Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
9.12.2008
 Jenson Button til Toro Rosso?
 
8.12.2008
 Fernando Alonso truer med afgang
 

Hop til top9.12.2008

Jenson Button til Toro Rosso?

Med den overraskende øjeblikkelige lukning af Hondas Formel 1 team, står både Jenson Button og Rubens Barrichello uden arbejdsgiver pt. Hvad gør de?

Jenson Button og Rubens Barrichello står uden arbejdsgiver efter at Honda har lukket sit Formel 1 team, og for så vidt også sat det til salg. Derfor skal de to kørere ud at finde et nyt job. Allerede inden lukningen sagde Rubens Barrichello at et job hos Toro Rosso kunne være aktuelt, og så vidt vides har der også været kontakt. Der afsøges dog også andre muligheder. Men hvad med Jenson Button?

Han er nu også sat i forbindelse med Toro Rosso. Og han er måske mere interessant for Toro Rosso end Rubens Barrichello. Rubens Barrichello har godt nok mere erfaring, men har til gengæld alderen mod sig. Jenson Button har endnu ikke rundet de 30 år og har ydermere den fordel at han kender Franz Tost som idag er på en højt placeret post i Toro Rosso teamet. De to arbejdede sammen i Williams-BMW teamet tilbage omkring tusindårsskiftet.

Der er dog adskillige ting der skal afklares. Toro Rosso skal være interesseret i at tage en næsten aldrende kører ind i folden. Desuden afventer mange hvad der sker med Honda teamet. Teamet er for så vidt sat til salg, og allerede nu er David Richards og hans Prodrive selskab, sat i forbindelse med en overtagelse. Ude i den store verden bliver denne forbindelse nævnt flere og flere gange. Og skulle det ske at David Richards og Prodrive overtager Honda teamet, vil det faktisk blive til et gensyn. David Richards har været teamchef for Honda for år tilbage.

Hos Honda er man selvfølgelig ked af udviklingen. Men i forholdet til Jenson Button er der en løsning på vej. Honda har stadig en kontrakt med Jenson Button, men da teamet officielt er lukket, tilbyder man Jenson Button en kompensation fordi man ikke kan opfylde de kontraktlige forpligtigelser. Desuden har han fået lov til allerede nu at begive sig ud på markedet for at finde en ny arbejdsgiver. Den økonomiske løsning er en positiv handling ligesom frigørelsen af kontrakten er, men det kan blive svært at finde et sæde for det evige talent. En god kører der aldrig helt er slået igennem. Måske en tur omkring Toro Rosso kan vække nogle af de gemte aner.

PDL  


 

Hop til top8.12.2008

Fernando Alonso truer med afgang

Fernando Alonso er alt andet end tilfreds med de tiltag som Max Mosley og FIA har travlt med i øjeblikket. Han truer med at forlade Formel 1 i utide.

Standardmotorer og transmission. Mere og mere ens biler. Kinetics opsamling af tabt energi. Spørger man Fernando Alonso om disse ting, så betragter han dem næsten som bandeord.

Fernando Alonso er bange for at udviklingen i Formel 1 vil tage en forkert drejning, hvis Max Mosley får held med at gennemføre sine efterhånden omfattende omkostningsbesparende forslag. I hvert fald kommer Fernando Alonso med kritik af de mange forslag som Max Mosley er kommet med i den senere tid. Dermed er Fernando Alonso med i koret af kritikere af disse forslag. Størst kritik er som alle ved kommet fra Toyota og Ferrari især. Faktisk ser Fernando Alonso disse forslag som ødelæggende for Formel 1 som man kender det i dag. Fernando Alonso ser helst at Formel 1 stadig forbliver som et teknologisk udviklingssted af højeste karat.

Han truer endda med at trække sig tilbage fra Formel 1 hvis FIA og Max Mosley får held til at gennemføre disse ting.

Heller ikke indførslen af KERS begejstrer ham specielt meget. Det han har observeret hidtil er, at mange teams ikke har fået det forventede ud af KERS - endnu. Derimod er han glad for at slicks vender tilbage.

Og så er der en ting som han ikke forstår. Mange er faktisk på linie med ham i den opfattelse. Det er at flere teams vælger at præsentere deres nye bil meget tidligt. Allerede i midten af januar er de første 3 - 4 teams ude med præsentationen af deres biler. Renault venter til et senere endnu ikke fastlagt tidspunkt med deres præsentation.

"De biler som bliver præsenteret tidligt, har alligevel ikke ret meget tilfælles med de biler som kører det første Grand Prix i sæsonen. I tidsrummet fra en tidlig præsentation til det går løs for alvor, er så mange ting ændret og/eller forbedret at det slet ikke er den samme bil mere."

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk