Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
17.2.1999
 Mad Max mod BAR
 BAR og Williams: Bare én dag til!
 98-chassis til Melbourne?
 Michele Alboreto hædres af Ferrari
 
16.2.1999
 Minardi-debut på 99-motor
 

Hop til top17.2.1999

Mad Max mod BAR

FIA præsidenten Max Mosley har nu givet en forklaring på, hvorfor BAR teamet skal stå skoleret i Geneve den 12. Marts med risiko for udelukkelse fra et løb og/ eller en bøde, der kan mærkes. Bl. a. i en tid hvor forbud tobaksreklamer vinder frem for at blive totalt forbudt i år 2006 for EU's område, har FIA nogle stiltidende aftaler med forskellige regeringer om tilladelse til at køre med tobaksreklamer; men på den anden side skal det ikke overdrives. I værste fald havde man risikeret 24 biler med 24 forskellige tobaksreklamer, hvis ideen om de individuelle bemalinger var slået fuldt igennem. Det ville have væltet alle FIA's bestående aftaler med regeringer over hele verden, og det har man ikke råd til at risikere.

Han er rasende over at BAR lancerede deres racere til 99 sæsonen i 2 forskellige bemalinger ved en storstillet pressekonference trods et FIA forbud og verserende voldgift herom. " Det er det samme som at give FIA og hele den etablerede motorsportsverden fingeren" var en af hans udtalelser.

Godt for Anja Andersen, at hun ikke kører Formel 1.

KLH  


Hop til top
BAR og Williams: Bare én dag til!

Både BAR og Williams har haft problemer med testene på Kyalami, Sydafrika i de seneste par dage, begge især med gearboksene og Williams der løb tør for reservedele da Alex Zanardi smadrede sin FW21i søndags. Derfor ønskede begge teams at kunne få lov udvide testningen med en 6. dag. Men bare fordi man er den mest forgudede del af den internationale motorsport, kan man ikke altid få sin vilje. Det ville komme på tværs af forberedelserne til det nationale touring car mesterskabs sæsonstart. De lokale teams kan ånde lettet op for, Kyalamis styrelse sagde nej, så de to teams må pakke grejene sammen og forlade banen inden torsdag.
CBA  


Hop til top
98-chassis til Melbourne?

Rygter vil vide at McLaren vil sende sidste års titelvindende MP4/13 til Melbourne istedet for den nye MP4/13. MP4/14'eren, der d. 8/2 blev afsløret foran 500 pressefolk og indbudte gæster, har under testene i sidste uge kun vist sig ganske lidt overlegen i forhold til sin forgænger. På den første testdag, tirsdag d. 9/2, var MP4/13 faktisk hurtigst med 1,644 sek. Onsdag var rollerne byttet om og forskellen mellem Hakkinens 99-model og Couldthards 98'er var kun på 0,318 sekunder. Torsdag var forskellen 0,758 sek.
 
Adrian Newey er den der har været tættest på at bekræfte rygtet og siger om at bruge MP4/13-chassiset, at: "det er en mulighed der altid har ligget i vores baghoveder". Mercedes sportschef, Nobert Haug, siger derimod at det kan der overhovedet ikke være tale om. Mika Hakkinen slutter sig til denne mening og siger at det skulle overraske ham meget hvis det skete. Men han siger også at det ikke er muligt at forudsige om hvorvidt han kan forsvarer sin verdensmester-titel. Teamet har domineret ved testene i Spanien, men er der problemer i McLaren-lejren?
CBA  


Hop til top
Michele Alboreto hædres af Ferrari

Den tidligere Ferrari kører Michele Alboreto bliver hædret på lørdag. Han vil modtage et trofæ fra "Maranello Ferrari Club". Det er en hæder som klubben hvert år uddeler til en kører som har været vigtig for Ferrari.

Italieneren startede sin Formel 1 karriere hos Tyrrell, halvvejs inde i 1981 sæsonen. Efter at have kørt endnu to sæsoner der, kom han til Ferrari i 1984. Han var hos Ferrari i 5 år, og scorede ialt 138.5 points i 90 starte. Hans bedste sæson var 1985, da han sluttede på en andenplads i kørernes mesterskab, med 53 points. Efter han forlod Ferrari havde han ikke ret meget mere succes i formel 1. Han kørte for Tyrrell, Arrows, Footwork, Minardi og Lola, men scorede kun 13 point på 6 sæsoner.

Da Alboreto sluttede sin Formel 1 karriere, kørte han i 1995 sæsonen touringcars, inden han tog til USA, og kørte i Indy Racing League. I 1997 vandt han 24 timers løbet på Le Mans 24 sammen med danske Tom Kristensen og svenske Stefan Johansson i en Joest-Porsche. Det var også Michele Alboreto der sørgede for at Joest-Porsche’en startede i pole position i samme løbe, ved at sætte hurtigste tid under kvalfikationen.

HVJ  


 

Hop til top16.2.1999

Minardi-debut på 99-motor

I morgen vil Minardi for første gang prøve den nye Ford Cosworth motor på m01'eren, når der testes på Mugello sammen med Ferrari. Holdet har indtil videre brugt 98-motoren. Minardi vil kun teste onsdag og torsdag, mens Ferrari foresætter til lørdag. Marc Gené vil teste begge de to biler Minardi har med, da spørgsmålet om hvem der skal være hans holdkammerat endnu ikke er afklaret. I begyndelsen af næste uge vil teamet koncentrere sig om shakedowntest af de tre biler der vil blive sendt afsted til sæsonstarten i Australien.
CBA  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk