Bernie Ecclestone har således sat 50% af FIA aktierne til salg, og indtil nu er der solgt 12,5%, nemlig til Morgan Grenfell, et investeringsselskab under Deutsche Bank. De havde yderligere option på de sidste 37,5%, beregnet til eventuelle investeringspartnere, men de partnere der har været interesseret har nu meldt nej. Så situationen er den lige nu, at Morgan Grenfell ejer 12,5% af FIA, og FOH (Formula One Holding) resten. Bernie Ecclestone vil dog have afsat de resterende 37,5%. Og der går således rygter om, at et privat californisk selskab muligvis er på vej til at købe de 37,5%.
Men der har også været meningsudvekslinger mellem FIA og EU. Det ser ud som om, at EU har sat sig i hovedet, at de vil bestemme hvem der skal hvad hvor og hvornår. Det kommer jo selvfølgelig an på, med hvilke øjne der ses. Men nu er debatten nået dertil, at FIA og andre "truer" med at flytte de fleste af de europæiske grand prix'er væk fra Europa.
Og ifølge forlydender er specielt Sydafrika og Saudi Arabien højt på ønskelisten hos Bernie Ecclestone og FIA. Max Mosley har udtalt til Financial Times, at hvis EU går ind og laver love og regler imod formel 1, så vil Europa miste op til seks af de i øjeblikket ni GP'er der køres. Fordelen ved at flytte nogle af dem til f.eks. Sydafrika og Saudi Arabien er udover penge, også at der er en begrænset tidsforskel i forhold til Europa.
Og som et af argumenterne i den øjeblikkelige debat lyder: Formel 1 er ikke en europæisk ting, det er en globalt ting. Det hedder jo også et verdensmesterskab.
Det der kunne være en ulempe, er jo at FIA har hovedkontor i Paris, og er dermed et europæisk begreb, da Frankrig er medlem af EU.
Men lad os håbe, at de bliver enige om et eller andet fornuftig, der er trods alt mange der rejser til de forskellige løb rundt omkring i Europa.
Efter denne sidste uges meget lave antal omgange, hvor alle mere eller mindre har været i standby i forhold til selve testningen, havde Jacques Villeneuve fået en forlænget weekend, og han vendte tilbage i går for at afløse Zonta. Han havde Kyalami banen helt for sig selv, efter at Williams-teamet er taget tilbage til England. Han fik kørt 54 omgange med en tid der matchede Zontas tider. Derudover har teamet selvfølgelig haft mulighed for at prøve en masse ting af.
Og efter de første veloverståede testkilometer i Sydafrika er der kommet følgende udtalelser fra teamet:
Craig Pollock: "Der har bredt sig en vis spænding i teamet under testen. Sidste år havde vi en rimelig hurtig bil, men den var ikke særlig stabil. I år er det faktisk modsat. Vi har arbejdet utrolig meget med stabiliteten, men vi mangler til gengæld noget hurtighed. Men det tror vi på kommer. Det er vigtigere for os at få stabilitet, det kan give point. Det nytter ikke at være hurtig og så udgå. Det giver ingen point."
Og så har Craig Pollock en masse roser til Jacques Villeneuve. "Jeg er meget imponeret over den ro og beslutsomhed JV udviste sidste år. Men det overrasker meget egentlig heller ikke. Jeg har set ham kæmpe med problemer i Formula Atlantic, Champ Car og det sidste år han var hos Williams efter han var blevet verdensmester, da fik han ikke en bil der var speciel god. Og sidste år som også var en skuffelse for os, kæmpede han for at få det bedste ud af bilen. Går det ikke godt i år, ved jeg ikke hvad han vil. Hans kontrakt hos BAR udløber efter denne sæson."
Jacques Villeneuve satte en pæn tid på hans hurtigste omgang selvom han kæmpede med en defekt sensor i motoren, problemer med gearkassen og der var fugtigt på banen, som ikke nåede at tørre.
BAR-teamets testtider hidtil fra Kyalami.
Ricardo Zonta | - | 1:23.36 |
Jacques Villeneuve | - | 1:23.84 |
At valget skulle falde på en Sydamerikaner var ventet, da teamets spanske medejer og hovedsponsor, telefonselskabet Telefonica, har øjnet et stort marked på det sydamerikanske kontinent og derfor gerne vil markedsføre sig i Sydamerika, men der var til det sidste en del spænding om, hvem af de tre kandidater, det skulle være. De to andre var brasilianeren Max Wilson og den forhenværende Sauber kører, argentineren Norberto Fontana, som faktisk var hurtigere end Mazzacane ved testen på Fiorano banen for fjorten dage siden. Det er derfor sandsynligt at Gastón Mazzacane har flere sponsor penge i ryggen end Fontana, og da Minardi teamet stadig kører med det mindste budget i Formel 1, er penge stadig et tungt vejene argument.
Men selv om Mazzacana blev slået af sin landsmand var de fleste i det lille team dog imponeret af hans omgangstider, og hans kendskab til teamet har sikkert også spillet en rolle.
Mazzacane vil blive præsenteret for pressen sammen med resten af teamet i morgen (onsdag), hvor den nye Minardi MO2 bliver præsenteret i den spanske by, Bilbao.
Patrick Head var også ved at blive kørt ned, men det var mest af alt den tekniske leders egen skyld. Han overhørte alle signaler og Zonta fik sin racer ned i fart og undgik dermed endnu en påkørsel.
Helt uden relation til kørselen på banen, blev en af Bridgestones så utilpas i de fugtige og varme forhold. Han besvimede og faldt til jorden og slog blandt andet et par tænder ud. For at det så ikke skal være nok, så var Jenson Button så hurtig at han blev "påfløjet" af en fugl. Den unge brite kørte med over 250 km./t. da fuglen var tæt på at ramme Buttons hjelm, men heldigvis ramte den kun lige over luftindtaget over hans hoved. Button kunne fortsætte testen.
Inddragelsen af den ene del af chikanen gør det samtidig muligt at øge sikkerheden eftersom afkørselsmulighederne forbedres. Officials betegner ændringen som en fordel for kørerne, da sikkerheden forbedres. Derudover kommer der ændringer i den anden chikane hvor afstanden mellem svingkombinationen forlænges. Arbejdes udføres til sommer og er derfor klar til efterårets grand prix på banen.
Et af problemerne i at få superlicens for Jenson Button er, at han ikke har vundet noget mesterskab. Sidste år blev han således nummer 3 i den engelske formel 3 serie. Og da han ikke har vundet noget mesterskab, i de klasser der tæller som kvalifikation til superlicensen, har han fået at vide at inden sæsonstarten skal han køre 300 km. på 2 dage under observation af en eller flere FIA observatører. Der skal han bevise, at han kan håndtere en formel 1 bil, og han ikke er for langsom og ikke vil være til fare for sig eller andre kørere. Der har været tilløb til en sådan prøve under Williamsteamets testophold i Sydafrika, men man har kæmpet med tekniske problemer, og det har mildt sagt regnet utrolig meget. Så det er ikke blevet til noget i første omgang.
Max Mosley siger: "Jeg kender ikke Jenson Button, men jeg har hørt at han er meget talentfuld. Jeg kan ikke forestille mig, at Frank Williams skriver kontrakt med en kører der ikke magte opgaven. Men det er sådan, at ingen teams automatisk får superlicens til deres kørere. Alle skal kvalificere sig. Det er der forskellige måder at gøre på. I dette tilfælde er det vurderet at køreren skal køre 300 km. over 2 på hinanden efterfølgende dage. Så vil en kommission under FIA vurdere og udstede en evt. licens. Hvis 9 eller flere af de 26 medlemmer i denne kommission stemmer nej får køreren ikke licensen."
Men tiden går stærkt. Der er nu knap 4 uger til sæsonpræmieren, og hvis ikke Williams får ordnet det sådan, at Jenson Button kan bestå prøven under de resterende tests som teamet skal igennem, må man arrangere en decideret prøvesession, så han kan få sin superlicens. Det er foreløbig planlagt test på Jerez 23 - 25 feb. og på Silverstone 29 feb. - 1 marts.
Schumacher har i den mellemliggende tid fået masser af massage og medicin for at overvinde problemerne med nakken. Derudover har Ferrari sammen med Jordan lidt problemer med andre teams der mener at de to teams ikke lever op til FIAs krav til sikkerheden ved kørernes hoved. Hos Ferrari tager man det hele med sindsro. FIA undersøger fortsat om de to racere er ulovlige, og der kommer en afgørelse i næste uge. Hvis de erklæres som ulovlige kan det få stor indflydelse på de to teams forberedelser til løbet i Melbourne.
Ralf Schumacher siger, at han er imponeret over Jenson Button, og han bliver nødt til at køre noget godt race igennem hele sæsonen. "Jeg håber, at han er ligeså god som det ser ud til at han er. Vi vil være i en stærk position næste år ved denne tid. Men jeg ved også, at vi nok specielt i de kommende måneder, går en hård og vanskelig tid i møde. Både Williams og BMW arbejder hårdt for at blive så klar som muligt, men det er altid vanskeligt med en helt ny motor. Vi kender vores styrker og svagheder. Jenson og jeg er med for at få det bedst mulige ud af det, men vi ved at det bliver en hård tid."
Nu er McLaren imidlertid ikke alene om testen, så der kommer ved denne test tider. I den netop afsluttede test i Barcelona satte de to kørere pæne tider, men er langt fra så dominerende som de var i tests forud for den forgående 99-sæson. Udover McLaren ventes det at Benetton, Prost, Sauber og Jaguar stiller til start. Derudover kommer også BMW-Williams og BAR i aktion. I denne uge bliver der også testet i Barcelona, hvor flere af de ovennævnte teams er til stede.
Der udover er der comeback for 2 kørere:
Mika Salo - Sauber
Jos Verstappen - Arrows
Desuden har der været en del rokeringer imellem de enkelte teams, så der er lagt op til en sæson med mange ukendte faktorer.
Start nr. | Kører | Team |
1 | Mika Hakkinen | Mclaren-Mercedes |
2 | Davis Coulthard | Mclaren-Mercedes |
3 | Michael Schumacher | Ferrari |
4 | Rubens Barrichello | Ferrari |
5 | Heinz-Harald Frentzen | Jordan-Honda |
6 | Jarno Trulli | Jordan-Honda |
7 | Eddie Irvine | Jaguar Racing |
8 | Johnny Herbert | Jaguar Racing |
9 | Ralf Schumacher | AN Noget tyder på at flere nye talenter er på vej ind motorsportens topklasse. Nogle af de mest ambitiøse er allerede begyndt at gøre opmærksom på sig selv.
En af de mere kendte efternavne er navnet Scheckter. Den tidligere Ferrarikører og verdensmester Jody Scheckter har en søn, Tomas, som lige har skrevet kontrakt med Stewarts formel 3 team, og som en del af kontrakten, er han til efteråret lovet en test hos Jaguar. Allerede da snakken gik om Jenson Button, om hans tidlige debut i formel 1, var farmand, Jody, ude med udtalelser om at hans søn, ligeså godt kunne være et emne til formel 1. Og efter underskrivelsen af kontrakten med Stewart, går farmand videre. Denne gang går det så mere på at Sydafrika, Scheckter familiens hjemland, har haft mange motorsportstalenter, men at de af forskellige årsager, aldrig er kommet ret langt. Men det er jo så op til Tomas Scheckter at bevise, at han kan nå ligeså langt som sit fædrene ophav. Et andet talent som Stewart også har et godt øje til, og som man også har skrevet kontrakt med, er den 23 årige inder, Narain Karthikeyan. Han har efter et ophold på Elf-Winfield Racing School i Frankrig som 16 årig, arbejdet sig stille og roligt op igennem de forskellige formelklasser, og er nu havnet hos Stewart i formel 3. Jackie Stewart siger om sine unge kørere, at teamets (formel 3) filosofi er, at de unge talenter ikke skal presses frem, men have tid til at udvikle sig i takt med de stigende udfordringer, som de forskellige klasser giver. Selv siger Karthikeyan, at interessen for motorsport i Indien er stigende. Rally har været populært i mange år, og nu er interessen for baneløb også hastigt på vej frem. For hans eget vedkommende, stiler han efter at blive Indiens første formel 1 kører. På et punkt har han tingene i orden, indtil videre, nemlig det financielle bagland. Han bliver i øjeblikket støttet af Ford, som ser Indien som et kommende stort marked - stort indbyggertal - samt et bryggeri og et dækfirma. Og hvis talentet og motivationen ellers kan holde hele vejen, så ser vi måske Indiens første formel 1 kører i Karthikeyan. PDL Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk
|