De 5 store bilfabrikker i Formel 1 i dag - BMW, Daimler/Chrysler, Fiat, Ford og Renault - har en alternativ serie i tankerne. Faktisk har man lavet en bestyrelse og har oprettet et kontor, hvor der bliver arbejdet med planerne om en alternativ serie. Og hvorfor så det? Jo, man er simpelthen utilfreds med den fordeling af indtægterne som FIA får fra medierne. I øjeblikket får de deltagende teams en andel på 47 % til deling. Resten går i FIA's kasse. De 5 vil have en større del af kagen, og derfor blev GPWC startet. Meningen er at alle teams skal have en større del af mediekagen.
GPWC kan dog først starte efter at den nuværende Concorde aftale udløber hvilket sker i 2007. Har man ikke inden da fundet ud af en anden fordeling af pengene, er det ikke usandsynligt at GPWC starter deres egen serie. Men måske er det ikke så lige til. FIA har indtil videre nægtet at godkende en ny serie. På mødet d. 11. december skulle man bl.a. have diskuteret hvad man kan gøre for at gøre Formel 1 mere interessant. Formel 1 er måske interessant nok, men man kan ikke klage over spændingen i øjeblikket, for der er ingen. Og det kan måles alle steder. Interessen for Formel 1 falder. Tilskuerne svigter både på banerne og især på tv. Det koster samtidig med en konjektur nedgang masser af sponsorer og især sponsorkroner. Noget der til dels har været medvirkende årsag til at Prost Grand Prix og Arrows ikke er i feltet pt. og måske følger flere efter.
Hvad der er nok så interessant for GPWC er at man på nuværende tidspunkt har fået tilsagn om opbakning fra 3 store banker. Den økonomiske opbakning er strengt nødvendig. Selvom at det er store bilfirmaer der står bag GPWC er der ingen garanti for penge. Og selvom at man har navnet og det dermed er lettere at skaffe sponsorer, er det så nok? Det er ikke sikkert. GPWC - og FIA for så vidt - har selvfølgelig skævet lidt til Kirch koncernen. Denne koncern krakkede tidligere i år bl.a. fordi man satsede på pay-per-view transmissioner fra Formel 1. Pay-per-view er sikkert ikke den eneste årsag til Kirch krakket, men en stor del af det er. Bernie Ecclestone har også set lyset og sælger ikke det digitale signal på samme måde mere. At han så sikkert har tjent penge på salg og tilbagekøb af en del af de solgte aktier til EM.TV. og S.L.E.C. er en helt anden sag.
Bolden må være hos FIA nu. Konstruktionen med den nuværende Formel 1 serie ser ikke ud til at kan holde ret meget længere med den store dominans af ganske få teams. GPWC kunne være et godt alternativ. FIA er - i samråd med alle teams i den nuværende Concorde aftale - nødt til at gøre noget for at øge spændingen i Formel 1. Ellers forsvinder publikum og sponsorer og dermed pengene. Og hvorfor ikke starte nu? Noget skal ske inden for relativ kort tid. Jo længere tid der går inden der sker handlinger, desto nemmere vil GPWC eller sågar Premier1 få ved at erobre markedet.
FIA og alle teams er nødt til at sætte sig sammen og finde ud af en handlingsplan. En handlingsplan som skal indeholde en anden fordeling af præmiepenge, regelændringer som tilgodeser også de mindre teams, så kampen om points bliver mere lige. Væk med mange af de gamle traditioner og konservative tankegange. Er det ikke lidt trivielt altid at se Ferrari, William eller McLaren eller hvem som nu har tur i den i en periode, altid stå øverst?
På vej til en julefest i Kitzbühl i Østrig, blev han fanget af politiet for at have kørt for stærkt. Han kørte 130 km/t hvor han måtte køre 80 km/t. Så nu venter en klækkelig bøde og endnu en frakendelse af kørekortet. Og det er faktisk 3 gang at han får fornøjelsen af at miste dette.
Første gang var i 1996 hvor han blev observeret fra en politihelikopter for at have kørt for stærkt og alt for hensynsløst. Næste gang var i 2001 hvor han blev taget med 170 km/t hvor han måtte køre 100 km/t, og nu er den så gal igen.
Det får dog ingen indflydelse for hans indsats på banerne. Han beholder sin superlicens, men altså ikke sit kørekort.
Kørere i 2003 bliver igen Jacques Villeneuve, mens omrejsende Jenson Button slår sig ned i teamet til den kommende sæson efter et år hos Renault.
Christjian Albers har muligvis skrevet kontrakt med Minardi teamet for næste sæson. Albers har i de seneste par sæsoner kørt for Mercedes i DTM og det er netop derfra at oplysningerne er kommet. Ifølge de endnu uofficielle oplysninger har Albers meddelt Mercedes at han ikke kan køre for dem næste år, da han har underskrevet kontrakt med Minardi.

Christijan Albers i den Merdedes Benz CLK som han i år har kørt i DTM serien.
(Foto: Mercedes Benz Motorsport)
Christjian Albers har allerede et godt kendskab til Minardi. Han kørte for teamet i Formel 3000 i 2000 sæsonen, for øvrigt sammen med Mark Webber som jo netop har forladt teamet til fordel for Jaguar. Desuden har Albers været fast kører for Minardi i diverse opvisningskørsler, bl.a. i den tosædede racer. Det er øjensynligt lykkedes for Albers at finde sponsorer nok hjemme i Holland til at sikre sig sædet hos Minardi. Rygterne taler om at han betaler $ 5 millioner for sædet.
Da Renault da det endnu hed Benetton, udviklede en ny motor med en noget bredere vinkel mellem cylinderrækkerne, vakte det stor forundring. Men de fleste kunne dog godt se fordelene ved den noget fladere motor. Blandt andet blev tyngdepunktet flyttet ned ad. Renault havde dog en hel del problemer med motoren og kombinationen af motor og chassis.
Renault fik også en del kritik for at holde fast ved denne motorkonstruktion, men det har man ignoreret og i stedet udviklet videre. Op til den nye sæson hvor den nye bil har været under udvikling, har selvfølgelig også tænkt på motoren. Resultatet er en videreudvikling af konceptet fra RS21 motoren. Men med mange ændringer og forbedringer.
Jean-Jacques His som er den ansvarlige for udviklingen af motorteknologien hos Renault, siger om beslutningen:
"Vi begyndte at tænke på den ny motor helt tilbage i starten af 2001. De generelle tekniske specifikationer blev besluttet i Enstone samme år. Alle som var involveret var overbeviste om at trods de tidligere problemer med RS21 og RS22, så skulle der videreudvikles på ideen. På grundlag af det begyndte vi at se på visse centrale områder."
"Vi startede med at arbejde meget med forbindelsen mellem RS23 og gearkassen og helhedens tilpasning til chassiset. Samarbejdet med Enstone bliver hele tiden forbedret og det har hjulpet os meget med nye og måske utraditionelle ideer. Der blev ligeledes fokuseret meget på holdbarheden. De ydre mål på motoren er bibeholdt, mens der inden i motoren er ændret adskillige steder på selve grundstrukturen. Bl.a. er styringen af ventilerne ændret meget."
"Vi havde nogle skuffelser i 2002 sæsonen, bl.a. udgik begge biler på Spa pga. holdbarhedsproblemer. Vi oplevede et fald i kvaliteten af motorerne fra midten af sæsonen. Det lykkedes os dog at forbedre dette til den sidste del af sæsonen. Denne udvikling har vi arbejdet videre med. Hovedformålet er i første omgang at få en holdbar motor, så kommer det andet senere."
Enstone som Jean-Jacques His henviser til, er teamet base i England hvor Benetton havde deres fabrik. De respektive tests resten af året og starten af næste år, vil give et fingerpeg om hvor Renault står.