Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
19.2.2010
 Jerez test - torsdag
 
18.2.2010
 Campos klar til salg
 FIA lemper testregel
 

Hop til top19.2.2010

Jerez test - torsdag

Anden dagen i denne testrunde på Jerez banen i Spanien blev endnu en fugtig fornøjelse for Formel 1 deltagerne, og på intet tidspunkt i løbet af dagen nåede banen at tørre helt op.
Under disse vanskelige forhold var det Williams køreren Rubens Barrichello der satte den hurtigste tid, han var lige knapt 0,7 sekund hurtigere end Vitaly Petrov der besatte anden pladsen i sin Renault racer.


Rubens Barrichello viste sin stor erfaring på den regnvåde banen.
(Foto: Bridgestone F1)

Flere kørere konstaterede på den hårde måde at Jerez banen er et lumsk sted i regnvejr, således var Timo Glock to gange årsag til at testen blev stoppet fordi han havde parkeret sin Virgin racer udefor banen - dette skete dog uden store materielle skader.
Straksværre gik det for Lotus køreren Heikki Kovalainen, han kørte af banen efter 30 omgange, og her var skaderne af en sådan karakter at de måtte stoppe deres testprogram indtil de får fløjet nye dele frem fra fabrikken, men de forventer at være klar igen i dag.


Der hersker travlhed i Lotus' pitgarage.
(Foto: Lotus Racing)

Sauber køreren Pedro de la Rosa står kun noteret for 8 omgange, de lave antal skyldes ikke uheld, blot bat teamet ikke fandt formålstjeneligt at teste under de dårlige forhold.

Torsdagens tider fra Jerez:
Pl. Driver Team Tid Diff. Omg.
1 Rubens Barrichello Williams-Cosworth 1:27,145 98
2 Vitaly Petrov Renault 1:27,828 0,683 56
3 Sebastian Vettel Red Bull-Renault 1:28,162 1,017 70
4 Nico Rosberg Mercedes 1:28,515 1,370 71
5 Felipe Massa Ferrari 1:28,879 1,734 92
6 Pedro de la Rosa Sauber-Ferrari 1:29,691 2,546 8
7 Paul di Resta Force India-Mercedes 1:30,344 3,199 33
8 Timo Glock Virgin-Cosworth 1:30,476 3,331 72
9 Vitantonio Liuzzi Force India-Mercedes 1:30,666 3,521 24
10 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:31,633 4,488 57
11 Sebastien Buemi Toro Rosso-Ferrari 1:32,678 5,533 57
12 Heikki Kovalainen Lotus-Cosworth 1:33,554 6,409 30

Testkørslerne på Jerez fortsætter i dag, hvor følgende kørere forventes på banen:
Team Kører
McLaren Jenson Button
Mercedes Michael Schumacher
Red Bull Mark Webber
Ferrari Fernando Alonso
Sauber Kamui Kobayashi
Williams Nico Hülkenberg
Renault Robert Kubica
Force India Adrian Sutil
Toro Rosso Jaime Alguersuari
Lotus Heikki Kovalainen
Virgin Lucas di Grassi

AN  


 

Hop til top18.2.2010

Campos klar til salg

Campos Meta teamet kæmper fortsat for at blive klar til sæsonstarten i Bahrain om mindre end en måned. Økonomiske problemer har stået i vejen for at blive klar. Tidligere har der været rygter om at teamet var ved at blive overtaget af VW, men nu tyder det på at det i stedet bliver helt overtaget af en af teamejerne, Jose Ramon Carabante.

Carabante er allerede hovedaktionær i teamet, men der arbejdes på en plan om at købe grundlæggeren af teamet, Adrian Campos, ud. Herefter vil Carabante så være eneejer af teamet. Det kan blandt andet gøre det muligt for teamet at få betalt de regninger som åbenbart er det helt store problem - et problem som ligger hos Adrian Campos.

Det er mere eller mindre sikkert at Carabante er begyndt at engagere sig mere i de daglige aktiviteter. Således har han været ude og hente mandskab ind til teamet på den tekniske side. Blandt andet har Colin Kolles fået en opgave som konsulent for teamet, ligesom også Geoff Willis er på lønningslisten for at få stablet et teamet på benene, når det nu har vist sig at Adrian Campos ikke har været i stand til det.

Teamet menes at kunne blive klar til Bahrain, men det bliver med en racer som er total uprøvet. De bliver ikke klar til sæsonens sidste vintertest i slutningen af februar i Barcelona. Så det bliver noget af en debut for det nye team. De har allerede en kører på kontrakt i Bruno Senna. Han får også noget at se til. Der mangler stadig at blive sat navn på den anden kører. Karun Chandhok, der også forbindes med Stefan GP, er et af emnerne.

BB  


Hop til top
FIA lemper testregel

FIA har fået meget kritik af at det i sidste sæson var forbudt at teste i selve sæsonen. Det tænkes her specielt på reservekørere der skulle træde ind i stedet for en af de oprindeligt anmeldte kørere. Det ramte flere teams og kørere at de ikke fik muligheden for at teste en anden kører i en af deres Grand Prix biler. Nu lemper FIA på reglen således at man giver mulighed for én testdag hvis situationen skulle opstå igen.

FIAs totale testforbud i sidste sæson, hvor det ikke var muligt at teste i løbet af sæsonen, bliver nu lempet efter kritik fra flere sider. Flere kørere kunne ikke teste den aktuelle Grand Prix racer på grund af testforbuddet.

Det ramte Ferrari hvor man efter Felipe Massas alvorlige uheld, prøvede at få Michael Schumacher i bilen. Grundet hans daværende nakkeskade blev det ikke til noget. Senere kom Luca Badoer og Giancarlo Fisichella ud at køre, men måtte ikke teste i F60 raceren.

Reglen ramte også andre teams og kørere. Blandt andet måtte Romain Grosjean, Jaime Alguersuari, Kamui Kobayashi og Tonio Liuzzi ikke teste i den aktuelle racerbil for deres respektive teams.

Nu ændrer FIA reglen så der må testes én dag i tilfælde af skader eller andet fravær. Testen må dog ikke foregå på en Grand Prix der er med i den øjeblikkelige kalender. Ligeledes må køreren ikke have deltaget i Formel 1 i de seneste 2 sæsoner. Testen skal endvidere foregå i starten af en uge, og må kun finde sted efter afslutningen af årets andet Grand Prix og inden årets sidste Grand Prix.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk