Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
4.12.2009
 Raikkonen skal køre Citroën
 Sauber overtager Toyota´s plads
 Lotus kørerne kendes angiveligt i næste uge
 
1.12.2009
 Raikkonen på vej til Citroen
 FIA præsenterede i går 2010 Formel1 feltet
 Bank køber sig ind hos Manor/Virgin Racing
 Bliver Toyota F1 serbisk?
 

Hop til top4.12.2009

Raikkonen skal køre Citroën

Kimi Raikkonen kom direkte fra Formel Renault og ind i Formel 1 i 2001 hvor han startede med at køre for Sauber teamet, i 2002 skiftede han over til McLaren og i 2007 til Ferrari teamet som han samme år vandt verdensmesterskabet sammen med.
De sidste par sæsoner har Raikkonen, sideløbende med sit Formel 1 job hos Ferrari, også kørt en del rally løb i en S2000 Abarth - endda med flere fine resultater undervejs.

Ligeledes har Kimi Raikkonen aldrig lagt skjul på at han meget godt kunne lide rallysporten, og lysten om at køre med om verdensmesterskabet har været tilstede et godt stykke tid.
Derfor har der i denne sæson været vedvarende rygter om at Raikkonen måske ville vende Formel 1 ryggen, og i stedet koncentrere sig om World Rally Championship (WRC).

I går kom så bekræftelsen på at Kimi Raikkonen skifter over til WRC, hvor han som nævnt skal køre for det Red Bull støttede Citroën Junior Team, og netop Red Bull linket skal her ses som interessant, da 2010 godt kan gå hen og vise sig som Raikkonens eneste sæson i WRC, for det forlyder at Red Bull er meget interesseret i at få ham placeret i den ene af deres Formel 1 racere i 2011 som teamkollega til Sebastian Vettel.

Foreløbig der det planen at Kimi Raikkonen og Sebastien Ogier skal deltage i hele WRC sæsonen 2010, bortset fra løbet på New Zealand som teamet har valgt at springe over.
Derudover skal de også deltage i Raikkonens 'hjemmebaneløb' Arctic Rally.

AN  


Hop til top
Sauber overtager Toyota´s plads

I går kom en officielle meddelelse fra FIA, der oplyste at hvis Sauber teamet underskriver den gældende 'Concorde Agreement', vil teamet overtage dem plads i Formel 1 feltet der er blevet ledig efter at Toyota har trukket sig.
Dermed er et par uger med stor uvished og spekulationer nu heldigvis slut for Peter Sauber, der har købt sit team tilbage fra BMW Motorsport.

BMW Sauber teamet meddelte allerede midt på sæsonen 2009 at de ville trække sig ud efter det sidste løb, ret hurtigt derefter meldte investerings gruppen Qadbak sig på banen som køber, og dermed så det ud til at teamets fremtid var sikret.
Men Qadbak's korthus faldt sammen, næsten inden det blev bygget færdigt, derfor blev der ikke lagt en rettidig ansøgning ind for teamet, om deltagelse i Formel 1 verdensmesterskabet 2010, da det slet ikke var sikkert at teamet ville overleve.

Det fik teamets tidligere ejer Peter Sauber til at købe teamet tilbage fra BMW Motorsport, en handel som det forlyder var betinget af at teamet fik en plads på startgridden i 2010, og i går kom så endelig meddelelsen fra FIA:
Hvis Sauber teamet underskriver Concorde aftalen, bliver de team nummer 13 i Formel 1 verdensmesterskabet 2010, hvor de erstatter Toyota teamet.

Straks efter at meddelelsen kom fra FIA begyndte såvel rygterne som gætterierne om hvem der skal køre for Sauber teamet i 2010.
Fem kørernavne kom hurtigt 'på banen', det var først og fremmest den tidligere Sauber og BMW Sauber kører Nick Heidfeld, og med Toyota teamet nu udenfor startgridden kom også Jarno Trulli på tale.
Herudover nævnes BMW Saubers hidtidige testkører Christian Klien samt den tidligere McLaren kører Heikki Kovalainen.
Sidst men ikke mindst den 'japanske komet' Kamui Kobayashi.
Men som nævnt det er kun gætterier!

AN  


Hop til top
Lotus kørerne kendes angiveligt i næste uge

Et af de nye teams i Formel 1, men med det gamle hæderkronede navn, Lotus, ventes at offentliggøre teamets kørere i næste uge. Det nu malaysisk ejede team satser på 3 kørere hvoraf den ene vil være test- og reservekører. De sidste endelige forhandlinger er angiveligt i gang nu, men fra teamet lyder det, at man venter at have kontrakterne på plads i løbet af næste uge. Nu er spørgsmålet hvem der sikrer sig sæderne.

Det nu malaysiske ejede Lotus team, vil efter al sandsynlighed offentliggøre teamets kørere for 2010 sæsonen i løbet af næste uge. De sidste og endelige forhandlinger med kørerne finder sted i disse dage. Det er i hvert fald meddelelsen fra teamet.

Men hvem kan så finde vej til teamet? Med stor sandsynlighed vil den malaysiske kører, Fairuz Fauzy, indtage rollen som test- og reservekører. Det er dog væsentligt mere åbent hvem der bliver de to der skal køre i Grand Prixerne. Tilsyneladende er feltet efterhånden indskrænket til 4 kørere. Angiveligt er det Jarno Trulli, Kamui Kobayashi, Takuma Sato og Jacques Villeneuve som det drejer sig om. Det er i hvert fald disse kørere som oftest er nævnt sammen med Lotus.

En af dem kunne godt blive Jacques Villeneuve. Det er nemlig sådan at den nye promoter for Canadas Grand Prix, ikke udelukker at han vil gå ind og sponsorere Jacques Villeneuve.

Lotus teamet vil teste deres nye bil på Sepang banen i løbet af februar måned.

PDL  


 

Hop til top1.12.2009

Raikkonen på vej til Citroen

Alt tyder på at den tidligere Formel 1-verdensmester Kimi Raikkonen skifter fra Formel 1 til WRC rally med Citroen. Den finske kører har efter meldingerne fra de finske medier allerede skrevet kontrakt med det franske mærke.

Raikkonen har endda ifølge flere topfolk hos Citroen fået mange positive kommentarer og derfor er det ventet at det indenfor de kommende dage bliver offentliggjort at Kimi Raikkonen tager et år som rally-kører.

En del af planen er dog fortsat at holde døren åben for Formel 1, og blandt andet skulle der været etableret forbindelser til Red Bull Racing om et muligt sæde fra 2011.

BB  


Hop til top
FIA præsenterede i går 2010 Formel1 feltet

På FIA's liste over startende teams og kørere til Formel 1 sæsonen er der kun 12 teams repræsenteret, det 13. team der er bundet af Concorde aftalen er Toyota, der jo har trukket sig ud af Formel 1, de figurere ikke længere på på FIA's liste, og dermed bliver det nok mere end svært at få teamet solgt nu.
Det forventede 14. team, Sauber, kom heller ikke med på listen i denne omgang, tilgengæld er der et par andre overraskelser.

Udover at Toyota og Sauber mangler på listen er det overraskende at Manor Grand Prix har skiftet navn til Virgin Racing, og at deres bliver vil blive navngivet Virgin Cosworths, samt at Timo Glock står som kører i det nye Virgin Racing team.
Ligeledes er der overraskende at Brawn GP stadig står på listen, selv om teamet er blevet opkøbt af Mercedes Benz, og har fået deres nye navn Mercedes Grand Prix godkendt hos FIA!
Det er også værd at bemærke at Red Bull fortsat skal køre med Renault motorer, her havde der ellers været tale om et skift til Mercedes Benz.

For Peter Sauber, der lige har købt sit team tilbage fra BMW, må det være en utrolig skuffelse ikke at være med på startlisten i denne omgange, skønt FIA's nye præsident Jean Todt havde oplyst at dette ikke ville blive et problem.

FIA's deltagerliste til Formel 1 mesterskabet 2010:
# Kører Team Mærke
1 Jenson Button Vodafone McLaren-Mercedes McLaren-Mercedes
2 Lewis Hamilton Vodafone McLaren-Mercedes McLaren-Mercedes
3 Nico Rosberg Brawn GP Formula One Team Brawn Mercedes-Benz
4 TBA Brawn GP Formula One Team Brawn Mercedes-Benz
5 Sebastian Vettel Red Bull Racing Red Bull Racing Renault
6 Mark Webber Red Bull Racing Red Bull Racing Renault
7 Felipe Massa Scuderia Ferrari Marlboro Ferrari
8 Fernando Alonso Scuderia Ferrari Marlboro Ferrari
9 Rubens Barrichello AT&T Williams Williams-Cosworth
10 Nicolas Hülkenberg AT&T Williams Williams-Cosworth
11 Robert Kubica Renault F1 Team Renault
12 TBA Renault F1 Team Renault
14 Adrian Sutil Force India F1 Team Force India Mercedes
15 Vitantonio Liuzzi Force India F1 Team Force India Mercedes
16 Sébastien Buemi Scuderia Toro Rosso STR-Ferrari
17 TBA Scuderia Toro Rosso STR-Ferrari
18 TBA Lotus F1 Racing Lotus Cosworth
19 TBA Lotus F1 Racing Lotus Cosworth
20 TBA Campos Meta 1 Campos Dallara
21 Bruno Senna Campos Meta 1 Campos Dallara
22 TBA USF1 Team USF1 Cosworth
23 TBA USF1 Team USF1 Cosworth
24 Timo Glock Virgin Racing Virgin Cosworth
25 TBA Virgin Racing Virgin Cosworth

Som det kan ses på listen er der stadig 9 ledige pladser inden for de 12 teams der blev præsenteret i går, og kommer både Toyota og Sauber med i feltet kommer der yderligere 4 pladser der.
Størst interesse er der naturligvis omkring den ledige plads hos verdensmester teamet Brawn GP eller Mercedes Grand Prix som det sikkert kommer til at hedde i 2010 - hvem skal være teamkollega til Nico Rosberg?
Ligeledes er det interessant at se hvad der skal ske i Renault teamet, hvor man indtil nu kun har kontrakt med Robert Kubica. Dels er der problemstillingen om at Renault teamet rygtes at være til salg, ligesom Robert Kubica er sat i forbindelse med Sauber teamet hvis de får starttilladelse.
Her er det også vær at bemærke at Bruno Senna skal køre med nummer 21, selv om han er den først tegnede kører hos Campos Meta 1 teamet, det kan næsten kun betyde at de har en mere erfaren kører i kikkerten som førstekører i teamet.

AN  


Hop til top
Bank køber sig ind hos Manor/Virgin Racing

Den britiske bank, Lloyds, har besluttet sig for at købe sig ind i et af Formel 1 feltets nye teams. Manor/Virgin Racing har modtaget og accepteret et tilbud fra Lloyds banken på et beløb som for nuværende ligger mellem 10 og 15 millioner britiske pund. Lloyds har ifølge egne oplysninger i lang tid været interesseret i at investere i Formel 1, men har først endelig besluttet at gøre det nu. Investeringen fra Lloyds får dog ikke indflydelse på den daglige ledelse i teamet.

Manor/Virgin Racing har fået tilført ekstra penge i form af en investering. Investeringen er foretaget den britiske Lloyds bank som er en del af den store Lloyds Banking Group. Lloyds Bank er den private del af LBG. Beløbet er af eksperter i størrelsesordenen 10 til 15 millioner pund.

Lloyds har gennem længere tid observeret Formel 1 sporten med henblik på netop investering. Og nu mener man at det rigtige tidspunkt er kommet. Lloyds siger selv at nu hvor der er indført adskillige restrektive forordninger, er Formel 1 sporten ved at udvikle sig i en sund retning. Dermed anser banken også at situationen er finansielt er ved at stabilisere sig i sporten.

Manor/Virgin Racings stifter, John Booth, siger at bankerne generelt i det seneste års tid har fået rigtig dårlig reklame, men nu ser man en mulighed for via et nyt selskab at prøve at skabe nye jobs. Hvad det indebærer, kommer John Booth ikke nærmere ind på. Teamet har skrevet kontrakt med Timo Glock og flere tipper Lucas di Grassi til at få det ledige sæde.

PDL  


Hop til top
Bliver Toyota F1 serbisk?

Selv om de ikke blev udtaget til at være mellem de nye Formel 1 teams i 2010, har det serbiske Stefan Grand Prix ikke opgivet at stå på Formel 1 startgridden næste år.
Stefan Grand Prix har tidligere vist interesse for at overtage Toyota teamet, uden at det dog kom til en reel handen, men i følge de nyeste rygter skulle de nu vise fornyet interesse i at overtage teamet, men det kommer meget an på hvilken beslutning FIA træffer.

Det er endnu uvist hvad der skal ske med Toyota teamet, samt ikke mindst deres plads på startgridden i 2010, men det bliver der truffet beslutning om på et 'FIA World Motor Sport Council meeting' først her i december måned, først derefter kan Toyota teamet igen blive interessant, alternativt blive sendt helt ud i kulden.

Bliver Toyota teamet slettet fra startlisten, står Peter Sauber klar med ex. BMW teamet til at overtage pladsen, hvilket har fået Zoran Stefanovich fra Stefan Grand Prix til også at kigge efter andre alternativer for at kommer ind i Formel 1 sporten i 2010.
Men fastholdes Toyotas plads på startgridden, står Zoran Stefanovich klar:
"Vi har en overtagelsesplan klar med Toyota, men jeg kan ikke komme ind på detaljer på nuværende tidspunkt. Vi har også alle faciliteter til at drive teamet videre, og vi er klar til at foretage de første testkørsler. Der er ingen grund til at tro ar vi ikke kan gøre det - snarere tværtimod. Formel 1 vil være meget glade for at få et team fra vores del af verden, der hidtil kun har været repræsenteret af de Ungarske Grand Prix på Hungaroring. Vi står stand by!" - slutter Zoran Stefanovich.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk