Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
1.2.2001
 CART - Ferran i ny voldsom ulykke
 
31.1.2001
 CART løb i Rio reddet
 

Hop til top1.2.2001

CART - Ferran i ny voldsom ulykke

Det er jo, som bekendt, aldrig let at være den forsvarende mester i enhver form for motorsport, men for Gil de Ferran har de sidste par uger været lidt ubehagelige. To voldsomme ulykker indenfor blot 1 uge taler sit eget tydelige sprog.

I sidste uge crashede Ferran i forbindelse med en test-kørsel i Phoenix, og i går gik det så galt igen - dennegang på Homestead ovalbanen i Miami.

33-årige Ferran mistede kontrollen i sving nr. 4, og et ufrivilligt møde med betonvæggen var derefter en realitet. Hans Reynard-Honda Champ Car lignede ikke sig selv efter den behandling. Han blev undersøgt på det nærliggende hospital, men udover et par småskrammer, så slap han heldigvis uskadt fra ulykken.

www.cart.dk

XT  


 

Hop til top31.1.2001

CART løb i Rio reddet

Udsigten til at miste CART løbet i Rio de Janeiro blev alligevel for meget for guvenør Anthony Garotinho. Han har garanteret $2 millioner statslige dollars, og dermed skulle løbet være reddet og klar til at blive kørt sidst i marts måned.

Rio's borgmester, Cesar Maia, havde ellers sat en midlertidig stopper for den økonomiske støtte, men Emerson Fittipaldi fik et hurtigt møde i stand med guvenøren, og det var altså nok til, at der kom penge på bordet således at løbet bliver kørt i år. Det er dog ikke nok til at dække det beløb, som CART organisationen udlagde i 1998.

Hvis det ikke havde lykkedes Fittipaldi at finde en løsning på problemerne i Rio, så havde han allerede et trumfkort i baglommen. Løbet ville nemlig i stedet blive flyttet til Ayrton Senna banen i Goiania.

Med guvenørens indgriben i denne sag, så er der ingen tvivl om, at dette meget vel kan udvikle sig til et 'hot' politisk emne i Brasilien. Kun fremtiden vil vise, hvad det ender med.

www.cart.dk

XT  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk