Tony Bettenhausen opbyggede sit eget team efter sin aktive karriere hvor han blandt andet stillede til start i Indy500 11 gange. Team Bettenhausen blev oprettet i 1986 og gik mod slutningen af 1999 i samarbejde med Carl Hogan.
Teamet har kontrakt med Lola og Ford for den kommende sæson og har hyret Michel Jourdain. Hvorvidt teamet kommer til start i år er fortsat uvist. Under alle omstændigheder er det et kedeligt tab for motorsporten. Tony Bettenhausen blev blot 48 år.
Udsigten til en sejr er, som allerede omtalt her på formel-1.dk, grunden til at Mario Andretti, som for nyligt er blevet kåret til århundredets kører i USA, vender tilbage til Le Mans, da det er den eneste "store" titel der er undsluppet ham.
Derudover er det også gode nyheder for Jan Magnussen i hans American Le Mans Series bestræbelser, da han dermed sikkert kommer til at være sæson partner med David Brabham, hvilket må siges at være en forbedring over Jans medkører fra sidste år.
Hvis samarbejdet mellem Jan og Mario går godt, kan det være vi får dem at se sammen igen, da Don Panoz netop har inviteret Mario til at køre for holdet til "the Millenium Race" i Australien nytårsaften. Hvis Jan kommer til at køre dette "højprofil" løb sammen med en af motorsportens legender, vil det sikkert kun gavne hans karriere.