Som nævnt ovenstående havde kørerne sidste år alvorlige problemer med især supersoft compounden i det Australske Grand Prix. Det har Bridgestone taget til sig i år, og gør de to valgte compounds et trin hårdere. Bortset fra det ene Grand Prix, vil Bridgestone ikke ændre compounds i de første 3 Grand Prixer i 2010. Dermed ser fordelingen sådan ud:
Bahrains Grand Prix - Supersoft og Medium
Australiens Grand Prix - Soft og Hard
Malaysias Grand Prix - Soft og Hard
Men Bridgestone har også andet at kæmpe med. Efter den første testdag på Jerez banen, hvor der var meget vådt, kørte alle blandt andet på intermediate regnvejrsdækket. Det blev givet meget kritik af dette dæk. Flere kørere betegnede det som at man allerede efter 10 omgange havde følelsen af at køre på slicks. Altså en rigtig dårlig fornemmelse af dækkene.
Bridgestone har endnu ingen deciderede svar andet end at regnvejrsdækkene i lighed med tørvejrsdækkene, er blevet smallere. I denne sæson er det vedtaget at forhjulsdækkene skal være 20 mm smallere.
Det kan altid være meget svært at tolke de tider der kommer ud - det er den hurtigste tid der bliver præsenteret og den kan være sat med et par super friske dæk og få liter benzin i tanken. Flere af de forskellige teams har forsøgt sig med de hurtige tider - især sidst på dagen, men det var især Michael Schumacher i Mercedes og Fernando Alonso i Ferrari der vakte mest interesse. De to kørere satte begge ud til at gennemføre et lang stint. Tiderne for Ferrari'en var omkring et sekund bedre i forhold til de tider som Mercedes-raceren præsterede. En god indikation af den sande speed som der er i Ferrari - og det ser meget lovende ud.
Sauber fik den hurtigste tid ved Kamui Kobayashi, en tid som blev sat i de allersidste sekunder af dagens test. Ellers havde det været Sebastien Buemi der dagen igennem lå øverst i tabellen. På dagen var Vitantonio Liuzzi også stærkt kørende i sin nye Force India-racer.
Der var lidt problemer for flere kørere som gav et par stop i løbet af dagen. Tidligt på bagen stoppede Hülkenberg i sin Williams med en læk, som kostede ham noget tid. Virgin Racing havde igen store problemer med at få raceren til at rulle, og det blev blot til 11 omgange for Timo Glock. Testprogrammet blev herefter stoppet for en tid - teamet er løbet tør for reservedele!
Testen fortsætter i morgen, men der forventes der ikke særlig godt vejr - der er udsigt til regn både fredag og lørdag over Jerez.
Nr. | Kører | Bil | Tid | Omg. |
1. | Kamui Kobayashi | Sauber | 1:19,950 | 103 |
2. | Sebastien Buemi | Toro Rosso | 1:20,026 | 121 |
3. | Jenson Button | McLaren | 1:20,618 | 83 |
4. | Nicolas Hülkenberg | Williams | 1:20,629 | 67 |
5. | Vitantonio Liuzzi | Force India | 1:20,754 | 80 |
6. | Michael Schumacher | Mercedes GP | 1:21,083 | 124 |
7. | Fernando Alonso | Ferrari | 1:21,424 | 129 |
8. | Robert Kubica | Renault | 1:22,003 | 103 |
9. | Mark Webber | Red Bull | 1:22,043 | 99 |
10. | Timo Glock | Virgin Racing | 1:29,964 | 11 |
Der var ellers formodninger om at der i den seneste Concorde aftale var givet rum for at de nye teams kunne trække det lidt længere inden de kunne stille til start, og at der var rum for at dette kunne gives i op til tre løb. Men den fortolkning er FIA ikke enig i. "Fra et sportsligt synspunkt er ethvert registreret team i mesterskabet forpligtet til at deltage i alle afdelinger af sæsonen. Ethvert fravær, blot til et løb, vil være en overtrædelse både af Concorde aftalen og FIAs reglement," lyder det i udmeldingen fra FIAs side.
Dermed er der lagt yderligere pres på to af de skrantende teams - Campos Meta og det amerikanske USF1 team. Begge teams har dog officelt sagt at de er klar til sæsonstarten i Bahrain. Uofficielt kæmper de dog mod tiden for at blive klar - enten med manglende udvikling eller økonomiske problemer. Og de bliver næppe mindre af at FIA presser dem til start.
Ifølge de spanske aviser skulle det betyde at teamet får støtte til at bygge videre i 2010 mens VW herefter overtager butikken fra 2011. Rygterne om VWs eventuelle interesse i Formel 1 har været tilbagevendende, men hver gang er de blevet skudt grundigt ned fra den tyske bilgigant. Formel 1 er for dyrt og satningerne i GT og sportsvogns-klasserne har været givet bedre ud.
Under alle omstændigheder begynder fremtiden for Campos at se ret dårlig ud. Samtidig giver det også et par grimme ridser i lakken til FIA der i sin tid behandlede ansøgningerne. Indtil videre er det kun Manor Grand Prix, der nu siden er omdøbt til Virgin Racing, der har fået en racer ud at rulle. Og de nye teams kommer til at få det ualmindelig svært de første par sæsoner.
På grund af det dårlige vejr på Jerez banen, var det så som så med udbyttet af onsdagens test. Langt de fleste teams valgte at satse på dæktest og setup arbejdet. Mange valgte simpelthen at udsætte deres aerotests og test af tekniske og mekaniske elementer. På grund af det dårlige vejr, vil det sandsynligvis blive arbejdet på at få lavet en ekstra test på et senere tidspunkt. Det afhænger dog af hvordan vejrliget udarter sig de resterende dage i denne uges test.
Tiderne fra Jerez onsdag:
Pos | Kører | Team | Omg | Tid |
1. | Nico Rosberg | Mercedes | 57 | 1:20.927 |
2. | Sebastien Buemi | Toro Rosso-Ferrari | 84 | 1:21.031 |
3. | Nico Hulkenberg | Williams-Cosworth | 118 | 1:22.243 |
4. | Fernando Alonso | Ferrari | 88 | 1:22.895 |
5. | Kamui Kobayashi | Sauber-Ferrari | 55 | 1:23.287 |
6. | Jenson Button | McLaren-Mercedes | 68 | 1:24.947 |
7. | Vitantonio Liuzzi | Force India-Mercedes | 71 | 1:24.968 |
8. | Vitaly Petrov | Renault | 27 | 1:25.440 |
9. | Mark Webber | Red Bull-Renault | 50 | 1:26.502 |
10. | Timo Glock | Virgin-Cosworth | 5 | 1:38.734 |