Ironisk nok var det netop på ovalbanen i Miami, at Franchitti crashede i forbindelse med Spring Training sidste år. Selvom han slap fra dette med alvorlige skader, så prægede det dog ham i næsten hele den første halvdel af 2000-sæsonen, og da han først var nogenlunde ovenpå igen, var muligheden for at vinde mesterskabet forlængst forduftet.
Derfor kunne man måske godt forvente, at Franchitti ville tage den lidt med ro i fredagens test-kørsel i Miami, men det blev der slet ikke tale om. Med en omgangstid på 26,3 sekunder på den 2,4 lange ovalbane slog skotten det for alvor fast med syvtommersøm, at han er 100% motiveret til at gøre 'comeback' ovenpå den skuffende 2000-sæson.
"Det har bare været en perfekt dag. Vi gennemførte et komplet testprogram uden nogen form for problemer. Jeg kørte omgangstider på 26,3 sekunder på både nye og brugte dæk, og det var meget opmuntrende. Det er først gang i denne vinterperiode, at jeg for alvor føler, at vi er ved at nå de 100%."
Udover KOOL Green teamet, så deltog Bryan Herta, Alexandre Tagliani, Michel Jourdain Jr. og Oriol Servia også i fredagens test-kørsel. Det var også planen, at Michael Andretti skulle have været på banen, men p.g.a. motorproblemer valgte teamet ikke at deltage.
Det foregår i Parken, onsdag d. 21. februar kl. 17.
Alle interesserede er velkomne til at deltage i mødet.
På mødet vil Lars-Christian Brask og Formel Palmer Audi-køreren Jesper Carlsen informere på dansk om Brask Management, mulighederne for at købe aktier og investere i racerkørere og fortælle om hvor langt man er nået siden starten sidste år. Man vil også fortælle om de ting, der er på plakaten for Brask Management kørerne i år. Den anden danske Brask Management kører Allan Simonsen vil også være til stede på mødet
"Alle interesserede investorer er velkomne - også fans. På mødet vil vi komme med en opdatering på, hvor vi er med vores investeringer - de unge kørere - og hvad fremtiden kan bringe. Vores brochure og video vil også blive udleveret, så man kan få et større indblik i vores aktiviteter," siger Lars-Christian Brask, der ejer Team Brask og styrer Brask Management, hvor kørere som Jacky Van der Ende, Michael Spenser, Giorgio Pantano, Allan Simonsen og Jesper Carlsen har kontrakt.
Jesper Carlsen vil på mødet præsentere hvad en Brask Management kører står for, hvilken støtte man får som kører og han vil også besvare spørgsmål om livet bag rattet i en hurtig racerbil.
Jesper Carlsen er i øjeblikket stadig på udkig efter et sæde i den tyske Formel 3 serie, men efterhånden er de gode sæder ved at være optaget. Derfor er det sandsynligt, at Jesper Carlsen deltager i endnu en sæson i Formel Palmer Audi.
"Det er bedre at køre Palmer Audi, som jeg mener, at jeg kan vinde i år, end at køre i et dårligt Formel 3-team," forklarer Jesper Carlsen.
Teamejer Lars-Christian Brask er enig:
"Jesper bliver 90 procent sikkert i Formel Palmer Audi i 2001 - og han vinder!", siger L-C Brask.
Investorer der vil deltage i mødet i Parken på onsdag d. 21. februar kan tilmelde sig hos Den Københavske Bank på e-mail: Marianne.Bartlma.
InGearMedia
Det er dermed lovende meldinger der kommer om den danske kører. Han har i sidste uge testet på den meget krævende Laguna Seca-bane. "To dages testen på ButtonWillow gik enormt godt, og mine tider var hurtigere end min teammakker og lige så hurtig som den hurtigste tider, men det var svært at vide om det lå i mig, eller om banen bare var hurtig," forklarer Kristian Kolby. Netop af denne grund var det vigtigt at få prøvet sig selv af på Laguna Seca. "Der ville også være andre biler samt mesterskabsfavoritten, Townsend Bell, var der også," siger han om den vigtige test.
Danskeren nåede igennem det program der var sat for førstedagen, og sidst på dagen blev der så gået efter at sætte hurtige tider. "Sidst på dagens prøvede jeg et nyt sæt dæk og satte den hurtigste tid - 1 minut 16,91 og næstbedste var Bell med 1 minut 17,53. Det var enormt tilfredsstillende fordi det var en ny bane for mig, og beviste at tiderne fra ButtonWillow var reelle," forklarer Kolby.
På andendagen så det ud til at Kolby fortsat ville holde sig i front i tidstabellen, men efter frokost var det slut. "Efter frokost havde vi problemer med motoren, og endte desværre med kun at kunne køre 5 omgange. Min bedste tid på andendagen var 1 minut 16,64 og Bell slog den med en tid på 1 minut 16,52," siger Kolby ærgerligt. Bell havde brugt nye dæk - og Kristian havde ikke noget modsvar. "Jeg sad i pit med motorproblemer," siger han.
Det tager dog ikke det faktum væk fra danskeren at han leverede en god indsats og kan se frem til at være med fremme i den amerikanske udgave af Formel 3000. "Jeg er meget tilfreds med teamet og jeg er sikker på at jeg får et succesfyldt år, specielt efter at jeg har bevist at jeg var den hurtigste på dagen mens jeg kørte," siger han og har dermed en god portion selvtillid med i bagagen til det første løb. "Det første løb bliver spændende da ingen kørere kender Monterey-banen i Mexico," slutter Kolby der kører det første løb den 11. marts.