Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
12.2.2008
 Flere aften/natløb på vej?
 Formel 1 test på to baner
 
11.2.2008
 Bahrain test - søndag
 Erstattet et russisk GP det australske GP?
 

Hop til top12.2.2008

Flere aften/natløb på vej?

Der er tilsyneladende ved at opstå en ny trend inden for Formel 1. Flere Grand Prixer i Østen skal måske køres som aften/natløb.

Flere aften/natløb i Østen. Det kan meget vel gå hen og blive fakta. Det første af denne type køres i denne sæson i Singapore og måske er flere på vej. Bernie Ecclestone har talt med arrangørerne i Australien om at lave det australske Grand Prix om til et aften/natløb, men det er man ikke umiddelbart interesseret i.

Men det er man andre steder. I Malaysia er man så absolut ikke uvillige til at flytte løbstidspunktet til de mørke timer. Faktisk siger bestyrelsesformanden for Sepang banen, Dato Mokhzani Mahathir, at man allerede tilbage i september 2006 havde de første samtaler med Bernie Ecclestone om denne mulighed. Mahathir siger også at man modsat banerne i Singapore og evt. Australien som er midlertidige baner, har den fordel at Sepang banen er en permanent bane.

Fordelen ligger i, udtaler Mahathir, at man på Sepang banen kan etablere en permanent lyssætning, hvilket blandt andet giver mulighed for et større tidsrum hvori banen kan udlejes til diverse aktiviteter.

Dato Mokhzani Mahathir siger også at ændre løbstidpunktet aldrig har været et krav fra Bernie Ecclestone, men at man til gengæld ved forhandlinger i 2007 fik indføjet en klausul der betyder at man skal være klar til eventuelt at kunne afholde aften/natløb. Den nuværende kontrakt løber til og med 2010 og en ny kontrakt skulle være klar. Den løber i givet fald frem til og med 2015.

PDL  


Hop til top
Formel 1 test på to baner

Ferrari og Toyota fortsatte testen på Sakhir banen i Bahrain, med et lidt overraskende resultat, mens Williams og Red Bull teamne tog hul på Jerez testen i Spanien.

Bahrain test - mandag:
Ferrari teamet har været hurtigst alle dagene på Sakhir banen, og var det også i går - ingen overraskelse her.
Alligevel var det overraskende nok Felipe Massa der var hurtigst i går, og oven i købet med en Toyota på 2. pladsen.
Toyotas nye kører, Timo Glock, var kun et par hunderede dele sekund fra Massas tid, så man må nok sige at testen sluttede med meget lige tider.

Ferrari kørerne Felipe Massa og Kimi Raikkonen brugte dagen til at teste forskellige setup på deres F2008 modeller, mens Toyota kørerne Timo Glock og Jarno Trulli testede forskellige aerodynamiske komponenter på de nye TF108 racere. Mandags tiderne fra Sakhir:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Felipe MassaFerrari1:31,18991
2Timo GlockToyota1:31,20971
3Kimi RaikkonenFerrari1:31,32985
4Jarno TrulliToyota1:31,68986

Mandag var sidste testdag på Sakhir banen i denne omgang.

Jerez test - mandag:
To teams påbegyndte igår en ny testsession på Jerez banen i syd Spanien, det var Red Bull og Williams.

Ligesom på Sakhir var tiderne meget tætte på Jerez, hvor det var de to Red Bull kørere der satte tempoet, med David Coulthard foran Mark Webber.
Dagen blev brugt til generel setup test på teamets RB4 racere.

Blandt Williams kørerne var det Ka

AN  


 

Hop til top11.2.2008

Bahrain test - søndag

Anden testdag i denne runde, den femte i alt, for Formel 1 kørerne på Sakhir banen i Bahrain, sluttede med de to Ferrari kørere Kimi Raikkonen og Felipe Massa på de to første pladser.

Søndagens test blev noget kortet af for Ferrari teamets side, da først Kimi Raikkonen måtte stoppe på grund af en olielækage på sin F2008 racer, og siden Felipe Masse kørte i pit med motorproblemer.
Forinden havde de dog nået at sætte dagen hurtigste tider.

For Toyota teamet forløb dagen uden tekniske problemer, og begge teamets kørere, Jarno Trulli og Timo Glock, nåede at køre både en fuld løbsdistance, samt teste kvalifikationstrim på deres TF108 tracere.

Plac.KørerTeamTidOmg.
1Kimi RaikkonenFerrari1:30,01561
2Felipe MassaFerrari1:30,19070
3Jarno TrulliToyota1:30,94491
4Timo GlockToyota1:31,21693

Testkørslerne i Bahrain fortsætter i dag.

AN  


Hop til top
Erstattet et russisk GP det australske GP?

Alt imens at arrangørerne af det australske Grand Prix søger at løse deres problemer med økonomi og for og imod aften/natløb, så søger Bernie Ecclestone nye græsgange.

Det australske Grand Prix har kæmpet med økonomien de senere år. Tilsyneladende har Bernie Ecclestone tilbudt at de kan lave et aften/natløb blandt andet fordi det bedre passer med tidsforskellen til Europa. Men det er man ikke umiddelbart indstillet på.

Alt i mens at man i Australien søger en løsning på deres problemer, så ser Bernie Ecclestone sig om efter alternative muligheder. Flere har budt sig til og flere gange i de senere år har Rusland været nævnt som en mulighed. I den forbindelse nævner flere engelske medier at Bernie Ecclestone vil tage til Rusland i løbet af den næste uges tid. Nærmere bestemt St. Petersborg, hvor det flere gange har været på tale at arrangere et Grand Prix.

Nu prøver man tilsyneladende til igen. Ifølge Daily Mirror så skal Bernie Ecclestone mødes med guvenøren i St. Petersborg ligesom man også nævner præsident Vladimir Putin i den forbindelse.
Selv skulle Bernie Ecclestone have udtalt til avisen at han gerne ser Rusland med på Formel 1 kalenderen. Alt skulle ifølge Bernie Ecclestone afhænge af russerne nu - især hvor lang tid det vil tage for dem at få lavet en bane.

Ubekræftede forlydender fra Australien, siger at Bernie Ecclestone skulle have afskrevet det australske Grand Prix når deres kontrakt udløber i 2010. Det er dog noget som Bernie Ecclestone hverken har be- eller afkræftet. Faktum er dog at presset øges på australierne.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk