Den tidligere verdensmester Damon Hill advarer de andre teams om at Jordan i år er stærkere end sidste år, og at de vil være med i front. "Vi vil kæmpe, hærge og hele tiden være en trussel til dem der måtte være foran," siger Hill der var manden til at tage teamets første sejr. Han er dog godt klar over at det er en stor udfordring med teamet har udviklet sig rigtig godt ifølge briten, men han vil gerne bevare optimismen.
Efter to år hos Williams uden den store succes vender Frentzen 'hjem' til Jordan. I 1990 kørte tyskeren for Jordan i Formel 3000 og han mener at han efter sine år hos Sauber og Williams har god erfaring med til Jordan. "Folk siger at der altid er en venlig atmosfære hos Jordan og jeg har fundet ud af det er sandt," siger Frentzen om sin nye arbejdsgiver.
Selve raceren, som er blevet designet af Mike Gascoyne byder ikke på de store forandringer, men den tidligere Tyrrell-designer har dog bøjet den høje næsen en lille smule. Designeren siger: "Mit job er at føre teamet til et niveau hvor vi kan vinde løb fra front og så vinde VM." Men han vil dog prøve at bevare begge ben på jorden. "Det er urealistisk at tro at vi kan gøre det fra starten, men jeg tror at de langsigtede ændringer vi foretager, specielt i forbindelse med aerodynamik og hvordan arbejdet er struktureret hos Jordan, vil sikre at vi udvikles på alle tekniske områder og have en bil der kan vinde fra spids," konkluderer Gascoyne.
Teamet med Hill og Frentzen tester deres nye racer i denne uge og det bliver interessant at se teamets tider i forhold til de andre teams.