Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
7.12.2011
 CO² neutralt Formel 1 team certificeret
 Nyt navn til Mercedes GP
 
2.12.2011
 Pastor Maldonado fortsætter hos Williams
 

Hop til top7.12.2011

CO² neutralt Formel 1 team certificeret

McLaren Mercedes teamet er blevet certificeret som det første Formel 1 team som er CO² neutralt.
En lang række tiltag især i McLaren Technology Center har formået at man især i Formel 1 teamet har kunnet begrænse CO² udslippet temmelig meget. De seneste er brænsning nået op på 1.500 tons CO² om året.

Det er på en lang række området at man har kunnet begrænse udslippet. Det er sket i Formel 1 motorerne som Mercedes har leveret, men hvor man er har implementeret flere ikke specificerede ting som har begrænset udslippet.

Derudover har alle chaufører på de trucks som transporterer Formel teamet rundt i Europa, gennemgået flere kurser med blandt andet økonomi kørsel på programmet. Men også i fremstillingen af diverse komponenter til Formel 1 teamet har man fundet steder hvor man kunne begrænse CO² udslippet.

Udover at McLaren har analyseret sig frem til hvor og hvor meget man kunne begrænse udslippet, som har man også haft ekstern ekspert bistand til at støtte og yderligere finde tiltag til at reducere udslippet. Nu er man så nået til det punkt hvor man er blevet certificeret som CO² neutral.

Man har dog ingen planer om at stoppe der men stadig forbedre sig yderligere. Desuden vil man i bilproduktionen af McLarens sportsvogne også yderligere finde måder og metoder til at begrænse udslippet. McLaren bryster sig af allerede nu at være den bilproducent som er mest CO² venlig, men man skal nok lige holde det op mod det antal af biler som andre bilfabrikanter producerer.

PDL  


Hop til top
Nyt navn til Mercedes GP

Det er ikke kun Marussia Virgin Racing, Team Lotus og Lotus Renault GP der skifter navn i næste sæson.
Også Mercedes GP har annonceret at de i næste sæson skifter navn. I det nye navn er implementeret Mercedes's tuningsfirma mm. AMG, ligesom også et sponsornavn bliver en del af et egentligt ret langt navn.

I næste sæson skal vi vænne os til flere nye teamnavne. Udover at Marussia Virgin Racing skifter navn til Marussia, Team Lotus til Caterham og Lotus Renault GP til - ja, Lotus, så skifter nu også Mercedes GP navn.

Teamets nye navn bliver et af de lange af slagsen:
Mercedes AMG Petronas Formula One Team.

AMG navnet har i mange været tæt forbundet med Mercedes. AMG har været med virkende til den store succes Mercedes har haft især i DTM serien. Siden 1988 har Mercedes sammen med AMG deltaget i 362 løb og har vundet 165 af disse. Det er foreløbig blevet en total af titler på 32 fordelt mellem diverse kører, mærke og team titler.

I Formel 1 har traditionerne også så absolut været til stede. Men skal AMG navnet ind over i Formel 1 så er det udenfor løbene at man her kender mærket. Man skal vel blot sige safetycar og medical car som AMG har leveret til Formel 1 Grand Prixerne siden 1996. Og så er det vel - i hvert fald for Mercedes - at promovere AMG brandet yderligere ved at indføje navnet i Formel 1 teamets navn.

PDL  


 

Hop til top2.12.2011

Pastor Maldonado fortsætter hos Williams

Williams har bekræftet at Pastor Maldonado tager yderligere en sæson for det britiske team. Den venezuelanske kører har et nationalt sponsorat i ryggen som køber ham pladsen, og selvom der i hjemlandet har været rejst kritik af sponsorstøtten, så ser Williams ud til at ville fortsætte samarbejdet.

For indtil der bliver klarhed i Venezuela om sponsorpengene, så ser de stadig ud til at flyde ind på kontoen hos Williams. Generelt havde Williams ikke den største sæson i 2011 - faktisk var det teamets dårligste nogensinde. Maldonado havde sine problemer undervejs i sæsonen, og er nok en af de mere temperementsfulde kørere. Ikke desto mindre vil de gerne fortsætte samarbejdet.

Derudover bliver den finske GP3-mester Valtteri Bottas tilknyttet som reservekører i 2012. Han deltog senest i testen i Abu Dhabi, og det var nok til at overbevise teamet om at han skal være fredags-tester i store dele af 2012-sæsonen. Dermed kan han på sigt blive gjort klar til en eventuel debut hvis det bliver nødvendigt, og måske som kører fra 2013.

Favoritter til det andet sæde er fortsat Rubens Barrichello og Adrian Sutil.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk