Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
6.12.2010
 Hamilton skifter startnummer
 
4.12.2010
 Ny Sauber racer præsenteres i januar
 Lotus uden KERS
 En testkører siger stop
 Sauber præsentation om knapt to måneder
 

Hop til top6.12.2010

Hamilton skifter startnummer

McLaren teamet har siden da ansøgt om en anden nummerfordeling blandt deres kørere, hvilket FIA har godkendt, med det resultat at Lewis Hamilton overtager tre-tallet fra teamkollega Jenson Button.

Der er ikke angivet nogen nærmere årsag til at de to McLaren kørere nu har byttet nummer, og der er heller ingen 'rød tråd' i set i forhold til Lewis Hamilton's tidligere startnumre i Formel 1.

Lewis Hamilton's tidligere startnumre:
2007 nummer 2
2008 nummer 22
2009 nummer 1
2010 nummer 2

AN  


 

Hop til top4.12.2010

Ny Sauber racer præsenteres i januar

Sauber teamet er tilsyneladende nået så langt med deres 2011 racer, at man allerede nu har valgt at offentliggøre præsentationen af bilen.
Og vel ikke egentligt uventet sker præsentationen under sydlige himmelstrøg på Ricardo Tomo banen i Valencia. Dagen efter præsentationen kører Sauber teamet så sin første test med bilen på samme bane.

Sæt kryds i kalenderen ud for d. 31. januar for der vil Peter Sauber præsentere hans og Sauber teamets 2011 racer. Det sker på Ricardo Tomo banen uden for Valencia i Spanien. Dermed er Sauber teamet de første til at annoncere præsentationen af en ny racer.

Dagen efter præsentationen vil Sauber teamet køre den første test af bilen.

PDL  


Hop til top
Lotus uden KERS

Lotus har besluttet at man starter 2011 sæsonen uden KERS systemet som bliver genindført i næste sæson. Man vil hellere fokusere på at andre ting kommer til at virke optimalt inden KERS bliver puttet i bilerne.
Til gengæld vil man anvende den anden nye ting i Formel 1 i næste sæson, nemlig den justerbare hækvinge. Grunden til at man ikke vil bruge KERS, er for så vidt logisk nok.

Lotus uden KERS ved sæsonstarten. Det har teamchef Tony Fernandes for længst meldt ud. Grunden til at man ikke vil anvende KERS med det samme er en følge af at man i efterfølgeren til 2010 bilen har flere ændringer, som man først vil være sikker på fungerer. Fungerer disse ting ikke, er der ingen grund til at anvende KERS, der så ikke vil have nogen særlig effekt, hvis overhovedet nogen.

Derimod vil man fra start anvende den nye mulighed for justerbar hækvinge som skal være med til at sikre flere overhalinger.

Tony Fernandes fortæller dog at når man er klar til at sætte KERS i bilerne, så bliver Renaults udgave, da man jo fra og med 2011 vil anvende Renault motorer.

PDL  


Hop til top
En testkører siger stop

Luca Badoer stopper sin meget lange karriere som testkører hos Ferrari teamet. Luca Badoer er efterhånden blevet næsten 40 år og har været testkører for Ferrari siden slut 1990'erne efter en ikke særlig prangende Formel 1 karriere.
Ferrari tegnede for nylig kontrakt med Jules Bianchi som testkører og har i forvejen Marc Gene og Giancarlo Fisichella som testkørere.

Hvad Luca Badoer skal begive sig af med i fremtiden er endnu uvist, men fakta er at han stopper hos Ferrari teamet.

Efter en ikke særlig succesfyldt Formel 1 kariere, blev Luca Badoer hyret som testkører hos Ferrari. Og ingen anden testkører har vel kørt så mange testkilometre for et team. Statistikere har udregnet at Luca Badoer har kørt godt 130.000 test-kilometre for Ferrari teamet. Det er ca. tre gange rundt om jorden.


Luca Badoer fik 3 løb i F 60'eren
(Foto: Ferrari Media)

Luca Badoer fik et midlertidigt comeback til Formel 1 for alvor, da han i sidste sæson erstattede Felipe Massa efter hans alvorlige uheld. Det var dog ikke nogen succes for Luca Badoer, der helt klart manglede race erfaring.

Luca Badoers sidste tur i en Formel 1 racer blev kørt på Valencia banen fornylig ved et event i Valencia hvor han kørte F60 modellen rundt på banen.

PDL  


Hop til top
Sauber præsentation om knapt to måneder

Som det første af de teams der skal deltage i næste års verdensmesterskab for Formel 1 teamne og deres kørere, har Sauber teamet meddelt hvornår de præsenterer deres nye racer:
Sauber C30 modellen.

Præsentationen af Sauber C30 modellen bliver den 31. januar 2011, og den vil finde sted på Circuit Riccardo Tormo banen i Spanien, den bane som vi daglig tale kender som Valencia banen i syd Spanien.

Dagen er valgt fordi det officielle Formel 1 testprogram starter dagen efter på samme bane.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk