Målet skal især være at finde vej til et øverste trin på podiet og få teamets første sejr. Især de seneste omkostningsreduktioner som der er blevet indført i sporten forventer at blive en fordel for Red Bull. "Teamet vil, når vi går ind i 2009 sæsonen være godt rustet til at drage fordel af ændringerne i reglementet, ikke kun de tekniske ændringer som vi har kendt et stykke tid, men også dem som er blevet indført af FIA og FOTA i december," siger teamchef Christian Horner.
Efter præsentationen af raceren havde teamet mulighed for at køre den første test på Jerez. Men meget tidligt måtte de stoppe testen, som blev kørt af Sebastian Vettel - da Mark Webber som bekendt er småskadet efter et cykeluheld. 14 omgange blev det til inden gearkassen blev alt for varm. "Vi håbede på flere kilometer men for en sikkerheds skyld og for at passe på raceren, besluttede vi at stoppe," siger Vettel. På grund af de meget få omgange der blev kørt fik han ikke nogen mulighed for at udtale sig om racerens opførsel og potentiale.
Teamet bliver på Jerez og tester nogle dage, hvor de første par dage bliver med Vettel i raceren mens Webber forsøger at køre de sidste par dage.
Problemet er nemlig at mange andre lande banker på døren til at sikre sig et Grand Prix. Og Ecclestone kan opsige den nuværende aftale som har en 3 årig opsigelsesperiode, hvilket vil gøre at det sidste tyrkiske Grand Prix i givet fald vil blive kørt i 2011. Chefen for banen, Can Guclu siger til en lokal avis at "vi er bange for at 2011 bliver det sidste år med Formel 1 i Istanbul."
Det gør at arrangørerne af det tyrkiske Grand Prix bliver nødt til at være mere offensive i deres bestræbelser på at beholde en plads i kalenderen. De er særlig pressede af en række lande rundt om på globen som også gerne vil være med. Sydafrika har flere gange været nævnt til at vende tilbage, ligesom der også har været interesse i at afholde et løb i Rusland. Yderligere er der også fortsat muligheder i Asien, hvor også Sydkorea gerne vil være med.
Formel 1 teamene tester igen i denne uge. Der testes denne gang på 2 baner. Hvor Ferrari, Toyota og BMW Sauber har valgt at henlægge deres test til varme himmelstrøg, så tager de andre teams endnu en gang chancen og tester i Europa. Undtaget er dog Honda som venter på en køber til teamet, og Force India som ikke har deres bil helt klar endnu.
Som tidligere omtalt vil Ferrari, Toyota og BMW Sauber teste i ørkenlandet Bahrain. Det skulle først og fremmest give garanti for noget varmere temperaturer, ligesom der er minimal chance for regn. En sandstorm kan dog forpurre planerne.
Det kan blive værre for de andre teams. Da man fornylig testede, blev de fleste tests enten udskudt eller aflyst. Det var derfor minimalt hvor de deltagende teams fik ud af det. Nu prøver man så igen, og chancen for dårligt vejr er så absolut stadig til stede.
Teamene på Jerez starter deres testrunde i dag, mens man i Bahrain starter i morgen tirsdag.
Med en præsentation af den nye racer i starten af marts måned, har Toro Rosso teamet ikke mange chancer for at teste med deres nye STR4 model, inde den skal sendes i retning mod Australien, hvor årets første Formel 1 Grand Prix køres i weekenden den 27. til 29. marts.
Moder teamet Red Bull Racing præsenterer deres nye RB5 racer på Jeres banen i Spanien i dag, hvor teamets nye kører Sebastian Vettel også skal køre de første omgange i bilen.