Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
7.12.2001
 Jaguar mister sponsor
 Herta ser på Formel 1
 
6.12.2001
 Grand Prix på Silverstone i fare
 

Hop til top7.12.2001

Jaguar mister sponsor

Jaguar skal ud se sig om efter en ny leverandør af olie og benzinprodukter. Samarbejdet med Chevron/Texaco slutter ved årets udgang.

Chevron/Texaco slutter som leverandør af diverse olieprodukter til Jaguar. Det betyder et farvel til en sponsor og samarbejdspartner for Jaguar. Chevron/Texaco har været med siden teamet startede som Stewart-Ford i 1996. Begge parter har netop offentliggjort en fælles pressemeddelelse.

Niki Lauda:
"Som en af teamets oprindelige sponsorer, så har Chevron/Texaco forløbent støttet først Stewart-Ford Grand Prix og siden Jaguar Racing igennem gode og dårlige tider. Deres viden og ekspertise om brændstof og smøremidler har været uvurderlig, og vi føler os privilegeret over at have arbejdet sammen med dem. På vegne af Jaguar Racing og Cosworth Racing vil jeg gerne takke Chevron/Texaco for deres loyalitet og støtte igennem alle årene."

Craig Duncan, vicepræsident, Chevron/Texaco:
"På vegne af alle som har arbejdet med dette program, vil jeg gerne takke Jaguar Racing, Stewart Grand Prix, Ford og især Cosworth Racing for hvad som udviklede sig til et langvarigt og produktivt samarbejde. Men, set i lyset af de nylige sammenlægninger som Chevron/Texaco har foretaget, og efter mange overvejelser, så har vi besluttet at omvurdere vores sponsorater, og i stedet kikke på nye udfordringer i andre motorsportsgrene og de tilhørende aktiviteter der. Vi ønsker Jaguar al mulig held og lykke med de kommende udfordringer, og vi håber at teamet snart vil opnå den succes som det fortjener."

Så er Jaguar også blevet offer for den efterhånden konstante udskiftning af store og vigtige sponsorer. Olie og brændstoffer har en overordentlig stor betydning i Formel 1 i dag. Det vides endnu ikke hvilket firma der i fremtiden skal forsyne Jaguar med olieprodukterne.

PDL  


Hop til top
Herta ser på Formel 1

CART køreren Bryan Herta er måske på vej til at blive den næste amerikaner i Formel 1 sporten, hvor der ikke har været amerikansk deltagelse siden 1993.

Bryan Herta kørte i denne sæson for Forsythe Championship Racing Team, men dette team er nu lukket ned, og derfor er Herta på udkig efter noget andet at køre i til 2002 sæsonen.

I sidste uge besøgte Herta det engelske Arrows team, hvor han holdt møde med bl.a. teamchef Tom Walkinshaw, for at forhører sig om mulighederne for et sæde i teamet.

Der foreligger for nærværende ikke noget om besøget har båret frugt for Herta, men han udtalte efter mødet:
"Jeg føler mig klar til at skifte fra CART til Formel 1 - og jeg er meget interesseret i at gøre det. Og skal det være så er det også nu det skal være, jeg er 31 år så det er nok ved at være sidste chance. Jeg er sikker på at jeg vil kunne klare mig godt i serien, hvis jeg får mulighed for at. Men nu vil jeg først se om jeg kan få en testkørsel, og så må vi se hvad det fører til."

At Herta har valgt at satse på netop Arrows teamet er ikke helt tilfældigt, da teamest nye store sponsor, Red Bull, ikke har lagt skjul på at de meget gerne så en amerikansk kører i racerne.
Det vil efter Dieter Mateschitz fra Red Bull mening være det der skal til for at Formel 1 (og Red Bull) for alvor slår igennen i USA.

Herta er ud over Arrows også blevet sat i forbindelse med BAR teamet, men her er der ikke nogle ledige pladser i øjeblikket.

Den sidste amerikaner der deltog i Formel 1 var Michael Andretti, der kørte den del af 1993 sæsonen for McLaren dog uden at vise de store resultater.

AN  


 

Hop til top6.12.2001

Grand Prix på Silverstone i fare

På FIAs møde den 14. december står løbet på Silverstone også på dagsorden. Der har igennem de sidste par år været mange rygter om at det britiske grand prix er på vej ud af kalenderen. Nu forsøger alle britiske motorsports-topfolk at advare FIA om de fatale konsekvenser det - efter deres mening - vil have hvis der ikke køres Formel 1 i Storbritannien.

Det er især det store kaos der var ved løbet i 2000 - som så også var blevet uheldigt placeret af FIA i påsken, hvor det generelt regner meget i England. Det var så endnu mere uheldigt at det var lagt samtidig med at England blev ramt af et af de værste regnvejr i nyere tid. Men derudover har der igennem flere år været stor kritik af forholdene omkring banen - tilkørselsforhold og det generelle niveau i faciliteterne omkring banen. Der er blevet gjort meget for at forsøge at rette op på det, men der sker ikke rigtig noget - også fordi det har været svært at finde ud af hvem der skal betale for det!

Jackie Stewart der sidder i ledelsen omkring det britiske grand prix på Silverstone, er selvfølgelig ikke særlig begejstret for at banen kan være på vej ud af kalenderen for 2002. "Aflysningen af grand prix'et - hvis det sker, og det tror jeg ikke sker - vil helt klart ødelægge de forhandlinger vi har med regeringen og det vil virkelig komme til at påvirke motorsport i landet," mener Jackie Stewart. Omvendt må det siges at være forståeligt hvis FIA er ved at være trætte af at vente - problemet har ikke været ukendt og forhandlingerne går meget langsomt.

Og så kommer det gammelkendte argument der mere spiller på de nostalgiske følelser. "Storbritannien er hovedstaden for motorsport. Det vil være latterligt hvis Storbritannien ikke skal have et grand prix," siger Stewart. Men så må Stewart og folkene bag Silverstone også se at præsentere nogle resultater - det nytter ikke noget man kalder sig en hovedstad hvis forholdene ligner noget fra stenalderen!

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk