Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
16.2.2001
 Irvine surmuler
 Alan Jones svinger det ternede flag i Australien
 Erstatning for Hamidy fundet
 Magny-Cours skal ændres
 Klarhed om Minardi-kører indenfor en uge
 Alesi glæder sig til Melbourne
 
15.2.2001
 Herbert testkører for Arrows
 Michael Schumacher - Jeg er mere vellidt
 Ron har ikke noget imod at tabe til Williams
 Fiorano test - Onsdag
 Alesi sluttede af med rekord i Estoril
 

Hop til top16.2.2001

Irvine surmuler

Under Jaguars forberedelser til sæsonstaten i Melbourneom to uger er man ikke kommet så langt som Eddie Irvine kunne ønske sig. Testtiderne fra Valencia er da heller ikke noget at prale af: Irvine var langsomst hver eneste dag!

“Der er for lidt mandskab,” sagde Irvine forleden. “Godt nok er der kommet nogle gode folk til, men vi har også mistet nogle gode mekanikere og ingeniører. Vi er simpelthen ikke nok folk, og selvom vi har fået udført en hel del har vi ikke nået alt det vi skulle. Vores vogn er helt enkelt for langsom!”

Men teamchefen Bobby Rahal er ikke enig: “Jeg er ikke så bekymret. Selvfølgelig kan vi ikke gå ud og slå McLaren og Ferrari fra dag 1. Folk går vældig meget op i omgangstider, men det er meget svært at sammenligne her i forsæsonen. Vi må være realistiske, og jeg er glad for den stabilitet vi har opnået i R2.”

Eddies humør kan muligvis også være påvirket af nyudnævnte Niki Laudas udtalelser om holdets førstekører: “Han trænger til et spark bagi for at holde motivationen oppe !” Denne svada til trods er Irvine dog positiv overfor lauda: “Han ved helt ind til benet hvad Formel-1 drejer sig om. Vi skal sikre os at vi udnytter hans viden optimalt,og det gælder også mig. Derudover har han Ford topchefernes fulde opmærksomhed, og han kan få dem til at forstå hvad vi behøver for at få succes.”

Bortset fra det afsluttende shakedown på Silverstone i næste uge, vil holdets kørere få en kort ferie som opladning inden årets første løb på Albert Park i Melbourne.

GRN  


Hop til top
Alan Jones svinger det ternede flag i Australien

Verdensmesteren fra 1980 - den australske Alan Jones, 54 år - er blevet udpeget til at skulle svinge med det ternede flag når det australske grand prix slutter.

"Det er en stor ære", siger den gamle kæmper, der hentede det første VM til Williams for 21 år siden. "Jeg var heldig nok, til selv, at se det ternede flag en del gange, men at få lov til at vinke med det bliver en hel ny oplevelse - noget jeg ser meget frem til".

Alan Jones var en vigitg brik i det dengang unge Williams team og deres jagt på succes. Da han kom til teamet i 1978 havde han lært det elementære. Hans karrierede var startet tilbage i 1975 hos først Hesketh og siden som kører i Graham Hills team. I 1977 havde han i Østrig vundet sin første GP sejr.

Efter halvandet års opbygning kom den første sejr i 1979 (den ære tilfaldt dog godt nok Clay Regazzoni) - og resten af året og hele det følgende var Williams det dominerende team. 1980 gav både kørernes titel (til Jones) og konstruktørernes, mens Carlos Reuteman blev nr. 3 i VM. I 1981 gik det lidt, men ikke meget tilbage og Williams generobrede konstruktørernes titel. Men Alan Jones havde fået nok, på trods af en 3. plads i VM og en storslået sejr i sæsonens sidste løb. Han stoppede karrieren. Næsten. I 1983 forsøgte han et comeback sammen med Arrows teamet. Det blev kun til et enkelt løb, hvor Jones udgik på grund af udmattelse. I 1985 gjorde han et mere seriøst forsøg på comeback med det amerikanske Haas team (ledet af Carl Haas, der i dag leder Newman/Haas teamet i CART serien). Han kørte de sidste par løb i 1985 og hele '86 sæsonen, uden at imponere med ret meget andet, end at være den tungeste (91 kg) kører i feltet. Siden har han deltaget i standardvognsløb i Australien.

Jones har også udtalt sig om hvad han forventer at det kommende løb og den kommende sæson. Adspurgt om hvem han tror vinder i Australien svarer han: "Jeg tror jeg ville satste på Ferrari kørerne - Barrichello eller Schumacher - eller også Häkkinen eller Coulthard" - vise ord!

Mere bid er der i hans forventninger til hvordan det vil gå hans gamle team, Williams, og deres to kørere i den kommende sæson. "Jeg tror på at Montoya vil klare sig bedre end (Ralf) Schumacher i år. Jacques Villeneuve var også regerende mester i CART da han debuterede i F1, og han startede med en pole position og ville have vundet løbet, hvis ikke der havde været problemer med bilen. Og han sluttede på en andenplads i VM".

Så bliver det jo spændende at se om Williams kan levere varen til Montaya så han kan forsøge at gøre Villeneuve kunsstykket efter.

Martin Møller-Thomsen

MMT  


Hop til top
Erstatning for Hamidy fundet

Arrows har fundet afløseren for Eghbal Hamidy, som går til Jordan. Den nye chef for aerodynamik-afdelingen bliver italieneren Nicolo Petrucci.

Petrucci har arbejdet i Ferraris afdeling for aerodynamik, og kommer til at stå for aerodynamikken på raceren, da det ikke ventes at han får titlen som chefdesigner, sådan som Hamidy havde det.

Derudover arbejder teamet på at købe det britiske forsvars vindtunnel, som anses at være en af Europas bedste.

BB  


Hop til top
Magny-Cours skal ændres

Der er planlagt ændringer på den franske Magny-Cours bane. Oprindelig skulle disse først have været påbegyndt næste år, men arbejdet begynder i år.

Der skal ændres på flere områder på den franske bane, der er en af de yngste baner, men for at leve op til det skærpede krav til sikkerhed og almindelig opdatering af faciliteter, skal der laves forbedringer på den til tider stærkt kritiserede bane. I første omgang skal der laves forbedringer i pitlane, hvor sikkerheden omkring folkene på pitmuren forbedres. Derudover bliver der laves forbedring i forbindelse med ind- og udkørsel af pitten.

På selve banen bliver det især Lycee-chikanen - det snævre sving ligefør start/mål - der bliver ændret.

BB  


Hop til top
Klarhed om Minardi-kører indenfor en uge

Det vides endnu ikke hvornår Minardi præsenterer deres anden kører der vil komme på hold med den unge komet, Fernando Alonso. Men noget tyder på at der bliver klarhed om det indenfor de kommende uge.

En af kandidaterne til sædet er den tidligere Formel 1-kører Gianni Morbidelli der de seneste år har kørt touringcar uden den helt store succes. "Jeg havde et møde på en time med Paul Stoddart, Giancarlo Minardi og Rupert Mainwaring, og på fredag skal de give mig et svar, men lige nu ved jeg ingenting," siger italieneren.

Derudover er det faldet på plads at Nigel Mansell skal køre teamets tosædet racer hvor han er inviteret af teamet til at være chauffør under det britiske og ungarske grand prix hvor deres F1x2-racer bliver taget med.

BB  


Hop til top
Alesi glæder sig til Melbourne

Et af de teams der har haft god succes i vinterens test, er Prost der har været med fremme og sætte nogle meget hurtige tider. Ikke så underligt ser de nu frem til løbet i Melbourne i forventningen om at skuffelserne fra sidste år bliver glemt.

Efter 2000-sæsonen måtte de nemlig inkassere en kedelig sidsteplads i konstruktørernes mesterskab, men meget tyder på at det vender i år. Jean Alesi har sat nogle meget overbevisende tider, men vi mangler så at se hvordan det holder i forhold til de andre racere. Den rutinerede franskmand ser frem til at teamet meget hurtigt får et point. "Det vigtigste er at få succes i at placere teamet i top-6 for konstruktører, og at sikre point så hurtigt som muligt," forklarer Jean Alesi, der vil runde 200 grand prix'er såfremt han starter alle løb i år.

Nedturen og blamagen fra sidste år skal vaskes væk. "Vi vil ikke være de sidste, ligesom sidste år. Det der skete sidste år var meget hårdt, men det er bag os nu. Sidste år havde vi en dårlig racer og man kan ikke sammenligne det med dette års racer," forklarer han og ser nu frem til løbet i Melbourne hvor racerens sande potentiale vil vise sig. Også teamets nye testkører, Pedro de la Rosa er meget begejstret for den nye AP04. "Ferraris motor og gearkasse er utrolig. Motoren er meget fleksibel og brugervenlig," siger den nye testkører.

BB  


 

Hop til top15.2.2001

Herbert testkører for Arrows

OrangeArrows-teamet er glade for at kunne meddele, at Johnny Herbert er teamets nye testkører. Johnny Herbert vil kunne give teamet meget, da han har en masse erfaring inden for Formel-1, og har meget erfaring hvad angår udvikling.

OrangeArrows teamchef Tom Walkinshaw siger: "Det er dejligt for teamet, at vi har fået fat i en mand som Johnny til at udvikle vores racer. Vi har nu fået et komplet team med Jos Verstappen som vores 1. kører og med Enrique Bernoldi som den unge urutinerede kører, og nu med Johnny Herbert som vores mand til at arbejde uden for banen."

Johnny Herbert siger om sit nye team: "Jeg ser OrangeArrows som et team i fremdrift, og hvor man er meget seriøs. Jeg glæder mig meget til de nye udfordringer, og jeg kan ikke vente med at komme i gang med at køre Formel 1 igen."

Johnny Herbert startede med at køre gokart i en ung alder. I 1982 vandt han det britiske mesterskab i gokart. Han fortsatte til Formel 3, og i 1987 vandt han det britiske Formel 3-mesterskab. En alvorlig ulykke var ved at sætte en stopper for karrieren, da han kørte Formel-3000, men en hård kamp for at komme tilbage i sporten lykkedes. Et af de største øjeblikke i Johnny Herberts karriere, var da han i 1995 vandt det britiske Grand Prix. I 1999 vandt han på Nürburgring i en Stewart-racer.

Johnny Herbert skal for første gang teste for OrangeArrows-teamet den 7. til den. 9 marts på Silverstone-banen i England.

OrangeArrows-teamet har endnu ikke offentliggjort farven på deres racer, men den vil blive vist den 1. marts i Melbourne.

BKP  


Hop til top
Michael Schumacher - Jeg er mere vellidt

Michael Schumacher siger til den tyske presse, at han føler sig mere vellidt blandt folk.

Michael Schumacher forklarer " Det virker som om at folk er begyndt at se anderledes på min person. Det er ærgerligt at det tog så lang tid. Der er stor forskel på Michael Schumacher, på og uden for banen. Ikke at jeg har lavet om på mig selv, men det virker som om at folk er ved at acceptere mig. Folk prøver ofte at fordreje min ord, og det give nogle gange et forkert billede af mig. Før i tiden blev jeg meget sur, men i dag rører det mig næsten ikke." Michael Schumacher slutter af med at sige " Når de røde lygter slukker, så vil jeg kæmpe for at vinde. Det er den eneste motivation jeg behøver."

BKP  


Hop til top
Ron har ikke noget imod at tabe til Williams

Det er blevet sagt og skrevet, at Williams teamet vil være den af de største udfordrere, til de 2 topteams i fremtiden.

I.flg. McLarens teamchef Ron Dennis, så har han ikke noget i mod til at tabe til Frank Williams, hvis han skal tabe til nogen. Men ellers hader Ron Dennis at tabe.

Ron Dennis er citeret for at sige " Jeg tror at Williams og BMW bliver en stærk udfordring. De er nået langt og de vil helt sikkert gøre store fremskridt i den nærmeste fremtid. De nye regler er en fordel for de største teams, og det vil bringe Williams teamet op i kategorien "topteams". Jeg håber dog ikke at det lykkes for dem at komme helt der op, men jeg tror at de, som så mange også tror, at de har en chance for at vinde 1, måske 2 løb i løbet af sæsonen."

BKP  


Hop til top
Fiorano test - Onsdag

Onsdag var sidste test dag på Fiorano banen i denne omgang, og det var igen Luca Badoer der var i arbejde for Ferrari teamet. Og selv om solen skinnede over banen hele dagen, så kom temperaturene aldrig helt i top.
Bane temp.: 7 - 20 C.
Luft temp.: 10 - 17 C.

Luca Badoer kørte i en F1-2000 (chassis 201), og han rundede ialt 47 omgange på det lange layout med en bedste tid på 1:01,017 og 15 på det korte.
Der udover lavede han 12 starter.

Der blev primæst testet på de elektroniske systemer i raceren.

AN  


Hop til top
Alesi sluttede af med rekord i Estoril

Testen i Portugal er kommet til en ende, og det har været Prost der har domineret testen, som også havde besøg af Benetton. Alesi rundede testen af med at sætte en ny rekordtid.

Den kom til at lyde på 1:18,929, og dermed er han den eneste der har været under 1 minut 19. Franskmanden har været rigtig godt kørende i den nye AP04-racer og det lover indtil videre godt for det ellers hårdt prøvede Prost-team. Nu må det så vise sig om tiderne var overvurderet ved kørsel med meget lette tanke - det er set før.

Endelig fik Jenson Button og Benetton nogle kilometer i deres nye racer, der ellers har haft en del problemer med motoren. 60 omgange nåede briten op på, og det gav en del lettelse i teamet. "Det har været en tilfredsstillende dag i dag. Vi fik kørt et godt stræk igen i den nye racer og fik flere kilometer i motoren. Hver gang vi har gjort det, har vi gjort gode fremskridt med chassis'et og vores tider viser det," siger teamets tekniske leder Mike Gascoyne.

Den anden Prost-racer var også i aktion med Gaston Mazzacane bag rattet. Han var dog godt to sekunder langsommere end Alesi. Prost pakker nu sammen, men kører dog en kort shakedown på Lurcy Levis næste onsdag inden racerne sendes af sted til Australien.

Testtider fra Estoril, onsdag den 14. februar

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Jean AlesiProst-Ferrari1:18,92958
2.Jenson ButtonBenetton-Renault1:20,15960
3.Gaston MazzacaneProst-Ferrari1:20,70033

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk