Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
20.2.2001
 Silly Season er ikke forbi endnu
 Mugello test - Mandag
 Samarbejde hos Benetton
 Kvalifikationen er det bedste
 Morbidelli venter stadig
 Testarbejdet på opløbssiden
 Ferraris vinderbiler samlet
 Barrichello tester på Mugello
 Michael Schumacher ikke vild med tv-aftale
 Hvad menes der om Jaguar R2?
 
19.2.2001
 Nye hjelme til brødrene Schumacher
 Bridgestone klar til Melbourne
 Honda tror stadig på sejre
 Michael Schumacher og privatlivet
 Interview - Steve Nichols, Jaguar
 Red Bull forlader Sauber
 Den nye McLaren er hurtig, men er den pålidelig?
 Arrows klar til sæsonstarten
 

Hop til top20.2.2001

Silly Season er ikke forbi endnu

Silly Season er ikke forbi endnu, idet Pedro de la Rosa, som for mindre end to uger siden, skrev kontrakt med Prost teamet, nu har revet kontrakten i stykker.

Pedro de la Rosa må åbenbart være en ombejlet herre, da han pga. et bedre tilbud, har revet kontrakten med Prost teamet i stykker. Det nye og bedre tilbud kommer fra Jaguar.

Rygtet har faktisk cirkuleret i nogle dage efter at Niki Lauda har stillet spørgsmålstegn ved Eddie Irvines hurtighed og ikke mindst stabilitet. Laudas udtalelse kommer efter at Eddie Irvine havde udtalt sig negativt om den nye Jaguar R2. Men dette rygte stiller en masse nye spørgsmål. Skal Eddie Irvine ikke køre for Jaguar? Skal de la Rosa overtage hans plads fra i år? Hvad sker der hos Prost? Og der er sikkert mange flere spørgsmål.

Med hensyn til Prost drejer det sig bl.a. om sponsorpenge. de la Rosa er sponsoreret af oliefirmaet Repsol. Og de er i forvejen sponsor for Prost også. Vil Prost miste Repsol som sponsor? Sikkert ikke. Hvis det er rigtigt at de la Rosa forlader Prost teamet til fordel for Jaguar, skulle det ikke give problemer for Prost, idet at Jaguar er sponsoreret af Texaco.

Så er der Eddie Irvine. Jaguar har officielt meddelt at Eddie Irvine ikke får kniven i år. Dvs. at de la Rosa i så fald bliver test og reservekører for teamet. Men til næste år kan det blive muligt at de la Rosa er at finde fast i et Jaguar sæde. Der ophører Irvines kontrakt.

Noget af det tricky i denne sag, er også at de la Rosas manager også har været manager for Alain Prost, og stadig fungerer som en rådgiver for Alain Prost og teamet. Det er ikke sikkert at deres forhold vil være det bedste mere. Alain Prost har udtalt til flere medier, at han ikke har hørt noget fra de la Rosa om dette, og afventer hvad der vil ske. Men ifølge en uofficiel kilde vil Jaguar komme med en officiel meddelelse en af de nærmeste dage. Silly Season er ikke slut, så lad os afvente og se, om dette har noget på sig.

PDL  


Hop til top
Mugello test - Mandag

Tiden nærmer sig det australske Grand Prix, og mange teams er i gang med de sidste forberedelser. I går var det Rubens Barrichellos sidste testdag inden afgangen til det australske.

Og man må nok sige at han fik sat et ordentligt punktum for hans arbejde med F2001. Søndag satte Nick Heidfeld i Sauber overraskende ny banerekord på Mugello. Men den har han ikke længere. Ikke alene satte Barrichello ny banerekord, men den blev også forbedret med over et sekund. Michael Schumacher var også på banen, og også han kom under Nick Heidfelds rekord. Men dog ca. 0,8 sek. efter Barrichello.

Barrichello:
"Dette var min sidste testdag inden det australske Grand Prix. Min omgangstid? Jeg er ikke overrasket, men jeg sandelig glad for alt det arbejde der er blevet udført indtil nu."

Michael Schumacher:
"Tiderne fra i dag bekræfter at bilen er meget hurtig. Jeg har en meget positiv fornemmelse af bilen, og den forøges for hver dag der går."

Michael Schumacher forsætter med at teste i dag.

Plac.KørerTidOmgange
1Rubens Barrichello1:22,13943
2Michael Schumacher1:22,92319

PDL  


Hop til top
Samarbejde hos Benetton

Benetton har i testperioden op til sæsonpremieren, haft en stor del problemer. Især den nye Renault motor har voldt visse problemer for teamet.

Problemerne har givet teamet en del problemer med at gennemføre det oprindeligt planlagte testprogram. Holdbarheden i motoren har vel nok været det største problem, men ved den nyligt afsluttede test på Estoril lykkedes det endeligt for Jenson Button, at gennemføre en langdistancetest. Og det var noget både teamet og Renault kunne bruge. Også chassiset har drillet lidt, men ifølge Mike Gascoyne er disse problemer ved at være løst.

Jenson Button indrømmer også at problemerne ikke har givet kørerne den tid på banen som havde været ønskeligt. Ydermere har flere udtalt, at de to kørere har noget at bevise overfor hinanden, men det vil Jenson Button ikke høre tale om i første omgang.

Jenson Button:
"Vi skal arbejde sammen og hjælpe hele teamet. Vi kan slås indbyrdes når vi når frem i spidsen. Vi er lidt bagefter det planlagte skema, men vi ser nu lysere på fremtiden end tidligere. Det ville være rart med en podieplacering, og det er det som vi går efter."

PDL  


Hop til top
Kvalifikationen er det bedste

Kvalifikationen er det bedste Denne udtalelse kommer fra Sir Frank Williams i forbindelse med et interview til News of the World. Den største spænding kommer her.

Frank Williams deler hermed opfattelse med mange andre Formel 1 fans, som synes at kvalifikationen er mere spændende end selve løbet. Ifølge Franks Williams, så er lyden af motorerne når de forlader pittet for at køre ud og sætte tiden, noget af det bedste der findes. Det er med til at sætte ham op. En af de kørere som han virkelig nyder at se, er faktisk "ærkerivalen" Michael Schumacher. Det endda på trods af de episoder som MS har været indblandet i med Willams egne kørere.

Frank Williams:
"At iagttage Michael Schumacher under kvalifikationen er helt specielt. Det kan virkelig tænde mig. Men jeg sympatiserer med alle kørerne i feltet. Selv Gaston Mazzacane er en helt for mig. Kørerne i den nederste ende af feltet har også evnerne til at være med, og er derfor noget specielt for mig også. Forstil dig det - man sidder i noget der minder om en kiste. Det er ren klaustrofobi, du kan ikke bevæge dig, udsynet er ikke ret godt, og du er nødt til at skulle køre en bil med 800 hk på marginalerne hele tiden. Der er 21 andre kørere som vil vinde over dig, så man er nødt til at bevise sit værd. På tør bane er G kræfterne så store at du ikke kan trække vejret, og under selve løbet er der hele tiden nogen rundt omkring dig. Som sagt - jeg elsker lyden af bilerne når de forlader pittet. Hvert et gearskifte har en vidunderlig lyd."

PDL  


Hop til top
Morbidelli venter stadig

Det forventes at Minardi i denne uge sætter navn på deres anden kører i teamet. Favoritten til sædet er den tidligere Formel 1-kører Gianni Morbidelli.

Han kan dermed blive den erfarne modspiller til den helt unge kører, Fernando Alonso. Dog må det siges at Morbidelli har været udenfor Formel 1 i længere tid, og har derfor ikke prøvet de mere nervøse racere der anvender rillede dæk. Han kørte senest i 1997 for Sauber.

Det forventes at Morbidelli og de andre kandidater får besked på fredag om hvem der er den udvalgte kører. "Jeg kan ikke sove om natten, men hvis de ringer til mig, holder jeg en fest og kommer tilbage til Formel 1," siger Morbidelli forventningsfuldt. Vi andre venter stadig...

Statistik - Gianni Morbidelli

BB  


Hop til top
Testarbejdet på opløbssiden

Så er det efterhånden ved at være tid til at pakke sammen og komme til Australien til det første grand prix. De sidste forberedelser finder sted resten af ugen, blandt andet i Barcelona.

Her tester McLaren og Williams. Begge teams bruger testen til at evaluere dæk, hvilket kan blive meget interessant da det er Bridgestone mod Michelin. Testen kører fra i morgen til på fredag, hvorefter de to teams tager til Melbourne.

Dermed holdes der en længere testpause. Det forventes ikke at der bliver kørt test i den store stil mellem det australske og malaysiske grand prix, da det vil være for dyrt at sende racerne tilbage til Europa for derefter endnu en gang at sende dem retur til Fjernøsten. Men i ugen efter det malaysiske grand prix køres der en stortest i Barcelona.

BB  


Hop til top
Ferraris vinderbiler samlet

Til ære for VM-titlen år 2000, har man valgt at samle de 10 Formel 1 biler der siden 1952 har hentet titlen hjem til Ferrari. "Galleria Ferrari", der står bag denne enestående udstilling, vil derved give tusindvis af fanatiske fans mulighed for at opleve denne lækkerbisken.

Listen af biler, der rækker fra Alberto Ascari's 500 F2 fra 1952 til Michael Schumacher's F12000, giver samtidig et unikt indblik i den tekniske og historiske udvikling Ferrari har gennemgået siden starten med frontmotorerne i 50érne, over V12 motorerne i 70érne og frem til nutidens højteknologi med V10 motor med semiautomatisk gearkasse. Det viser samtidig Ferrari som eneste konstruktør, der har vundet med 10 forskellige biler igennem Formel 1 historien.

Vinderlisten ser således ud:
1952 Ferrari 500 F2 kørt af Alberto Ascari
1953 Ferrari 500 F2 kørt af Alberto Ascari
1956 Ferrari-Lancia D50kørt af Juan Manuel Fangio
1958 Dino 246 F1 kørt af Mike Hawthorn
1961 Ferrari 156 F1 kørt af Phil Hill
1964 Ferrari 158 F1 kørt af John Surtees
1975 Ferrari 312 T kørt af Niki Lauda
1977Ferrari 312 T2 kørt af Niki Lauda
1979 Ferrari 312 T4 kørt af Jody Scheckter
2000 Ferrari F1-2000 kørt af Michael Schumacher

Sideløbende udstilles de 10 vindertrofæer fra år 2000 sæsonen, der samtidig markerer det højst antal vundne løb nogensinde for Ferrari i en sæson, og dermed siden starten af Formel 1 historien.

Gordon Poulsen

XT  


Hop til top
Barrichello tester på Mugello

Søndag, 3-dagen for Ferraris tests på Mugellobanen, skulle vise sig at blive problemfri for Rubens Barrichello. Under forhold med lufttemp. På 6-14 grader, banetemp. 9-20 grader og skyfri himmel lykkedes det for RB at tilbagelægge 84 omgange, svarende til ca 440 kilometre, uden nogen form for tekniske problemer. Den bedste tid for RB lå på 1.24.079.

RB udtaler " jeg er meget tilfreds med udviklingen af F2001". Der vil igen blive kørt mandag , startende med RB om formiddagen, hvorefter Michael Schumacher vil tage over om eftermiddagen.

Gordon Poulsen

XT  


Hop til top
Michael Schumacher ikke vild med tv-aftale

Bernie Ecclestone har planer om at sælge yderligere andele af hans aktier i Formel 1. Det er en udvikling som ikke behager Michael Schumacher.

EM.TV som i forvejen ejer 50% af rettighederne, har planer og ønske om at købe yderlige 25%. Der er ydermere et andet selskab involveret i denne handel. Det som Michael Schumacher frygter er, at Formel 1 kun kan ses på tv som pay per view. Altså at vi almindelige mennesker skal betale en eller anden udbyder for at vi kan se Formel 1. Hans argument lyder:

"Det er åbenbart et faktum at Formel 1 kun skal være tilgængelig som pay per view. Jeg tror ikke på at det vil være en god ide. Den største del af seerne er begejstrede og interesserede i sporten. De som ønsker at se motorsport vil dermed ikke få den samme mulighed for at følge det. Jeg er meget imod denne ide. Jeg vil gerne have at alle har en chance for at se det program de ønsker - i dette tilfælde Formel 1."

PDL  


Hop til top
Hvad menes der om Jaguar R2?

Der er åbenbart lidt forskellige meninger om den nye Jaguar. Eddie Irvine har for nylig udtalt, at den er tung og langsom. Nogle ingeniører mener, at den er bedre end R1.

Ja, meninger kan være en vanskelig ting. Knapt havde Eddie Irvine udtalt sig i negativ retning om den nye R2, før Niki Lauda svarede igen med at omtale Eddie Irvine som en ustabil kører, der på sine gode velmotiverede dage er en af de absolut hurtigste, men også kan fremtræde lige modsat. Noget af Irvines kritik er også rettet imod teamet, idet han mener, at man har arbejdet med de forkerte ting i udviklingen af bilen. Dette kan skyldes, at man har haft en del udskiftning af mekanikere osv. i teamet. Irvine mener også at Williams teamet er nået tættere på top to end Jaguar er.

Derimod mener Jaguars chefdesigner, John Russell, at dette års bil er en mellemstadie bil. Han indrømmer blankt, at R1 var en tung og på mange områder en tildels fejlkonstrueret bil. R2'eren er en mellemstadie bil, og forventer at næste års bil kan blande sig i toppen. Han sammenligner udviklingen af bilerne med BAR som startede et år før Jaguar. Deres første bil var mildest talt ingen succes. Sidste år var der en stor fremgang at spore, og indtil nu i år, ser det ud til at den nye BAR bil bliver endnu bedre.

Måske savner Eddie Irvine lidt af ånden og hurtigheden fra hans tid hos Ferrari. Eddie Irvine er også meget imod den nyindførte regel om tracktioncontrol. Han mener, at det tager noget af følelsen og ånden væk fra Formel 1. Bl.a. udtaler han at mange tilskuere må blive skuffede. Han mener mange kommer for at høre en motor der kører rent igennem. Ikke for at høre en motor som kommer med en masse lyde der lyder som fejltænding, men som i virkeligheden er tracktioncontrolen som træder i kraft hvor det påkræves.

PDL  


 

Hop til top19.2.2001

Nye hjelme til brødrene Schumacher

Nede i Tyskland findes der et firma, der har specialiseret sig at lave high-tech hjelme til militært brug. Men derudover har man i flere år også lavet kørerhjelme til bl.a. BMW.

Schubert Helme, som firmaet hedder, har faktisk igennem tiderne lavet mere en million hjelme til BMW. Det er nu kommet frem, at man har lavet en aftale med begge Schumacher brødrene. Det kan give problemer for Michael Schumacher som har en kontrakt med Bell Helmets. Det kan give sager om erstatningskrav. Ifølge forlydender kan Bell Helmets kræve erstatning for tabt publicity og omdømme hver gang Michael Schumacher kører med en hjelm af et andet fabrikat. Der er endda forlydender fremme om, at Bell vil kræve en erstatning på ikke mindre end £ 77.000 for hver gang at Michael Schumacher optræder med en anden hjelm.

Men ifølge Willy Weber, som Michael Schumachers manager, kommer der en løsning. Man har forhandlet til begge sider for at finde en løsning. En grund til et skifte skulle ifølge Weber, være et sikkerhedsspørgsmål. Kørerne har kun et hoved, og man mener at Schubert Helme kan levere et bedre produkt end Bell kan for øjeblikket.

Hjelmene som Ralf og øjensynligt Michael Schumacher også skal køre med er absolut high-tech produkter. Det er utroligt tilpassede hjelme der leveres til de to kørere. Hjelmene er lavet af kulfiber og forskellige plastikprodukter. De er konstrueret til specielle formål, som eksempelvis til høje temperaturer, hvor der så vil være en stor luftgennemstrømning i hjelmen til at afkøle kørerens hoved med. Der er specielle hjelme til brug i regnvejr osv. En helt speciel letvægtshjelm kan også klares. Vægt 1300 gram.

Der har været forlydender fremme om, at i hvert fald Ralf Schumacher vil have et nyt hjelmdesign til hvert Grand Prix. Prisen på hjelmene skulle være £ 5.000 pr. stk.

PDL  


Hop til top
Bridgestone klar til Melbourne

De forskellige teams er ved at køre shakedowns af deres nye chassiser, og foretager de sidste justeringer inden sæsonstarten. Bridgestone er også ved at få styr på de ting der skal ordnes inden det australske Grand Prix, og de stiller til start med store forventninger.

Sidste år kunne Bridgestone gøre stort set hvad der passede dem, da der ikke var andre alternativer for de forskellige teams. Denne luksus er med Michelins tilbagevenden ikke længere mulig for Bridgestone, og ved hvert eneste Grand Prix skal de vælge de helt rigtige dæk for at være i front. Hisao Suganuma, der er Bridgestones tekniske chef, er da også meget optimistisk hvad angår sæsonpremieren i Melbourne.

Hisao Suganuma: "Jeg er sikker på at den konstruktion vi har valgt til Melbourne vil virke godt. Vi har testet fem forskellige blandinger og forskellige konstruktioner, og alle teams var tilfredse med dækkene valgt til Melbourne. Det meste af tiden var det varmt og solrigt i Valencia, hvilket var grunden til at vi måtte bringe vandtankeren ind. Det gav os mulighed for at gennemføre en planlagt test af regnvejrsdækkene og gav os nogle gode data til fremtidig udvikling. Da det endelig regnede om onsdagen var det meget belejligt for os, fordi det betød at vi kunne bekræfte resultatet af den kunstige test sidste fredag. Jeg er meget tilfreds med resultaterne fra begge de våde dage. Igen prøvede vi Melbourne konstruktionen på Kyalami. Vi tror på at dækkene forbedrede bilens balance, i sammenligning med den nuværende konstruktion og Melbourne, ligesom Kyalami, er en meget jævn bane."

RS  


Hop til top
Honda tror stadig på sejre

Efter sidste år at være kommet godt tilbage i Formel 1, satser Honda på at vende tilbage til tidligere tiders storhed, som de blandt andet oplevede med McLaren for snart ti år siden.

Nu hedder partnerne imidlertid BAR og Jordan, og japanerne har stor tiltro til de to teams og de fire kørere der skal placere Honda blandt de bedste teams. Hondas entre har blandt andet medført at BAR tog et enormt spring frem i rækkerne i 2000-sæsonen, og nu vil de gerne videre. At Honda mener at det er seriøst, kan blandt andet ses af at Jacques Villeneuve alligevel valgte at blive hos BAR, selvom der var mere lukrative tilbud fra anden side. "I juni og juli sidste år, viste vi at nogle af vores nye motorer havde potentiale. Jeg tror at Villeneuve da følte at Honda ikke kun var ren snak," siger Honda-motorsportschefen Takeo Fukui.

Der er derfor forventning til at de sikrer sig gode resultater i den kommende sæson. "Jeg håber at vi kan vinde et løb i år, nu da vi har fire kørere," siger Fukui videre. Deres VM-angreb forventer de dog først bliver aktuelt i sæsonen 2002. Der får de også hård konkurrence, når et andet japanske mærke - Toyota - kommer til at få attention.

BB  


Hop til top
Michael Schumacher og privatlivet

Mange kendiser lider under netop at være kendte. Og Michael Schumacher er ingen undtagelse. Til en tysk avis har han udtalt flg.:

"Min kone og børn bliver genkendt alle steder hvor de færdes. De har ingen mulighed for at færdes frit. Vi kunne glemme alt om det hvis vi boede i Italien. Vi har tilbragt en enkelt ferie i Sardinien, og det gik ikke så godt. Der var paparazzier allevegne. Alle fester med kendte personer er ikke lige os, fordi de ofte er meget kunstige og overdrevet. Jeg foretrækker at bruge mere tid sammen med venner og familie."

I begrundelsen for bl.a. denne udtalelse, siger Michael Schumacher at man kan se hvordan det er gået med tennisstjernen, Boris Becker. Han og hans familie kunne ikke være i fred nogle steder. Og det har været en utrolig hård tid for Becker og familien. Michael Schumacher og familien har da også fundet et fristed i Norge, hvor de tager hen når det er påkrævet. Michael Schumacher siger også, at i Svejts hvor de bor nu, er der fuld respekt for, at de gerne vil have et privatliv også.

Men Michael Schumacher har et midlertidigt problem. I Holland findes der er en dobbeltgænger som optræder som Michael Schumacher. Frank Saasen, som han hedder har endda en ekstra indtægt ved salg af merchandise. Men alt hvad han foretager sig, er ikke "godkendt" af Schumachers forretninger. Der har flere gange været ballade om Saasens fremgangsmåder. I øjeblikket kører en retssag hvor Michael Schumacher indirekte bliver beskyldt for et indbrud med efterfølgende hærværk hos Saasen. Anklagerne lyder på, at arbejdet er bestilt af et revisionsfirma, som Michael Schumacher bruger. Men hvordan det hele ender vides ikke. Michael Schumacher har selvfølgelig en interesse i at stoppe Saasen, som kan lave skade det image, som Michael Schumacher har mange steder.

PDL  


Hop til top
Interview - Steve Nichols, Jaguar

Jaguar ansatte i december Steve Nichols som afløser for Gary Anderson, den hidtidige tekniske direktør. Vi bringer et interviw lavet af Jaguar Racing.com.

Hvad betyder det for dig at være tekniske direktør for Jaguar Racing ?

Det bliver sandsynligvis den mest spændende periode i min karriere. Jaguar er et berømt navn - på linie med Ferrari. Historisk har Jaguar præget såvel gade- som baneracere. Læg dertil en solid støtte, både financielt og materielt, samt en masse talentfulde folk.

Søgte du aktivt efter et nyt job, da tilbuddet kom ?

Bobby (Rahal) ringede til mig i tiden op til Suzuka. Egentligt forsøgte jeg ikke at forlade McLaren, men jeg var kommet til et punkt, hvor jeg var åben overfor forandringer.

Hvordan er din ledelsesstil ?

Jeg kan bedst lide at opmuntre folk til at yde en god præstation, og at skabe en atmosfære hvor folk synes om og respekterer hinanden. Formel-1 er langtfra nogen enkeltmandspræstation. Men der skal klart være en leder, en kaptajn, men man behøver et hold der arbejder for ham.

Hvilken del at bilen er dit ansvar ?

Det hele ! Mit arbejde er at sætte alle elementerne ind i et helhedsperspektiv, at samle et hold af eksperter indenfor nøgleområderne - aerodynamik, affjedring, gearkasse, bilens dynamik osv. Jeg skal vide en hel del om disse områder, så jeg kan afbalancere enkelthederne og finde de rette kompromis'er. Nogle dage føler jeg mig som en komplet idiot, fordi jeg hele tiden går rundt og snakker med folk, der ved en hel del mere om deres felt, end jeg ved.

Hvor langt er Jaguar Racing fra at blive den næste McLaren eller Ferrari ?

Selvom vi har et vældig godt budget, gode resourcer og faciliteter, er McLaren og Ferrari stadig klart foran på disse områder, og det bliver et meget stort skridt der skal tages, for at komme derop. Vi investerer i en ny vindtunnel og andre faciliteter, og bruge masser af penge på at finde nye folk, men du kan ikke overvurdere vanskeligheden ved at indhente McLaren og Ferrari. De gør det ekstremt godt !

Hvordan er dine forventninger til 2001 ?

Jeg håber vi vil være i stand til at blande os kraftigt i striden om midterfeltet. Hvis vi kan bringe os i spidsen af denne gruppe, ville det være et meget betydeligt resultat. R1 havde nogle specielle problemer, som teamet har fundet og løst, så R2 repræsenterer et betydeligt skridt fremad. Men hvad vi ikke ved, er hvad konkurrenterne har fundet på, det svar får vi først i løbet af de næste par måneder.

Har R2 nogle kendte svagheder ?

Nu er det ikke 'min' bil, men jeg kan se steder hvor vi kan forbedre den. Men først og fremmest skal vi have både bil og team klar til Melbourne - derefter kan vi så starte på at udvikle raceren. Og dernæst skal vi samle viden, som vi kan lægge i næste års R3.

Hvem skal designe R3 ?

Det nuværende design team, under min ledelse. John Russel skal dog være chefdesigner og Mark Handford er chef for aerodynamikken. Derudover vil der også være en masse andre folk involveret i designet.

Skal Jaguars holdmoral genopbygges ?

Ja, men der er allerede gjort en masse. Bobby kom til i december med en stiv kost, og der var nok en del bekymring og forvirring dengang, men som jeg oplever det nu, er alle 'tændt'.

Hvad synes du om traction control ?

Jeg bryder mig ikke om traction control, fra en rent sportsligt vinkel. Det burde være overladt til køreren at dosere gassen, så jeg ville ønske det var muligt for FIA at håndhæve forbuddet. Vi er ikke særlig godt stillet på dette område, fordi det ikke er noget vi har skulle beskæftige os med i en lang periode. Men der er trods alt nogen tid, inden vi kommer til Spanien (hvor traction control genindføres).

Hvordan vurderer du Eddie Irvine ?

Jeg har arbejdet med nogle gode kørere. Jeg har allerede arbejdet sammen med Eddie et år hos Jordan, og jeg er meget imponeret af ham. Han bliver nok undervurderet, fordi han opfører sig atypisk i offen

GRN  


Hop til top
Red Bull forlader Sauber

Der er opstået større uoverensstemmelser mellem Peter Sauber og Red Bull chefen, Dietrich Mateschitz. Da Peter Sauber præsenterede Kimi Raikkonen for pressen, var mange overraskede over det, især fordi Mateschitz flere gange havde givet udtryk for at han gerne så Enrique Bernoldi i det sæde. Bernoldi bliver personligt sponseret af Red Bull, og derfor var han et naturligt valg for Sauber.

Mateschitz har senere udtalt at han er stærkt utilfreds med valget af Raikkonen, og overvejer nu både at stoppe sit sponsorat af Sauber, men også at sælge samtlige 63% af hans aktiebeholdning i teamet. Den østrigske Red Bull chef nægtede også at deltage i præsentationen af C20, Saubers nye bil. Peter Saubers begrundelse for valget af Raikkonen er at hvor han ser Bernoldi som en dygtig kører, men at han ser et kæmpe talent i Raikkonen, et talent han gerne vil beholde og bygge videre på.

Peter Sauber: "Bernoldi har testet omkring 3000 km i vores bil, og jeg er sikker på vi kan give en korrekt bedømmelse. Han er en god kører, men om han kan blive meget god er tvivlsomt. Jeg mener Kimi Raikkonen er et exceptionelt talent og jeg havde muligheden for at skrive kontrakt med ham. Lige nu er vi på 8. pladsen i konstruktørernes mesterskab, og vi må være villige til at løbe risici for at forbedre det."

Ifølge de tyske medier betyder Saubers nye kontrakt med Credit Suisse, at Sauber står overfor en ny æra, der vil blive ensbetydende med at Red Bull trækker sig tilbage efter 2001 sæsonen. Peter Sauber fortsætter, "Credit Suisses' tilslutning er noget helt fantastisk for teamet. Jeg kan forsikre jer at Dietrich Mateschitz var lige så glad for det som vi var, han har aktiemajoriteten i Sauber og er derfor interesseret i at teamet klarer sig godt og har succes. Kontrakten med Red Bull udløber ved udgangen af 2001 sæsonen, og da vil de trække sig tilbage som vores hovedsponsor, dette emne er allerede bragt i orden mellem os."

RS  


Hop til top
Den nye McLaren er hurtig, men er den pålidelig?

McLaren teamet har testet for både åbne og lukkede døre i de seneste uger. En af ledende figurer i teamet har tendens til lidt panderynker.

McLaren har testet med udviklingsmodellen MP4/15-K både før og efter lanceringen af MP4/16, som den ny model hedder. Efter lanceringen af den nye, er fokus selvfølgelig blevet sat på den. Men en af de ledende direktører hos McLaren, Martin Whitmarsh, er ikke helt tilfreds med forløbet af de hidtige test af MP4/16. Der har været problemer som åbenbart ikke har været så nemme at løse.

Man har flere gange måttet afbryde eller udsætte dele af testforløbet med den nye bil. Årsag: problemer med både chassis og motor. Og selv om det selvfølgelig er nu at fejlene skal opdages, så kan det måske alligevel give problemer i de første løb.

Martin Whitmars:
"Det er stadig for tidligt at vurdere den nye bil endeligt. Vi var selvfølgelig skuffede, da vi opdagede nogle holdbarhedsproblemer med bilen. Men det er noget som vi har intentioner om, at få løst inden sæsonpremieren i Australien. Alt i alt, er vi dog glade for at bilen har meget stor konkurrenceevne."

Noget tyder altså på, at det ikke er helt som det skal være - endnu. McLaren plejer at være meget omhyggelige. Motoren er Illmors ansvar. Det har før vist sig, at der har været enkelte ting der skulle rettes. Men hvilke motorproblemer der har været, har Whitmarsh ikke villet udtale sig om. Om ikke andet får vi det at se ved sæsonpremieren i Albert Park.

PDL  


Hop til top
Arrows klar til sæsonstarten

Arrows varmer som alle andre teams op til sæsonstarten, ved at teste deres nye racer, A22. A22'eren er en videreudvikling af A21, og er udstyret med Asiatechs V10 motor. Efter nogle rigtigt gode vintertests er teamet og dets kørere fulde af selvtillid, med hensyn til sæsonstarten i Australien om små 2 uger. Arrows venter med at præsentere A22 til Grand Prix'et i Albert Park, Melbourne.

Jos Verstappen og Enrique Bernoldis synspunkter er relativt positive, "Den nye bil er meget lig den fra sidste år. Vi må stadig arbejde på dens opsætning, men de fleste af problemerne er løst, og vi ser gode ud til Australien." siger Jos Verstappen om den nye bil.

Enrique Bernoldi har aldrig kørt et Formel 1 løb, men til gengæld har han kørt adskillige testkilometer og er altså ikke helt uden erfaring. Bernoldi er meget optimistisk og entusiastisk omkring hans nye arbejde, og ser frem til sin debut. "Jeg har lært meget i testarbejdet, jeg har masser af selvtillid og jeg har arbejdet hårdere end nogensinde før, på min form til den nye sæson. Jeg har kørt i den nye bil og jeg er sikker på at vi kan gøre det godt med den." sagde den 22-årige Bernoldi om sit syn på sig selv og den nye bil.

Johnny Herbert takkede tidligere nej til Williams, idet han håbede eller tog for givet(?), at han kunne finde et bedre arbejde i USA. Herbert måtte skuffet søge andre græsgange, og da Arrows manglede en testkører, trådte Herbert til. Herbert er overbevist om at hans erfaring med traction control fra starten af 90'erne, vil hjælpe Arrows til at udnytte denne teknologi så godt som muligt.

RS  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk