Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
8.12.1999
 Zanardi ud - Müller ind?
 Ferrari skifter til V12
 Fiorano test slut
 Vandt F1 test
 
7.12.1999
 BMW fremme i skoene
 Banerekord af Rubinho
 Ny BAR
 Minardi nyt
 Benetton nyt
 

Hop til top8.12.1999

Zanardi ud - Müller ind?

Der er måske noget der tyder på at Zanardi for alvor er ude af Formel 1. Zanardi kommer ikke med til testen i Barcelona, men i stedet har BMW-testkører Jörg Müller overtaget sædet. Det indikerer meget kraftigt at Zanardi er ude, men omvendt kan det også bane vejen for en mulig debut til Jörg Müller, der dog - hvis man ser det meget objektivt - ikke er en videre hurtig kører... Hvem husker ikke at Tom kørte et sekund hurtigere end tyskeren i en test for Bettenhausen i CART?

Tom Kristensen er ikke længere rigtig inden i billedet til at overtage det sæde som Zanardi måske allerede nu har forladt. Derfor kan kandidaterne til sædet meget vel være Olivier Panis og Jos Verstappen.

Hos Williams vil man stadig ikke udtale sig om Zanardis exit!

BB  


Hop til top
Ferrari skifter til V12

Endelig sker det igen, Ferrari vil fra om 1½ uge begynde at producerer deres nye V12 motor i Maranello. I øjeblikket kører Ferrari med en V10 motor, men nu har man lavet en motor der er mindre og lettere og der ydere langt flere hestekræfter end V10 motoren.

Manden der skabte Ferrari's nye motor Luca Marmorini er ironisk nok ikke ansat hos Ferrari mere, men er blevet hyret at Toyota som er på vej ind i Formel-1 med deres eget team, de skulle også være i gang med at udvikle en V12 motor, der skulle være klar til brug når og hvis Toyota kommer ind i Formel-1 i år 2001 eller 2002.

Efter 5 år med en V10 motor går Ferrari i gang med at bygge og teste deres V12 i bænk, alle mulige test er blevet kørt gennem en computersimulation og man er ved at udvikle de sidste motorkomponenter. Den nye motor vil får navnet F50, og den skulle gerne kunne tages i brug at Michael Schumacher og Rubens Barrichello i år 2001.

BKP  


Hop til top
Fiorano test slut

I går kørte brasilianeren Rubens Barrichello, den foreløbigt sidste test på Fiorano banen i Italien. Det var den sidste ud af fem testdage her på Ferraris egen testbane. Testen blev afviklet under meget kølige forhold, luft temperaturen var imellem 4 og 5 C. Og bane temperaturen var endnu koldere, imellem -2 og +3 C.
Rubens Barrichello kørte i en F399 (chassis nr. 197) og testede både setup, bremser samt dæk på de 86 omgange som han nåede at køre inden testen sluttede kl. 16:30.
Dagen forløb helt uden problemer.
Dagens tid, 1:00,793 var kun 0,081 sek. langsommere end gårsdagens rekordtid.

Næste gang at Rubens Barrichello skal teste i Ferrarien bliver mandag den 13. dec. på Jerez banen i Spanien. Og det bliver også første gang at Ferrari teamet tester sammen med andre teams, inde 2000 sæsonen.

AN  


Hop til top
Vandt F1 test

Vinderen af dette års Formel Vauxhall Junior mesterskab, den 18 år gamle Gary Paffett, er blevet tildelt Autosports pris for "bedste unge kører". Udover æren bestod prisen af en kontant præmie på £ 50.000, et medlemskab af BRDC, men allervigtigst en test sammen med McLaren teamet.

Hans egen kommentar til denne enestående mulighed lød: "Dette er hvad enhver racer kører drømmer om".

Nuværende McLaren kører David Coulthard overrakte prisen sidste søndag, d. 5. december.

TNR  


 

Hop til top7.12.1999

BMW fremme i skoene

Quantas Australske Grand Prix bliver ikke alene BMW's retur til F1, men nærmere F1's deltagelse i et BMW arrangement. Det er selvfølgelig en mindre overdrivelse, men BMW sparer ikke på kræfterne i forbindelse genlanceringen af deres F1 deltagelse. BMW vil nemlig også levere alle bilerne som de forskellige officials skal bruge i forbindelse med i løbet i Albert Park.

Desuden er der også planlagt en BMW Celebrity Challenge løb, hvor 27 kendte mennesker skal køre en to liters BMW Z3 roadster rundt på den 5,3 km. lange bane. Løbet vil komme til at vare 5 omgange ialt, og vil være den direkte opvarmning til selve F1 løbet.

To af de 27 heldige berømtheder er allerede blevet udtaget, men det efterlader masse af plads til de andre Australske og internationale berømtheder fra sports-, underholdnings-, kunst- og medieverdenen der får lov til at deltage i løbet, så det var måske en idé at gå hen og blive "opdaget" i den nærmeste fremtid.

Alle dem der bliver udtaget skal dog først igennem et uge langt kursus tilrettelagt af BMW Advanced Driver Training Program inden de får lov til at køre banen rundt de fem gange på jagt efter førstepladsen. Om det så er for at gøre løber mere spændende eller mere sikkert skal vi lade være usagt her, men sjovt skal det nok blive.

HPR  


Hop til top
Banerekord af Rubinho

Det er i denne tid, at de forskellige teams begynder at teste som en del af forberedelserne til næste sæson, og det kommer der sommetider lidt spændende ting ud af. Rubens Barrichello har startet sin testrunde på Fiorano for Ferrari, og indtil videre er det forløbet sådan lidt op og ned. Det skal forstås sådan, at der med tests, altid vil være ting der skal afprøves, samt at vejrlige betingelser på denne årstid ikke altid er optimale. F.eks. i fredags måtte sessionen afbrydes p.g.a. både tåge og tekniske problemer. Men mandag var der helt andre boller på suppen. Mens man testede et nyt elektrisk system, som skal bruges i næste års model, lykkedes det RB at sætte ny banerekord på Fiorano. Rekorden lyder nu på 1,00,712. Den tidligere rekord havde Luca Badoer, den lød på 1,00,881.

Men træerne vokser ikke ind i himlen. I lørdags var en del af Formel 1 feltet samlet, sammen med kørere fra andre klasser, til et UNESCO gokart show i Køln, og der vandt Michael Schumacher foran netop RB.

Michael Schumacher har meddelt, at han ikke vil lave deciderede test før den nye bil er mere klar. Det skal nok forstås på den måde, at hans ben, som jo blev svært beskadiget på Silverstone i år, ikke er i orden endnu. Der er stadigvæk problemer med motorikken og han døjer stadig med smerter fra både brud og den senere efterbehandling.

Og nu hvor vi har gang i det medicinske, så skal RB efter den sidste testdag som er den 16 dec. en tur på hospitalet for at blive opereret for en ribbensskade, som han pådrog sig ved en alvorlig ulykke på Imola i 1994. Det var en meget ulykkelig weekend, som de fleste vist husker alt for godt. Tænk på Ayrton Senna og Roland Ratzenberger. Men denne skade har givet meget generende smerter indimellem, og det er det han skal opereres for nu. Efterfølgende vil der gå ca. 20 dage inden RB kan begynde at teste igen.

Vi glæder os til at se både Rubens Barichello og Michael Schumacher tilbage fit for fight.

PDL  


Hop til top
Ny BAR

Nej, nej, det er ikke et nyt værtshus, men tværtimod er der sket flere ændringer i BAR teamet, den seneste tid.

Hvis vi starter med organisationen i teamet, så er der sket en omstrukturering. Det betyder, at Craig Pollock skal forsætte med sin funktion som øverste chef, men på et mere forretningsmæssigt plan. Ikke helt med de samme beføjelser som før, men med et antal rådgivere omkring sig, når der skal træffes større, overordnede beslutninger.

Adrian Reynard bevarer også sin rolle som teknisk direktør, men skal være tilstede ved test og løb, hvilket han ikke har været før.

Og så er der Jacques Villeneuve, han bliver som kører også i år 2000.

Så kommer vi til bilen. Første rigtige test finder sted indenfor få dage, samt at man vil deltage i den næste testrunde på Jerez-banen som starter 14 dec. Efter forlydender vil man også teste den nye Honda motor på Jerez.
Robert Synge, team-manager, siger, at allerede nu er Honda-motoren bedre end den hidtidige (Supertec), så vi har mere velbegrundede forventninger til næste år.
Hm, det kunne næsten heller ikke blive værre.

Til sidst er der så spørgsmålet om, hvordan vil den nye BAR-racer se ud, rent reklame- mæssigt. Det er ikke endeligt afgjort, men rygter siger, at Lucky Strike navnet vil være det, som primært vil blive promoveret, og det andet mærke 555 kun skal dække motorskjoldet.

Men det vil alt sammen blive afsløret den 24 januar i London.

PDL  


Hop til top
Minardi nyt

Minardi-direktør, Giancarlo Minardi har udtalt, at de er i gang med at færdiggøre de sidste forhandlinger med sponsorerne. Hvem der bliver den nye anden kører, samt hvilken motor man vil bruge næste år, vil blive offentliggjort indenfor de næste par uger.
PDL  


Hop til top
Benetton nyt

Benetton har totalt ændret deres planer om at teste inden jul, man vil i stedet arbejde på de sidste ting på den nye bil. Efter at chefdesigner Nick Wirth har forladt teamet, skal teknisk direktør Pat Symons, forestå færdiggørelsen af bilen.
PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk