Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
15.2.2005
 Det blev Friesacher
 FIA har godkendt ny BAR gearkasse
 Falder afgørelsen i dag for Kiesa?
 
12.2.2005
 Skæbnetime for Kiesa?
 

Hop til top15.2.2005

Det blev Friesacher

I dag afslørede Minardi teamet, at det bliver østrigeren Patrick Friesacher der får det ledige sæde hos Minardi. Dermed kan det højest blive til en testkørerrolle for Nicolas Kiesa.

Minardi afslørede i dag i Østrig, at det bliver Patrick Friesacher der bliver den anden kører i teamet ved siden Christijan Albers. Dermed glippede muligheden for Nicolas Kiesa, der ellers har arbejdet hårdt for at få det ene af sæderne hos Minardi. Kiesa har dog stadig muligheden for at blive testkører i teamet. Spørgsmålet er så hvor vidt om Kiesa ønsker det. Patrick Friesacher har i de sidste fire år kørt i FIA Formel 3000 mesterskabet med et par sejre. Hungaroring er der hvor han har sejret. Inden han kørte Formel 3000 var han omkring den tyske Formel 3 serie.

Patrick Friesacher sagde bl.a. følgende ved pressemødet i Østrig i dag:
"For mig er det virkeliggørelsen af en længerevarende drøm om at komme i Formel 1. Jeg er også utrolig glad for at det bliver hos Minardi at jeg kan debutere. Jeg kender flere af folkene i teamet, og det er som en stor glad familie. Der er en rigtig god atmosfære, og når man så også tager med hvor mange Formel 1 kørere der er startet hos Minardi, så kan jeg ikke finde noget bedre sted. Faktisk føler jeg mig beæret over at være en del af teamet, og jeg vil selvfølgelig gøre mit bedste for teamet. Jeg træner i øjeblikket hårdt fysisk for at være helt klar, men jeg må indrømme at jeg næsten ikke kan vente til sæsonen starter. Dette er en stor mulighed og jeg har til hensigt at få det bedst mulige ud af det."

Paul Stoddart:
"Vi er glade for at have skrevet under med Patrick Friesacher. Han imponerede hele teamet ved testen på Misano i november, og han var uden tvivl en af de helt store stjerner ved F1x2 Grand Prixet på Kyalami i Sydafrika. Han er en hurtig og - ikke mindst lige så vigtig - en konstant kører, og som også leverer en god feedback til ingeniørerne. Jeg tror virkelig på at kombinationen med Friesacher og Albers vil udgøre et meget stærkt kører-lineup for Minardi i år."

Rygter i Formel 1 verdenen mener at vide at Friesacher har betalt i omegnen af godt $ 11 millioner for sædet. Det er dog ubekræftet, men sandelig mange penge for et sæde i det langsomste team i Formel 1. Nu mangler vi faktisk kun den endelige bekræftelse på hvem der skal være testkører hos Minardi, og hvem der bliver den anden kører hos Red Bull. Christian Klien og Liuzzi er begge på kontrakt med teamet, men om de skal deles om sædet eller der bliver et fast valg, har Red Bull endnu ikke offentliggjort endeligt. Bliver det Klien, er der to østrigske kørere i feltet.

PDL  


Hop til top
FIA har godkendt ny BAR gearkasse

BAR teamet har udviklet en ny gearkasse, som flere dog har vurderet til at være ulovlig. Virkningen ligner til forveksling CVT systemet.

BAR teamet har i de seneste par år fundet på nogle ting som har været på grænsen af det lovlige i forhold til det tekniske reglement. Sidste år var der tale om et nyt vingedesign. Og til i år har man fundet på en helt ny gearkasse. Det specielle ved den er, at den tilsyneladende virker som en CVT gearkasse, en form for milliongear. Der har været indgivet protest over den, trods BARs forsikringer om at den er fuldt lovlig. Reglementet foreskriver at der skal være en pause i kraftoverførslen ved gearskift.

FIAs tekniske stab har nu undersøgt gearkassen og fundet at den er fuldt ud lovlig. En af Hondas ledende ingeniører, Shuhei Nakatomo, har udtalt til bl.a. Autosport at FIA har erklæret gearkassen værende for lovlig. Gearkassen vil i praksis gøre skiftet mellem gear endnu hurtigere og dermed minimere tab af kraft ved gearskift.

PDL  


Hop til top
Falder afgørelsen i dag for Kiesa?

I dag afholder Minardi teamet pressemøde i Østrig, og her forventes det at de offentliggør hvem der skal køre for dem i den kommende sæson.

Minardi teamet har tidligere skrevet kontrakt med hollænderen Christijan Albers, og umiddelbart herefter afholdt de et stort pressemøde i Holland.
Fortsætter teamet denne trend, så er et pressemøde i Østrig næppe nogen god nyhed for Nicolas Kiesa, der er en af bejlerne til de ledige sæde i Minardi teamet.

Et pressemøde i Østrig kunne tyde på at Minardi's teamchef - australieren Paul Stoddart - har valgt en kører fra dette område, og her står Patrick Friesacher nok som den mest sandsynlige, da han jo er fra Østrig.
Men valget kunne også være faldet på ungaren Zsolt Baumgartner, og her kunne valget at Østrig som sted for pressekonferencen, så siges at være i det nærmeste 'vestlige' land.

Men er løbet så kørt for Nicolas Kiesa i denne omgang?
Nej - det behøver det ikke være, for der er endnu den svage mulighed at foreksempel Patrick Friesacher i dag bliver præsenteret som Minardi teamets 3. kører, men det er en lidt svag mulighed, da Minardi teamet da de indkaldte til møde udtalte at de ville komme med en vigtig annoncering.

Alt dette ved vi meget mere om sidst på eftermiddagen, Minardi pressekonferencen starter kl. 16:00.

AN  


 

Hop til top12.2.2005

Skæbnetime for Kiesa?

Danske Nicolas Kieas er en af bejlerne til det ledige sæde i det italienske Minardi team, og nu ser det ud til at der er en afgørelse på vej.

Det har flere gange været nævnt, at nu var Kiesa's kontrakt med Minardi teamet på plads, men sandheden er at der ikke foreligger nogen kontrakt endnu.
Men det samme er sagt om flere andre kørere der også er interesseret i pladsen hos Minardi, så er ingen forskel på det punkt.

Men nu har Minardi teamet indkaldt til pressemøde på tirsdag den 15. februar klokken 16:00, et pressemøde som de hævder har et meget vigtigt indhold.
Og hvad kan være mere vigtigt end offentliggørelsen af hvem der skal være teamkollega med hollænderen Christijan Albers hos dem den kommende sæson.

Desværre for Kiesa, så har de sidste dages Minardi rygter primært koncentreret sig om hans rival til Minardi sædet - ungaren Zsolt Baumgartner - som tilsyneladende er i stand til at kunne dække de økonomiske krav som teamet har til deres kommende kører.
Netop det med økonomien syntes at være det springende punkt for, at Kiesa ikke allerede har skrevet kontrakt med Minardi teamet.

Det ser dog nu ud til at de begge måske bliver overhalet indenom af endnu en hollænder - Robert Doornbos - der havde skrabet penge nok sammen til en plads i Jordan/Midland teamet, en plads der var meget dyrere end Minardi sædet.
Det forlyder fra hollandske kilder at Doornbos nu er mere interesseret i at køre for Minardi teamet, end for 'blot' at være 3. kører hos Jordan.

Er det rigtigt at Doornbos er interesseret i Minardi sædet, så skal både Kiesa og/eller Baumgartner ud og finde mange flere sponsor kroner for ar slå ham af pinden.

Men alt dette er vi nok meget klogere på tirsdag eftermiddag, efter Minardi's pressemøde.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk