Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
6.12.2001
 Grand Prix på Silverstone i fare
 
5.12.2001
 Startopstilling 2002
 Arrows bliver hos Bridgestone
 Dobbelt præsentation af den nye Minardi?
 

Hop til top6.12.2001

Grand Prix på Silverstone i fare

På FIAs møde den 14. december står løbet på Silverstone også på dagsorden. Der har igennem de sidste par år været mange rygter om at det britiske grand prix er på vej ud af kalenderen. Nu forsøger alle britiske motorsports-topfolk at advare FIA om de fatale konsekvenser det - efter deres mening - vil have hvis der ikke køres Formel 1 i Storbritannien.

Det er især det store kaos der var ved løbet i 2000 - som så også var blevet uheldigt placeret af FIA i påsken, hvor det generelt regner meget i England. Det var så endnu mere uheldigt at det var lagt samtidig med at England blev ramt af et af de værste regnvejr i nyere tid. Men derudover har der igennem flere år været stor kritik af forholdene omkring banen - tilkørselsforhold og det generelle niveau i faciliteterne omkring banen. Der er blevet gjort meget for at forsøge at rette op på det, men der sker ikke rigtig noget - også fordi det har været svært at finde ud af hvem der skal betale for det!

Jackie Stewart der sidder i ledelsen omkring det britiske grand prix på Silverstone, er selvfølgelig ikke særlig begejstret for at banen kan være på vej ud af kalenderen for 2002. "Aflysningen af grand prix'et - hvis det sker, og det tror jeg ikke sker - vil helt klart ødelægge de forhandlinger vi har med regeringen og det vil virkelig komme til at påvirke motorsport i landet," mener Jackie Stewart. Omvendt må det siges at være forståeligt hvis FIA er ved at være trætte af at vente - problemet har ikke været ukendt og forhandlingerne går meget langsomt.

Og så kommer det gammelkendte argument der mere spiller på de nostalgiske følelser. "Storbritannien er hovedstaden for motorsport. Det vil være latterligt hvis Storbritannien ikke skal have et grand prix," siger Stewart. Men så må Stewart og folkene bag Silverstone også se at præsentere nogle resultater - det nytter ikke noget man kalder sig en hovedstad hvis forholdene ligner noget fra stenalderen!

BB  


 

Hop til top5.12.2001

Startopstilling 2002

FIA har offentliggjort den første deltager liste i næste års Formel-1 Verdens Mesterskab og den giver et fingerpeg om 2002 sæsonens startopstilling. Men alt skal dog tages med forbehold, da de enkelte team kan til- og framelde kørere indtil udgangen af februar måned 2002.

Et af de største åbne punkter på startlisten er om Prost Grand Prix overhovedet kommer til start, dette er endnu ikke afgjort.

En nyhed i opstillingen er at de enkelte teams har beholdt deres startnumer fra 2001 sæsonen, og ikke som tidligere skiftet numre i forhold til deres placeringer i mesterskabet. Det bliver kun det team der vinder Verdens Mesterskabet der i fremtiden skifter nummer (til 1 og 2), samt naturligvis det team der evt. havde disse numer i den foregående sæson.

Foreløbig startopstilling:
Nr. Kører Team Motor
1
2
Michael Schumacher
Rubens Barrichello
Ferrari Ferrari
3
4
David Coulthard
Kimi Raikkonen
McLaren Mercedes
5
6
Ralf Schumacher
Juan Pablo Montoya
Williams BMW
7
8
Jarno Trulli
Jenson Button
Renault Renault
9
10
Olivier Panis
Jacques Villeneuve
BAR Honda
AN  


Hop til top
Arrows bliver hos Bridgestone

Arrows teamet har meddelt at man også i fremtiden vil køre på de japanske Bridgestone dæk. Dermed forsætter et godt samarbejde.

Da Bridgestone for nogle år siden bekendtgjorde at man ville bryde Goodyears "monopol" skulle man bruge et team til at teste for sig. Det blev Arrows som lagde biler til til testarbejdet. Det var næsten oplagt da Bridgestone debuterede i Formel 1 i 1997 at Arrows var et af de teams som man lavede aftale med, og man har nu forlænget samarbejdsaftalen med yderligere nogle år.

Tom Walkinshaw:
"Bridgestone og Arrows har et af de længst varende aftaler i teamets historie. Vores forhold til dem er meget tæt eftersom de lige så fokuseret på succes som vi er det. I en tid hvor dækudviklingen er yderst kritisk i forhold til præstationen, er det godt for os at nyde godt af den forsatte udvikling hos et stærkt partnerskab."

Hiroshi Yasukawa, Bridgestone:
"Ved at indgå aftale med Bridgestone i 1996 viste Arrows sin store tillid til Bridgestone. Vi har ikke glemt det, og vi ser nu frem til at vi kan starte vores 6 sæson sammen. Vi ved at vi kan regne med teamets støtte og loyalitet. 2002 markerer en ny start for Arrows, og Bridgestone vil tilbyde den bedst mulige tekniske støtte som vi kan levere, så teamet kan opnå den succes som det fortjener."

Arrows har så på andre fronter ikke været så heldige, men nu har man da i hvert fald nogle gode dæk og en Cosworth motor lig den som Jaguar bruger. Det skulle betyde fremskridt. Om så resten af den samlede pakke kan indgå i en succesrig bil, ja det må bl.a. 2002 vise.

PDL  


Hop til top
Dobbelt præsentation af den nye Minardi?

Det er ikke utænkeligt. Minardi har så godt som næste sæsons bil klar. Næsten. Der er snak om at præsentere bilen ikke mindre én 2 gange.

Alle teams arbejder med deres biler til næste sæson. Det gælder også Minardi. Det lille italienske team, som pr. tradition mangler penge, er ved at være klar med deres nye bil. Og ifølge malaysiske medier vil bilen blive præsenteret 2 steder mod normalt kun ét sted.

De malaysiske medier antyder at bilen vil blive præsenteret først i Malaysia indenfor nogle få uger, og så næste år i Australien forud for det australske Grand Prix. Årsagen til at bilen skal præsenteres i Malaysia ligger sikkert i at der pga. af store malaysiske interesser er sendt en god del penge med Alex Yoong som sponsorat for ham. I den første officielle liste over kørere er der ingen kørere anført hos Minardi, men Alex Yoong har kontrakt hos Minardi og er fra teamet blevet bekræftet som kører.

Ligeledes forlyder det også fra malaysisk side at der vil ret tydelige tegn på malaysiske interesser i teamet, og det er vel grunden til at bilen også vises i Malaysia. Hvem den anden kører i teamet bliver, vides endnu ikke. Fernando Alonzo tiltræder som testkører hos Renault, så et sæde er ledigt. Flere kørere har været nævnt. Frentzen hvis ikke Prost forsætter. Men også Mark Webber og senest Jos Verstappen, som endnu ikke er blevet sikret sin plads hos Arrows. Men spændende bliver det at se hvordan Minardi vil udvikle sig med Paul Stoddart som styrmand i sit andet år på den post.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk