Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
11.2.2000
 Ferrari test
 Walkinshaw: Intet pres på Arrows
 Ballade om F1-aktier
 BAR bliver - Williams afventer
 Panis skal lægge pres på
 Prost og Mercedes overvejer
 Minardi sætter dato for præsentation
 Wurz hurtigst
 
10.2.2000
 Frentzen til Jaguar - nej!
 Mere regn!
 MP4-15 sværere?
 To legender mødes
 Problemer i Australien
 Jaguar optrapper testprogrammet.
 Stallone dropper F1 film
 Verstappen helt i front
 Masser af regn på Kyalami
 

Hop til top11.2.2000

Ferrari test

Maranello, 10 februar
Bane: Fiorano 2.976 km.
Kører: Michael Schumacher og Rubens Barrichello.
Bil: F1-2000 chassis nr. 198
Vejert: Solskin
Luft temp: 11/13/9C.
Bane temp: 13/16/8C.


Så begyndte Ferrari at teste deres F1-2000, begge deres køre skulle ud og teste den nye model for alvor.
Det gik ikke helt som det skulle, Michael Schumacher nåede kun at køre 5 omgange, så var han nød til at køre i pit pga. smerter i nakken, hans bedste tid blev dog 1 min 01.26 sek, ikke så ringe når MS kun har kørt 5 omgange i bilen.

Rubens Barrichello startede med at teste i den samme bil som MS.
Kl 15.50 kørte RB ud på sin første omgang, han kørte ialt 24 omgange, den hurtigste tid for RB var 1 min 01.311 sek.

Testen sluttede kl 18.00, RB vil teste igen fredag (idag)
BKP  


Hop til top
Walkinshaw: Intet pres på Arrows

Arrows er måske på vej op ad rangstigen, efter at de har forladt deres egen hjemmebyggede motor og i stedet bruger Supertec. Dog er Supertec-motoreren langt fra på højde med de bedste motorer, men for Arrows kan det kun være et skridt fremad. Derudover har Jos Verstappen kørt nogle rigtig hurtige omgange, men disse tider er godt nok sat med meget lidt benzin i tankene og helt nye dæk. At Arrows sætter så gode tider kan være en nødvendighed for dem, eftersom de fortsat mangler at få fyldt noget plads ud på raceren med reklamer - det trick er før set i Formel 1.

På trods af de gode tider peger nogle på Arrows som en kommende overraskelse, men man skal vist passe meget på at tro for meget på Arrows blot ud fra nogle tider der er sat på det man kunne kalde en "billig baggrund". Det passer teamchef Tom Walkinshaw meget godt. "Der er ikke noget pres på os. Man kan kun forbedre end det der er lovet. Jeg tror vi har sammensat et af de bedste ingeniørteams i Formel 1, vi har en god motor, så jeg er sikker på at vi har en racer når den er blevet udviklet, og vi har to gode kørere," siger Walkinshaw der fortsat jagter succes med det Arrows-team han har stået i spidsen for siden 1996 hvor han overtog teamet.

Teamet droppede meget hurtigt I 1999 deres A20-racer der blot var en videreudvikling over flere år. Den er nu erstattet af A21'eren som teamet venter meget af. John Bernard er gået til Prost-teamet. Derfor har Walkinshaw fået fat i nye folk til at lede teamet i den rigtige retning - blandt andet designere fra Jordan og Ferrari - Mike Coughlan og John Davis, samt Eghbal Hamidy der har erfaring i at designe aerodynamik for blandt andet Williams og Stewart. Det er især Supertec der bliver et boost for teamet. "Jeg tror den vil være fremme blandt de andre - måske ikke et par af de bedste, hvor vi skal have lidt mere," siger Walkinshaw. Han forventer sig meget af motoren, blandt andet efter at den på Monza sidste år viste sig at være meget stabil og i stand til at give Ralf Schumacher en andenplads.

Om det så bliver endnu et år i bunden af Formel 1 må tiden så vise - om ikke andet har teamet nu lidt flere hestekræfter end tidligere og bør under alle omstændigheder være i stand til at slå Minardi-teamet. Arrows var rent præstationsmæssigt det dårligste team sidste år.

BB  


Hop til top
Ballade om F1-aktier

Bernie Ecclestones planer om børsnotere og sælge Formel 1 som aktier, støder stadig på flere og flere problemer. Udover at interessen og forventningerne til aktierne er meget afdæmpede, er der nu også opstået problemer om hvem der har sikret sig en del af aktierne. Den store finansgigant Morgan Grenfell vil købe halvdelen for derefter at beholde en del, mens de vil sælge hovedparten af aktierne til investorer. Men nu ser det ud til at den handel kan gå i vasken da yderligere en investor mener at have retten til den del af aktierne som Morgen Grenfell ellers skulle have sikret sig.

Andre investorer der er med for at købe aktierne i Formel 1 er blandt andet Deutsche Bank.

BB  


Hop til top
BAR bliver - Williams afventer

De to teams i Sydafrika har ikke haft meget at glæde sig over. Det har ikke givet meget bonus at tage den lange vej til Kyalami - der har ikke været det gode vejr som de to teams ellers forventede. Det har regnet i stride strømme og derfor har det kun været begrænset hvad der kunne testes. Dette har helt sikkert været med til at sætte de to teams tilbage, og det er ikke ligefrem fordi det er to teams der har så meget overskud at de kan klare at miste tid på testbanen - Williams med den nye BMW og BAR med den nye Honda.

BAR har derfor taget konsekvensen og har indikeret at de bliver i Sydafrika indtil på onsdag, mens Williams fortsat afventer om de har lyst til at blive i Sydafrika. Igen i dag har det været masser af regnvejr - og selvom meteorologerne lover godt vejr bliver det ikke til andet end masser af regn.

BB  


Hop til top
Panis skal lægge pres på

McLaren har et meget stærkt trekløver - verdensmesteren Mika Hakkinen, David Coulthard og deres nye og alligevel rutinerede testkører Olivier Panis der har været med i Formel 1 siden 1994. Franskmanden havde ellers mulighed for at køre med i Formel 1 for et mindre team, men en testkontrakt med McLaren er ifølge Panis langt bedre og mere værdifuld på længere sigt.

Hos McLaren er man også meget tilfredse med Panis der har vist at han er hurtig og er i stand til at følge teamets to faste kørere. Derudover har han været med til at give god tilbagemelding, hvilket er meget vigtigt når man tester og udvikler en ny racer. Derudover kan Panis også være med til at lægge det fornødne pres på de to faste kørere - og måske på Coulthard i særdeleshed. Skotten skal levere varen i år 2000 hvis ikke hans plads fra den følgende sæson går til anden side. Derudover er der også meget arbejde for to kørere, hvorfor meget af testarbejdet med rette kan overlades til Olivier Panis, der i den kommende sæson vil være meget værd for et andet team i Formel 1.

BB  


Hop til top
Prost og Mercedes overvejer

De har øje for hinanden - Prost og Mercedes har fælles interesser. Placeringen af Nick Heidfeld i Prost-teamet har kun været med til at øge rygterne om at de to parter er på vej til et kommende samarbejde, nok ikke som fabriksteam, men som aftager af "ældre" Mercedes-motorer. Peugeot har nemlig fortalt omverden at de tager år 2000 med, men at de kraftigt overvejer at trække sig ud af Formel 1, efter at der ikke har været den store succes for det franske bilmærke. I stedet vil Peugeot kaste sig over rally-VM hvor de sidste år viste at have potentiale til at være med fremme, blandt andet med et par sejre i løbet af året.

Derudover kan Mercedes i det lange løb blive presset til at skulle levere motorer til mere end et team, eftersom der er kommet færre udbydere af motorer i Formel 1. Dog kan man omvendt sige at det skal gælde for alle teams, men under alle omstændigheder kan det blive en nødvendighed for Mercedes at have fundet en mulig samarbejdspartner.

Men Prost har også kontakt til Renault der har interesse i at komme tilbage til Formel 1 i 2001 og især til et fransk team. Men her er også Benetton meget interesseret og bruger meget krudt på at overtale Renault til at vende tilbage til det fallerede Benetton-team.

BB  


Hop til top
Minardi sætter dato for præsentation

Minardi har endelig offentliggjort datoen for præsentationen af deres 2000 bil. Det bliver den 16 februar. Og er man i Spanien på dette tidspunkt, er det muligt at følge deres præsentation. Den foregår i Bilbao på Guggenheim kunstmuseet.

Endnu er der kun en kører på kontrakt hos Minardi, nemlig Marc Gene, den anden ventes præsenteret sammen med bilen, men det ventes at det bliver argentineren Gaston Mazzacane, idet han ifølge forlydender, er den af de tre bejlere til sædet der kan komme med flest penge. De to andre var Norberto Fontana og Max Wilson, begge er kendt fra formel 3000.

PDL  


Hop til top
Wurz hurtigst

Alexander Wurz kunne ikke få en bedre afslutning på sin test i Barcelona. Østrigeren sluttede af med den hurtigste tid - 1:21,21 som blev sat da han kørte 85 omgange på den spanske bane. Teamet arbejdede primært med det mekaniske set-up og ophænget på raceren. "Det var en utrolig succesfuld dag. Vi har sat en god tid på dette tidspunkt af testen og vi er i stand til at gennemføre en hel del kilometer hvilket er et godt tegn for B200'erens holdbarhed. Vi har gjort gode fremskridt med set-up'et og jeg er ved at bliver mere veltilpas i raceren," siger Wurz efter tre dages test af B200'eren som Giancarlo Fisichella nu overtager ugen ud.

McLaren var for første gang til test i direkte konkurrence med andre teams og David Coulthard var den bedste af de to McLaren-kørere. Skotten kørte 95 omgange. På tredjepladsen kom Jarno Trulli der ikke fik mange omgange på grund af nogle problemer, men til trods for dette satte en pæn tid.

Ikke langt efter fulgte Mika Hakkinen der ikke havde de store problemer og var i stand til at køre 72 omgange - igen en distance over løbsdistancen på 305 kilometer. Frenzen, der på det seneste har fået en hård medfart i flere medier, ved at sprede rygter om at han var på vej til Jaguar - hvilket pure er blevet afvist - satte 5. hurtigste tid. Frentzen havde mindre problemer med gearkassen, men kørte alligevel 46 omgange. Frentzen arbejdede dagen igennem med chassis'et og motoren.

Hos Jaguar havde man både Eddie Irvine og Johnny Herbert i aktion. De to kørere var tilbage på arbejde efter tid med PR og ferie. Ireren kørte 24 omgange og var et godt stykke efter Frentzen bedste tid - pladsen lige umiddelbart foran Irvine. Herbert kørte 15 omgange og satte en tid der var 8/10 dårligere end Irvines bedste tid. Imellem de to Jaguar-kørere kilede Jos Verstappen sig ind - det var igen blevet hverdag for Arrows, der havde kørt med lette tanke og nye dæk i går. Arrows' test blev hindret af problemer med udstødningen. I morgen skulle Pedro de la Rosa tage over - men det er vist blevet udsat et par gange hos Arrows.

Nick Heidfeld var for anden dag i træk i aktion for Prost, og hvis de tider som tyskeren sætter skal fortælle noget om hvordan Prost-raceren fungerer er der ikke meget at råbe Yahoo for. Blot 18 omgange og en tid der var langt efter Herberts tid på 8. pladsen. Det lover ikke godt for Prost-teamet.

Testtider fra Barcelona, torsdag den 10. februar 2000

KørerTeamBedste tidOmg.
Alexander WurzBenetton-Playlife1:21,2185
David CoulthardMcLaren-Mercedes1:21,4195
Jarno TrulliJordan-Mugen
BB  


 

Hop til top10.2.2000

Frentzen til Jaguar - nej!

Ingen medier har ikke bekræftet at Frentzen skal til Jaguar fra år 2001 sådan som TV2 ellers beretter. Frentzen har været et emne for Jaguar det senste halve år og er sammen med Hakkinen favoritter til at overtage Herberts sæde. Men Frentzen har selv udtalt at der ikke engang foreligger nogen aftale. "Der er ingen aftale for 2001 - hverken med Jaguar, Ford eller med et andet team!" - et budskab som der vist ikke er noget at tage fejl af. Han mener selv at det er de sædvanlige rygter som blot ruller, men som der ikke er noget i. Frentzen er altså ikke hos Jaguar fra 2001, og man må vel tro på mandens egne ord!
BB  


Hop til top
Mere regn!

BAR og BMW-Williams tog til Kyalami med gode intentioner - i Sydafrika ville der være varme, sol og masser af gode testtimer. Men vejret har sandelig ødelagt den lange tur til Sydafrika hvor de to teams og deres kørere er ved at regne væk. Forud for torsdagens test var der ellers lovet bedre vejr - men vejret er som regel af en anden mening og der blev ikke meget sol over Kyalami-banen. Faktisk lige stik modsat - masser af regn!

Regnen har hele dagen stået ned i stænger og den heftige regn sammen med let tåge nedsætter alt udsyn. BAR-kørerne blev i garagen mens BMW-Williams kørerne blot trillede rundt et par enkelte gange, dog uden at teste men blot for lige at checke racerne. De to teams har programsat fredagen som en fridag, men efter mere end to en halv dag uden testarbejde ventes det at dagen inddrages til test - og i morgen ventes der bedre vejr! Men det sagde de også i går. Surt show for BAR og BMW der kan se de andre teams teste uden problemer hjemme i Europa.

BB  


Hop til top
MP4-15 sværere?

David Coulthard er lidt i vildrede om den nye MP4-15 er sværere at køre når han sammenligner den med sidste års MP4-14 racer. De første test på Jerez har været positive, så skotten forventer ikke at McLaren falder tilbage i feltet, men den nye racer har sine fordele og ulemper.

MP4-15'eren er en videreudvikling af den racer der sidste år hjemførte endnu et mesterskab til Mika Hakkinen. "Ved den første test havde jeg den følelse at raceren giver mere downforce og en smule sværere at køre," siger Coulthard om den nye racer. McLaren har ellers ikke tidligere manglet downforce, men har i flere tilfælde vist at de ikke altid var så gode på de langsomme baner hvor Ferrari ofte var bedre end McLaren til at generere den fornødne downforce.

Den nye motor og McLarens nye udstødningssystem har flere gange været til hovedbrud for iagttagere af Formel 1 - var Mercedes på vej med en V12'er, eftersom teamet under tests i december var i gang med omfattende tests af den nye Mercedes-motor. Men nej - Mercedes holder sig fortsat til det nuværende koncept - og som bekendt er det jo netop blevet forbudt at anvende andet end V10-motorer. "Lyden er helt utrolig. Motoren larmer så meget at den minder om en V12'er," siger Coulthard. "Jeg ved ikke hvorfor den lyder sådan, men jeg tror at det har noget at gøre med udstødningen. Motoren er god musik - men sådan skal det være - det er jo en Mercedes," griner Coulthard.

Coulthard står nu over for sin femte sæson hos McLaren men siden 1998 har han totalt stået i skyggen af Mika Hakkinen. I år 2000 skal det være anderledes hvis det står til skotten. "Jeg vil gerne vinde løb og verdensmesterskabet - det er der ikke andet svar til," siger Coulthard angående hans ambitioner for år 2000. Han indrømmer at han er i et svær situation - han kører mod den regerende verdensmester, men omvendt giver det mere kredit på kontoen når han så er i stand til at slå Hakkinen. "Jeg håber at jeg i år kan køre hurtigere og være tættere på Mika," konkluderer han. Om det så er nok til at sikre et verdensmesterskab - og måske også yderligere en kontrakt med McLaren vil sæsonen 2000 vise.

BB  


Hop til top
To legender mødes

I september måned mødes 2 legender, nærmere bestemt d. 24 september. Det sker når det ældste formel 1 team, nemlig Ferrari "betræder" Indianapolis banen i Indiana, USA. Indianapolis banen er en af de mest berømte og legendariske racerbaner, selvom det "kun" er en ovalbane. Undertegnede har ved selvsyn set, at der køres altså virkelig stærkt, også i svingene, som faktisk slet ikke er nemme at køre igennem. Men det bliver ikke på ovalen, der skal køres formel 1. Banen bliver bygget om, så der køres rigtig race som vi pr. tradition kender det.

Men inden vi når så langt, skal Ferrari igennem en god portion testkørsel. Da præsentationen af den nye bil trak ud, skal der frem til sæsonpremieren arbejdes virkelig meget i teamet.

Teamet er virkelig opsat på, at nu skal det være. Kørenes VM er ikke vundet siden 1979, hvor Jody Schekter vandt. Det forlyder fra Ross Brawn, at der i øjeblikket arbejdes ca. 16 timer i døgnet, men at man er klar til at øge det til 24 timer, hvis det bliver nødvendigt. "Vi vil i år have en bil der 100% klar fra sæsonstarten, det havde vi ikke sidste år, hvor vi manglede lidt hestekræfter fra starten. Bilen i år er egentlig en videreudvikling af F399, som viste sig at være en meget pålidelig bil, vi udgik kun 2 gange sidste år. Så alt i alt, det vi har fokuseret på under udviklingen er aerodynamik, et lavere tyngdepunkt og mere kraft."

Og kørerne er også klar. Rubens Barrichello har allerede vist at han er faldet til hos Ferrari, og Michael Schumacher siger, at efter hans benbrud og i forbindelse med genoptræningen derefter, har lært nye ting som kan bruges som forberedelse til sæsonen, både mentalt og fysisk.

Så det tyder på at hele butikken skal satses i år. Og med den fremgang som Jordan viste sidste år, og også har vist under test i år, tegner det til at blive en spændende sæson.

PDL  


Hop til top
Problemer i Australien

Der er risiko for at bl.a. tilskuerfaciliteterne ikke bliver klar til sæsonpremieren den 12 marts. Problemet er at bygningsarbejdere i Australien arbejder på at få nedsat arbejdstiden, og det kan ramme klargøringen til formel 1 løbet også. Der er opstået en konflikt, idet den administrerende direktør for det firma som har kontrakten på bl.a. opstilling af tribunepladser og andre ting, også er formand for arbejdsgiverne indenfor entreprenører og andre bygningsfirmaer. Og han slås altså med sine egne arbejdere, samtidig med at han har en kontrakt der skal opfyldes. Enden af det hele, kan ende med at Albert Park ikke har de lovede tilskuerpladser, som der egentlig skal være ifølge kontrakten.
PDL  


Hop til top
Jaguar optrapper testprogrammet.

Jaguar har testet intensivt i sidste uge i modsætning til ugen før, hvor dårligt vejr lagde en kraftig dæmper på udfoldelserne. Dette har givet Irvine en masse erfaring, med forskellige R1-chassis'er har han på 3 dage kørt over 200 laps, hvilket også tyder på stor stabilitet i materiellet - der er ikke rapporteret om problemer overhovedet.

Testene har dog været udført af Irvine alene, da Herbert har hvilet ørerne i de franske alper. Der har han styrket såvel den fysiske som psykiske kondition gennem intensivt skiløb (langrend). Irvines tider er også blevet bedre, det er (omsider ?) lykkedes ham at sætte en omgangstid, der er ca. 1 sek. bedre end Herberts bedste på Silverstone, 1:44:35.

Her har den nyligt introducerede servostyring uden tvivl haft en afgørende betydning. Gary Anderson, Jaguars tekniske direktør har påpeget, at Irvine ikke har turdet eller magtet at satse i den nye racer, fordi styringen - især i de hurtige sving - har krævet uvant mange kræfter. Han (Gary A.) er dog glad for de ekstra muskler Irvine har fået i vinterens løb, før man fornylig monterede udstyret og ser nødigt, at de sættes over styr.

Herbert er også blevet tilbudt dette udstyr, så det bliver uden tvivl noget at det, han skal teste i Barcelona, hvor programmet starter i dag (10/2) og fortsætter til søndag. Det skal blive spændende at se hvordan de to kørere klarer sig, nu hvor man kan sammenligne direkte. Desuden kommer nogle af de andre store teams som McLaren og Jordan, således at man virkelig kan se de indbyrdes styrkeforhold. Så må man jo bare håbe at materiellet holder, hvilket især Mercedes-McLaren har haft problemer med på det seneste.

Men Irvines ønskeseddel er længere, under præsentationen af R1 i London d. 25/1 udtrykte han tilfredshed med udnævnelsen af den nye bestyrelsesformand Neil Ressler: "Ressler er en fin fyr. Jeg har talt med ham og han har imponeret mig indtil nu. Han kan trække direkte på Fords bankkonto, så ting kan ske hurtigere nu end tidligere, og han er under pres for at vise resultater." Det Irvine tænker på er en vindtunnel, som de fleste store teams har eller har adgang til, men han er på den anden side godt klar over at det nemt tager to år før Jaguar Racing kan have sin egen. "Vi mangler meget i infrastruktur, såsom en vindtunnel. Det er meget vigtigt i F1-sporten".

Der spekuleres stadig meget på hvordan forholdet mellem de to vidt forskellige personligheder, som Herbert og Irvine har, vil udvikle sig - ikke mindst når det psykiske pres stiger, efterhånden som sæsonen udvikler sig. Herbert som familie-menneske som kontrast til Irvines ungkarle livsstil med bar-aftener, pigebekendtskaber og flåde af hurtige køretøjer (fik for nylig en special bygget italienske MC). Herbert lader sig ikke tryne af Irvines ofte flabede kommentarer, og da slet ikke nu hvor han sluttede 1999-sæsonen på toppen.

De er dog begge indstillet på at den indbyrdes konkurrence skal være fair og ikke må gå ud over holdets samlede resultater. Herbert mindes hvordan han tværede Irvine ud i Formel Ford i midten af firserne og er fuldt tilfreds med, at der stilles ens materiel til rådighed. Men han er på den anden side godt klar over, at der ligger størst pres på ham: "Hvis jeg ikke klarer mig godt, fortsætter jeg jo nok ikke i 2001. Men så længe jeg slår ham, går det fint !"

GRN  


Hop til top
Stallone dropper F1 film

Sylvester Stallone, der i de sidste par år har drevet intens research på F1 banerne i forbindelse med en film om sporten, har netop meddelt, at hans film ikke kommer til at omhandel F1.

Filmen kommer nu i stedet til at foregå i det Amerikanske CART miljø. Stallones siger selv om sin beslutning: "Jeg undskylder meget overfor alle F1 fansne, men der er en vis person som bestemmer over hele [F1] sporten, og som har sin egen dagsorden". Jamen tak for hjælpen hr. Ecclestone. Selvom både Sylvester og Bernie har været utrolig tændt på ideen om en F1 film, så er det åbenbart lykkedes Bernies, skal vi kalde det; "entusiasme", at forhindre projektets gennemførelse. Det kunne ikke være dårligere timet af ham. På et tidspunkt hvor F1 på vej tilbage til USA, samtidigt med at CART serien er på vej til Europa, ville det have været en kæmpe fordel med en Sylvester Stallone film i ryggen, når tilskuer og sponsor interessen skulle sikres. Nu ser al den opmærksomhed ud til at gå til CART, serveret på et sølvfad af F1's egen ukronede konge!

Det skal dog også siges, at Sylvester havde fundet det utroligt svært at komme ind på livet af folkene i F1. Derimod fandt han atmosfæren meget mere åben i CART, hvilket filmen også vil komme til at afspejle, og det var da også ved en af forårstrænings sessionerne i CART serien i Homestead, Florida, at Sylvester offentliggjorde sin beslutning.

Stallone skal nu til at skrive hele manuskriptet om, hvilket vil forsinke filmen anseeligt. Planen var ellers, at den skulle have være klar til det Amerikanske GP i September. Nu bliver den nok først klar til engang i år 2001. Stallone skal selv spille en tidligere mester, der bliver kaldt tilbage til sporten for at hjælpr en ung stjerne, der har mistet jordforbindelsen (hvem sagde "Days of Thunder"!?). Hvem der skal spille den unge fyr er ikke bestemt endnu, men som Stallone selv siger så skal det være: "en ung Brad Pitt, 22-23 år gammel - undskyld Brad!"

HPR  


Hop til top
Verstappen helt i front

I Europa testes der også på livet løs og på Barcelona-banen har Jos Verstappen været i front de sidste to dage der har været testet i det catalanske hovedstad. Hollænderen kørte 36 omgange og satte den hurtigste tid foran Alexander Wurz der igen kørte i Benetton B200'eren. "Tingene går rigtig godt, og jeg ved at jeg valgte rigtigt ved at gå til Arrows. Raceren kører rigtig godt hver gang jeg har kørt den, så vi gode ud til 2000-sæsonen," siger Verstappen efter tirsdagens test.

Også for Benetton og Wurz var den første dag produktiv. "Raceren kørte fejlfrit og jeg var i stand til at komme ind i en god rytme på banen. Vi forsøgte med ny aerodynamik og det ser ud til at det fungerer godt, og vi gør gode fremskridt med set-up'et med fyldte tanke – men der er stadig masser af arbejde," siger Wurz der senere på ugen overlader raceren til Fisichella.

Jarno Trulli fik også mulighed for at teste den nye EJ10-racer og lagde hårdt ud – han kørte af banen og var skyld i at testen blev stoppet. På trods af problemerne, og yderligere at raceren ikke havde det så godt med elektronikken satte Trulli 3. bedste tid. "Det var godt at få min første erfaring i min nye racer og få nogle omgange. Jeg ser frem til at køre flere i morgen," sagde Trulli.

Jarno Trulli i gang med test af sin nye racer

Der var problemer for Heinz-Harald Frentzen der rullede rundt på banen i et par omgange, men satte ikke nogen tid.

Testtider fra Barcelona, tirsdag den 8. februar 2000

KørerTeamBedste tidOmg.
Jos VerstappenArrows-Supertec1:21,9036
Alexander WurzBenetton-Playlife1:22,2767
Jarno TrulliJordan-Mugen1:22,7728

På andendagen af den store Barcelona-test kom der flere teams til banen og var klar til at teste. Tiderne fik yderligere et nyk, sådan at man nåede ned under 1:21,000. Jos Verstappen var igen i front for Arrows. Efter 50 omgange havde hollænderen den hurtigst tid – over 1 sekund hurtigere end Frentzen på 2. pladsen. Man kan tro meget om Arrows, men det må have været med minim

BB  


Hop til top
Masser af regn på Kyalami

BAR og BMW-Williams tog den lange tur til Sydafrika for at teste og indtil videre har det ikke været rejsen værd. De to teams håbede på at kunne teste under varme og tørre forhold, men de tre dage testen har været i gang, har de to teams kun været i aktion i halvanden dag.

På testens første dag, i mandags, kørte begge BAR-kørere ud i styrtende regnvejr men vendte alligevel blot tilbage til garagen og mere blev der ikke testet. Tirsdag var første officielle testdag for BMW-Williams og der blev da også kørt nogle omgange, selvom vejret igen ikke var med de to teams. Jenson Button fik for alvor prøvet en Formel 1-racer når den er i det forkerte element - og efter nogle rulle-omgange om formiddagen kørte Button en håndfuld omgange, men valgte at stoppe - det var for farligt! Ralf Schumacher var også på banen, men satte ikke nogen tider. Det gjorde imidlertid Jacques Villeneuve der kørte 38 omgange og satte en tid der var 4,5 sekund hurtigere end Buttons, men sammenligningsgrundlaget var ikke ligefrem særlig repræsentativt i de forhold. For BAR var tirsdagens test altså meget indbringende - blandt andet testede teamet mindre ting som sædets udformning og hvordan rattet fungerer!

Intet er imidlertid så skidt at det ikke er godt for noget. Bridgestone har nemlig medbragt deres nye regnvejrsdæk der er blevet designet til at være bedre i stand til at lede vandet væk og give mere vejgreb. Regnen var sidst på eftermiddagen så kraftig at der ikke kunne testes og endnu en testdag var reelt regnet væk.

Testtider fra Kyalami, tirsdag den 8. februar 2000

KørerTeamBedste tidOmg.
Jacques VilleneuveBAR-Honda1:34,0438
Jenson ButtonBMW-Williams1:38,558

Vejrudsigten meldte om mere regnvejr og på testens tredje dag var Kyalami igen ramt af masser af regnvejr, men trods alt lidt mindre end i de forgående dage. Mod slutningen af eftermiddagen klarede det lidt op og det var endda muligt at se lidt blå himmel. Ralf Schumacher kørte flest omgange - 64 og satte den hurtigste tid og fik for første gang under testen et par slicks på raceren. På tredjedagen var det igen Jacques Villeneuve der havde BAR-raceren og canadieren havde om formiddagen en mindre tur af banen. Det samme havde Jenson Button der beskadigede sin racer let. Button kom ikke ud da banen var blevet lidt mere tør og var derfor langt efter Ralf Schumachers bedste tid. "I dag var det første gang at vejret tillod os at udføre en ordentlig test," siger Ralf Schumacher.

Testtider fra Kyalami, onsdag den 9. februar 2000

BB  


 

Hop til topCopyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk