lettere ud ikke længere til stede. Så det er ikke noget der umiddelbart kan give flere strategier. Derudover mener Dominicali også at der kan blive givet point for hurtigste omgang.

Indtil videre er det dog stadig sikkert at der gives point for de ti første pladser.

BB  


 

Hop til top28.12.2009

Stefan GP stadig interesseret i Toyota

Zoran Stefanovic udviser stadig stor interesse i at overtage det tidligere Toyota Formel 1 team, og i sidste uge var han igen i Køln for at forhandle med med topfolkene bag teamet.
Serberen, der holdt møde med Yoshiaki Kinoshita samt John Howett og Pascal Vasselon, håber stadig på en plads i Formel 1 feltet i 2010, eller mere sandsynligt i 2011.

Hvis Zoran Stefanovic's team - Stefan Grand Prix - der endnu ikke er bundet af den gældenden Concorde aftale overtager Toyota teamet, kan de også overtage teamets 2010 racer og teste med den hele året, som forberedelse til 2011 sæsonen, med mindre at de får tilladelse til at stille op i 2010 og dermed bliver underlagt 'det testforbud som Concorde aftalen indeholder, men det anses for ret usandsynligt at de får en plads på startgridden allerede i 2010.

"Plan A er at deltage i Formel 1 i 2010, mens plan B er at teste bilen og flere kørere ,og først deltage i 2011" - oplyser Zoran Stefanovic - "vi har allerede kørerne klar, selv om vi ikke vil oplyse hvem de er. Kommer vi ikke med i Formel 1 i 2010, bliver kørerne sat til at teste hele sæsonen - og de kommer til at teste meget!"

En af de muligheder som Stefan Grand Prix har for at komme med i næste års Formel 1 felt, er hvis et af de nye teams ikke når at blive klar, eller ikke kan få samlet det økonomiske fundament som kræves for at stille op i Formel 1 sporte.
Bernie Ecclestone har allerede været 'ude med riven' efter to af de nye teams, som han ikke tro kommer til start, og samtidig sagde han at han forventede et fuldt Formel 1 felt på 24 biler.
De to teams som Bernie Ecclestone tro får sværest ved at være klar til tiden er US F1 og Campos, falder et af disse teams fra, så står Zoran Stefanovic klar med Stefan Grand Prix teamet til at tage pladsen.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk