Regnen har hele dagen stået ned i stænger og den heftige regn sammen med let tåge nedsætter alt udsyn. BAR-kørerne blev i garagen mens BMW-Williams kørerne blot trillede rundt et par enkelte gange, dog uden at teste men blot for lige at checke racerne. De to teams har programsat fredagen som en fridag, men efter mere end to en halv dag uden testarbejde ventes det at dagen inddrages til test - og i morgen ventes der bedre vejr! Men det sagde de også i går. Surt show for BAR og BMW der kan se de andre teams teste uden problemer hjemme i Europa.
MP4-15'eren er en videreudvikling af den racer der sidste år hjemførte endnu et mesterskab til Mika Hakkinen. "Ved den første test havde jeg den følelse at raceren giver mere downforce og en smule sværere at køre," siger Coulthard om den nye racer. McLaren har ellers ikke tidligere manglet downforce, men har i flere tilfælde vist at de ikke altid var så gode på de langsomme baner hvor Ferrari ofte var bedre end McLaren til at generere den fornødne downforce.
Den nye motor og McLarens nye udstødningssystem har flere gange været til hovedbrud for iagttagere af Formel 1 - var Mercedes på vej med en V12'er, eftersom teamet under tests i december var i gang med omfattende tests af den nye Mercedes-motor. Men nej - Mercedes holder sig fortsat til det nuværende koncept - og som bekendt er det jo netop blevet forbudt at anvende andet end V10-motorer. "Lyden er helt utrolig. Motoren larmer så meget at den minder om en V12'er," siger Coulthard. "Jeg ved ikke hvorfor den lyder sådan, men jeg tror at det har noget at gøre med udstødningen. Motoren er god musik - men sådan skal det være - det er jo en Mercedes," griner Coulthard.
Coulthard står nu over for sin femte sæson hos McLaren men siden 1998 har han totalt stået i skyggen af Mika Hakkinen. I år 2000 skal det være anderledes hvis det står til skotten. "Jeg vil gerne vinde løb og verdensmesterskabet - det er der ikke andet svar til," siger Coulthard angående hans ambitioner for år 2000. Han indrømmer at han er i et svær situation - han kører mod den regerende verdensmester, men omvendt giver det mere kredit på kontoen når han så er i stand til at slå Hakkinen. "Jeg håber at jeg i år kan køre hurtigere og være tættere på Mika," konkluderer han. Om det så er nok til at sikre et verdensmesterskab - og måske også yderligere en kontrakt med McLaren vil sæsonen 2000 vise.
Men inden vi når så langt, skal Ferrari igennem en god portion testkørsel. Da præsentationen af den nye bil trak ud, skal der frem til sæsonpremieren arbejdes virkelig meget i teamet.
Teamet er virkelig opsat på, at nu skal det være. Kørenes VM er ikke vundet siden 1979, hvor Jody Schekter vandt. Det forlyder fra Ross Brawn, at der i øjeblikket arbejdes ca. 16 timer i døgnet, men at man er klar til at øge det til 24 timer, hvis det bliver nødvendigt. "Vi vil i år have en bil der 100% klar fra sæsonstarten, det havde vi ikke sidste år, hvor vi manglede lidt hestekræfter fra starten. Bilen i år er egentlig en videreudvikling af F399, som viste sig at være en meget pålidelig bil, vi udgik kun 2 gange sidste år. Så alt i alt, det vi har fokuseret på under udviklingen er aerodynamik, et lavere tyngdepunkt og mere kraft."
Og kørerne er også klar. Rubens Barrichello har allerede vist at han er faldet til hos Ferrari, og Michael Schumacher siger, at efter hans benbrud og i forbindelse med genoptræningen derefter, har lært nye ting som kan bruges som forberedelse til sæsonen, både mentalt og fysisk.
Så det tyder på at hele butikken skal satses i år. Og med den fremgang som Jordan viste sidste år, og også har vist under test i år, tegner det til at blive en spændende sæson.
Testene har dog været udført af Irvine alene, da Herbert har hvilet ørerne i de franske alper. Der har han styrket såvel den fysiske som psykiske kondition gennem intensivt skiløb (langrend). Irvines tider er også blevet bedre, det er (omsider ?) lykkedes ham at sætte en omgangstid, der er ca. 1 sek. bedre end Herberts bedste på Silverstone, 1:44:35.
Her har den nyligt introducerede servostyring uden tvivl haft en afgørende betydning. Gary Anderson, Jaguars tekniske direktør har påpeget, at Irvine ikke har turdet eller magtet at satse i den nye racer, fordi styringen - især i de hurtige sving - har krævet uvant mange kræfter. Han (Gary A.) er dog glad for de ekstra muskler Irvine har fået i vinterens løb, før man fornylig monterede udstyret og ser nødigt, at de sættes over styr.
Herbert er også blevet tilbudt dette udstyr, så det bliver uden tvivl noget at det, han skal teste i Barcelona, hvor programmet starter i dag (10/2) og fortsætter til søndag. Det skal blive spændende at se hvordan de to kørere klarer sig, nu hvor man kan sammenligne direkte. Desuden kommer nogle af de andre store teams som McLaren og Jordan, således at man virkelig kan se de indbyrdes styrkeforhold. Så må man jo bare håbe at materiellet holder, hvilket især Mercedes-McLaren har haft problemer med på det seneste.
Men Irvines ønskeseddel er længere, under præsentationen af R1 i London d. 25/1 udtrykte han tilfredshed med udnævnelsen af den nye bestyrelsesformand Neil Ressler: "Ressler er en fin fyr. Jeg har talt med ham og han har imponeret mig indtil nu. Han kan trække direkte på Fords bankkonto, så ting kan ske hurtigere nu end tidligere, og han er under pres for at vise resultater." Det Irvine tænker på er en vindtunnel, som de fleste store teams har eller har adgang til, men han er på den anden side godt klar over at det nemt tager to år før Jaguar Racing kan have sin egen. "Vi mangler meget i infrastruktur, såsom en vindtunnel. Det er meget vigtigt i F1-sporten".
Der spekuleres stadig meget på hvordan forholdet mellem de to vidt forskellige personligheder, som Herbert og Irvine har, vil udvikle sig - ikke mindst når det psykiske pres stiger, efterhånden som sæsonen udvikler sig. Herbert som familie-menneske som kontrast til Irvines ungkarle livsstil med bar-aftener, pigebekendtskaber og flåde af hurtige køretøjer (fik for nylig en special bygget italienske MC). Herbert lader sig ikke tryne af Irvines ofte flabede kommentarer, og da slet ikke nu hvor han sluttede 1999-sæsonen på toppen.
De er dog begge indstillet på at den indbyrdes konkurrence skal være fair og ikke må gå ud over holdets samlede resultater. Herbert mindes hvordan han tværede Irvine ud i Formel Ford i midten af firserne og er fuldt tilfreds med, at der stilles ens materiel til rådighed. Men han er på den anden side godt klar over, at der ligger størst pres på ham: "Hvis jeg ikke klarer mig godt, fortsætter jeg jo nok ikke i 2001. Men så længe jeg slår ham, går det fint !"
Filmen kommer nu i stedet til at foregå i det Amerikanske CART miljø. Stallones siger selv om sin beslutning: "Jeg undskylder meget overfor alle F1 fansne, men der er en vis person som bestemmer over hele [F1] sporten, og som har sin egen dagsorden". Jamen tak for hjælpen hr. Ecclestone. Selvom både Sylvester og Bernie har været utrolig tændt på ideen om en F1 film, så er det åbenbart lykkedes Bernies, skal vi kalde det; "entusiasme", at forhindre projektets gennemførelse. Det kunne ikke være dårligere timet af ham. På et tidspunkt hvor F1 på vej tilbage til USA, samtidigt med at CART serien er på vej til Europa, ville det have været en kæmpe fordel med en Sylvester Stallone film i ryggen, når tilskuer og sponsor interessen skulle sikres. Nu ser al den opmærksomhed ud til at gå til CART, serveret på et sølvfad af F1's egen ukronede konge!
Det skal dog også siges, at Sylvester havde fundet det utroligt svært at komme ind på livet af folkene i F1. Derimod fandt han atmosfæren meget mere åben i CART, hvilket filmen også vil komme til at afspejle, og det var da også ved en af forårstrænings sessionerne i CART serien i Homestead, Florida, at Sylvester offentliggjorde sin beslutning.
Stallone skal nu til at skrive hele manuskriptet om, hvilket vil forsinke filmen anseeligt. Planen var ellers, at den skulle have være klar til det Amerikanske GP i September. Nu bliver den nok først klar til engang i år 2001. Stallone skal selv spille en tidligere mester, der bliver kaldt tilbage til sporten for at hjælpr en ung stjerne, der har mistet jordforbindelsen (hvem sagde "Days of Thunder"!?). Hvem der skal spille den unge fyr er ikke bestemt endnu, men som Stallone selv siger så skal det være: "en ung Brad Pitt, 22-23 år gammel - undskyld Brad!"
Også for Benetton og Wurz var den første dag produktiv. "Raceren kørte fejlfrit og jeg var i stand til at komme ind i en god rytme på banen. Vi forsøgte med ny aerodynamik og det ser ud til at det fungerer godt, og vi gør gode fremskridt med set-up'et med fyldte tanke – men der er stadig masser af arbejde," siger Wurz der senere på ugen overlader raceren til Fisichella.
Jarno Trulli fik også mulighed for at teste den nye EJ10-racer og lagde hårdt ud – han kørte af banen og var skyld i at testen blev stoppet. På trods af problemerne, og yderligere at raceren ikke havde det så godt med elektronikken satte Trulli 3. bedste tid. "Det var godt at få min første erfaring i min nye racer og få nogle omgange. Jeg ser frem til at køre flere i morgen," sagde Trulli.
Jarno Trulli i gang med test af sin nye racer
Der var problemer for Heinz-Harald Frentzen der rullede rundt på banen i et par omgange, men satte ikke nogen tid.
Testtider fra Barcelona, tirsdag den 8. februar 2000
Kører | Team | Bedste tid | Omg. |
Jos Verstappen | Arrows-Supertec | 1:21,90 | 36 |
Alexander Wurz | Benetton-Playlife | 1:22,27 | 67 |
Jarno Trulli | Jordan-Mugen | 1:22,77 | 28 |
På andendagen af den store Barcelona-test kom der flere teams til banen og var klar til at teste. Tiderne fik yderligere et nyk, sådan at man nåede ned under 1:21,000. Jos Verstappen var igen i front for Arrows. Efter 50 omgange havde hollænderen den hurtigst tid – over 1 sekund hurtigere end Frentzen på 2. pladsen. Man kan tro meget om Arrows, men det må have været med minim
På testens første dag, i mandags, kørte begge BAR-kørere ud i styrtende regnvejr men vendte alligevel blot tilbage til garagen og mere blev der ikke testet. Tirsdag var første officielle testdag for BMW-Williams og der blev da også kørt nogle omgange, selvom vejret igen ikke var med de to teams. Jenson Button fik for alvor prøvet en Formel 1-racer når den er i det forkerte element - og efter nogle rulle-omgange om formiddagen kørte Button en håndfuld omgange, men valgte at stoppe - det var for farligt! Ralf Schumacher var også på banen, men satte ikke nogen tider. Det gjorde imidlertid Jacques Villeneuve der kørte 38 omgange og satte en tid der var 4,5 sekund hurtigere end Buttons, men sammenligningsgrundlaget var ikke ligefrem særlig repræsentativt i de forhold. For BAR var tirsdagens test altså meget indbringende - blandt andet testede teamet mindre ting som sædets udformning og hvordan rattet fungerer!
Intet er imidlertid så skidt at det ikke er godt for noget. Bridgestone har nemlig medbragt deres nye regnvejrsdæk der er blevet designet til at være bedre i stand til at lede vandet væk og give mere vejgreb. Regnen var sidst på eftermiddagen så kraftig at der ikke kunne testes og endnu en testdag var reelt regnet væk.
Testtider fra Kyalami, tirsdag den 8. februar 2000
Kører | Team | Bedste tid | Omg. |
Jacques Villeneuve | BAR-Honda | 1:34,04 | 38 |
Jenson Button | BMW-Williams | 1:38,55 | 8 |
Vejrudsigten meldte om mere regnvejr og på testens tredje dag var Kyalami igen ramt af masser af regnvejr, men trods alt lidt mindre end i de forgående dage. Mod slutningen af eftermiddagen klarede det lidt op og det var endda muligt at se lidt blå himmel. Ralf Schumacher kørte flest omgange - 64 og satte den hurtigste tid og fik for første gang under testen et par slicks på raceren. På tredjedagen var det igen Jacques Villeneuve der havde BAR-raceren og canadieren havde om formiddagen en mindre tur af banen. Det samme havde Jenson Button der beskadigede sin racer let. Button kom ikke ud da banen var blevet lidt mere tør og var derfor langt efter Ralf Schumachers bedste tid. "I dag var det første gang at vejret tillod os at udføre en ordentlig test," siger Ralf Schumacher.
Testtider fra Kyalami, onsdag den 9. februar 2000