![]() AN Arrows teamet har meddelt at man også i fremtiden vil køre på de japanske Bridgestone dæk. Dermed forsætter et godt samarbejde.Da Bridgestone for nogle år siden bekendtgjorde at man ville bryde Goodyears "monopol" skulle man bruge et team til at teste for sig. Det blev Arrows som lagde biler til til testarbejdet. Det var næsten oplagt da Bridgestone debuterede i Formel 1 i 1997 at Arrows var et af de teams som man lavede aftale med, og man har nu forlænget samarbejdsaftalen med yderligere nogle år. Tom Walkinshaw: "Bridgestone og Arrows har et af de længst varende aftaler i teamets historie. Vores forhold til dem er meget tæt eftersom de lige så fokuseret på succes som vi er det. I en tid hvor dækudviklingen er yderst kritisk i forhold til præstationen, er det godt for os at nyde godt af den forsatte udvikling hos et stærkt partnerskab." Hiroshi Yasukawa, Bridgestone: "Ved at indgå aftale med Bridgestone i 1996 viste Arrows sin store tillid til Bridgestone. Vi har ikke glemt det, og vi ser nu frem til at vi kan starte vores 6 sæson sammen. Vi ved at vi kan regne med teamets støtte og loyalitet. 2002 markerer en ny start for Arrows, og Bridgestone vil tilbyde den bedst mulige tekniske støtte som vi kan levere, så teamet kan opnå den succes som det fortjener." Arrows har så på andre fronter ikke været så heldige, men nu har man da i hvert fald nogle gode dæk og en Cosworth motor lig den som Jaguar bruger. Det skulle betyde fremskridt. Om så resten af den samlede pakke kan indgå i en succesrig bil, ja det må bl.a. 2002 vise. PDL Det er ikke utænkeligt. Minardi har så godt som næste sæsons bil klar. Næsten. Der er snak om at præsentere bilen ikke mindre én 2 gange.Alle teams arbejder med deres biler til næste sæson. Det gælder også Minardi. Det lille italienske team, som pr. tradition mangler penge, er ved at være klar med deres nye bil. Og ifølge malaysiske medier vil bilen blive præsenteret 2 steder mod normalt kun ét sted. De malaysiske medier antyder at bilen vil blive præsenteret først i Malaysia indenfor nogle få uger, og så næste år i Australien forud for det australske Grand Prix. Årsagen til at bilen skal præsenteres i Malaysia ligger sikkert i at der pga. af store malaysiske interesser er sendt en god del penge med Alex Yoong som sponsorat for ham. I den første officielle liste over kørere er der ingen kørere anført hos Minardi, men Alex Yoong har kontrakt hos Minardi og er fra teamet blevet bekræftet som kører. Ligeledes forlyder det også fra malaysisk side at der vil ret tydelige tegn på malaysiske interesser i teamet, og det er vel grunden til at bilen også vises i Malaysia. Hvem den anden kører i teamet bliver, vides endnu ikke. Fernando Alonzo tiltræder som testkører hos Renault, så et sæde er ledigt. Flere kørere har været nævnt. Frentzen hvis ikke Prost forsætter. Men også Mark Webber og senest Jos Verstappen, som endnu ikke er blevet sikret sin plads hos Arrows. Men spændende bliver det at se hvordan Minardi vil udvikle sig med Paul Stoddart som styrmand i sit andet år på den post. PDL

3.12.2001
 I forbindelse med at Ferrari teamet har skrevet kontrakt med Luciano Burti som teamets testkører i 2002, så er der skrevet Brasiliansk historie.
Det er nemlig første gang at der der så er to brasilianske kørere i Ferrari teamet, nemlig Rubens Barrichello der er fast kører i teamet og så Luciano Burti som testkører.
Burti er for øvrigt den 4. brasilianer der kører for Ferrari.
Den første var Chico Landi der kørte med i Italiens Grand Prix i 1951 hvor han sluttede på 12. pladsen efter at have haft problemer med gearkassen, så kom Roberto Moreno i 1988 hvor han var testkører for teamet og endelig i 2000 Rubens Barrichello som også skal køre for teamet i 2002.
Det bliver samtidig første gang i nyere tid at Ferrari teamet har fire kørere i deres stald, hvis man ser bort fra 1999 sæsonen hvor Mika Salo kørte som erstatning for den skadede Michael Schumacher.
Faste kørerer 2002:
Michael Schumacher
Rubens Barrichello
Test kørerer 2002:
Luca Badoer
Luciano Burti
I alt har der siden Formel 1 seriens start i 1951 været 91 forskellige kørere tilknyttet Ferrari teamet, og den kører der har kørt flest Grand Prix løb for dem er Gerhard Berger med 96 løb. Den kører der har kørt flest sejre hjem for Ferrari er Michael Schumacher med i alt 34 sejre. AN

Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk
|