Et nyt vingesystem så dagens lys i oktober måned, og i fredags var forslaget til debat og afstemning i TWG - FIAs tekniske arbedsgrupper - der blandt har flere af Formel 1 designerne som medlemmer. Det var endda sådan at udfra de første skitser, at Adrian Newey havde arbejdet videre med planerne og kommet med visse ændringer, som blev fremlagt på mødet. Alle kunne tilslutte sig ændringerne i større eller mindre omfang.
Forslaget er dog ikke endeligt afvist. Afstemningen gik på om systemet kunne introduceres allerede i 2007, men det mente størsteparten af deltagerne i mødet ikke var muligt. Der er for kort tid til at få gennemarbejdet ideen og til at få systemet implementeret i bilernes design til 2007. Forslaget er efter manges mening med radikalt, men man kan også godt se de positive sider af systemet. Ændringerne vil få stor indflydelse på aerodynamikken og derfor bliver forslaget ikke indført før i 2008 - hvilket også var FIAs og TWGs oprindelige mening. Men nogen havde rejst forslaget til afstemning og den blev så holdt med det næsten ventede resultat.
Der var dog enighed om at FIA denne gang er kommet med et godt forslag. Det ventes at Newey vil arbejde endnu mere med forslaget. Og måske at Red Bull Racing bilerne vil være dem som får mest gavn af vingesystemet i første omgang i og med at Newey i starten af 2006 skifter til netop Red Bull Racing.
Det unge finske talent, Heikki Kovalainen, blev den heldige der fik jobbet som tredjekører hos Renault. Dermed forsætter Kovalainen sin opadgående lærekurve, som han har fulgt de sidste år. Franck Montagny forsætter som teamets testkører året ud, sideløbende med at Kovalainen nu skal i gang med sit job. Hvad Montagny skal i næste sæson, er endnu uvist.
Heikki Kovalainen var den ene af udfordrerne til titlen i GP2 mesterskabet - som endte hos Nico Rosberg, nu Williams.
Der var kun tre kørere der deltog i gårsdagens test, som blev afviklet på en regnvåd bane.
Fredagens tider:
| Plac. | Kører | Team | Tid | Omg. |
| 1 | Anthony Davidson | Honda | 1:25,542 | 48 |
| 2 | Jenson Button | Honda | 1:30,807 | 23 |
| 3 | Giancarli Fisichella | Renault | 1:30,854 | 44 |
Det var ellers Renault teamets plan at Franck Montagny også skulle have været på banen, men han blev i pitten på grund af det dårlige vejr.