Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
14.2.2007
 Spa godkendt som testbane
 Barcelona test - tirsdag
 
13.2.2007
 Barcelona test - mandag
 

Hop til top14.2.2007

Spa godkendt som testbane

Vi kunne forleden berette om at der blev arbejdet på at få Spa banen i Belgien godkendt som testbane. Godkendelsen er nu kommet.

Kun lejlighedsvis er der blevet testet på Spa banen. Og kun forud for større løb - og altså ikke Formel 1. Det hænger sammen med at banen tidligere ikke var en permanent bane, men en del af det lokale vejnet. Men i forbindelse med den igangværende ombygning sker der nogle ændringer. Flere har adspurgt FIA og andre om muligheden for at teste på banen. Og i forbindelse med de ændringer der nu gennemføres på og omkring banen, har man set nærmere på denne mulighed. Nu er afgørelsen så faldet. Spa-Francorchamps banen er blevet godkendt.

Den officielle meddelelse er i skrivende stund ikke kommet, men dækleverandøren Bridgestone, som er en stor spiller også i den sammenhæng, bekræfter at man er blevet underrettet om godkendelsen. Det betyder kort og godt at en planlagt test i juli på Circuit de Catalunya forventes aflyst og at der i stedet testes på Spa. Nærmere bestemt sker det i dagene 10. - 12. juli.

Blandt andet har flere teams henvendt sig til FIA's testkomite for at få Spa godkendt. For teamene betyder det at de ændringer man er i gang med at gennemføre på banen, kan blive afprøvet. Ligeledes får man mulighed for at teste V8 motorerne på banen. Der er ikke tidligere blevet kørt med de nuværende V8 motorer på banen. Den førnævnte test er afsat til at vare 3 dage, men i den nye testaftale for 2007, er der en indbygget mulighed for at forlænge med en enkelt dag, blandt andet på grund af dårlig vejr. Det kan nemt blive resultatet på Spa med dens beliggenhed i Ardenner bjergene.

PDL  


Hop til top
Barcelona test - tirsdag

Efter mandagens regnvejrstest på Circuit de Catalunya ved Barcelona, var det i går tørvejr og solskin over banen, noget som de 18 fremmødte Formel 1 kørere udnyttede til fulde.

Hurtigst under tirsdagens testkørsel var Ferrari kørerne Felipe Massa og Kimi Raikkonen i nævnte rækkefølge, de kørte tilsammen 261 omgange.
Massa var over et halvt sekund hurtigere end Raikkonen.

3. hurtigst var Renault teamets nye kører Heikki Kovalainen, teamets anden kører Giancarlo Fisichella sluttede med den 5. hurtigste tid.

McLaren kørerne Fernando Alonso og Lewis Hamilton tog sig af 4. og 6. pladserne. På 7. pladsen, som den sidste kører indenfor 1 sekund af dagens hurtigste tid, kom BMW Sauber køreren Robert Kubica - på trods af at han havde motorproblemer.

Tirsdagens tider fra Barcelona:
Luft temperatur: 17,1oC.
Bane temperatur: 29,5oC.
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Felipe MassaFerrari1:21,181108
2Kimi RaikkonenFerrari1:21,719154
3Heikki KovalainenRenault1:21,819101
4Fernando AlonsoMcLaren1:21,90163
5Giancarlo FisichellaRenault1:21,997131
6Lewis HamiltonMcL
AN  


 

Hop til top13.2.2007

Barcelona test - mandag

Så ruller de igen - Formel 1 bilerne. Denne gang er det Circuit de Catalunya der ligger asfalt til en testrunde. Pedro de la Rosa var hurtigst den første dag, men kun marginalt.

Den vel nok mest benyttede testbane i Formel 1, Circuit de Catalunya, er igen vært for en Formel 1 test. Ikke mindre end 18 kørere var på asfalten mandag. Det blev en stor succes for McLaren med én kørere hurtigst og en anden som tredjehurtigst. For alle teams var det i høj grad en alvorlig afprøvning af materialet. Blandt andet så oplevede begge Ferrari kørerne en hel del elektriske relaterede problemer med bilerne.

Som nogen af kørerne i feltet har spået på det seneste, så skal der i år holdes et skarpt øje med BMW Sauber som angiveligt er ved at ramme noget af det helt rigtige. Det oplevede Pedro de la Rosa, der godt nok kørte hurtigste tid, men som kun var én tusindedel hurtigere end Robert Kubica i hans BMW Sauber.

Tiderne fra Barcelona - mandag:
Plac:Kører:Team:Tid:Omgange:
1.P. de la RosaMcLaren1:22.63476
2.R. KubicaBMW Sauber1:22.63560
3.F. AlonsoMcLaren1:22.72656
4.A. WurzWilliams1:23.03744
5.F. MassaFerrari1:23.07729
6.K. Raikkonen
PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk