Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
21.2.2000
 F1 Holdings solgt
 Villeneuve til McLaren?
 Lovlig eller ulovlig?
 Ralf går efter VM i 2001
 BAR forsøger igen
 Prost fik minimalt udbytte
 Hill stadig populær
 Australiens GP er sikret
 McLaren ikke helt tilfreds med ny bil
 Montezemolo "Schumacher køre også i 2001"
 Minardi "Det bliver hårdt i år"
 Nyt og tider fra Barcelona - søndag
 Arrows nyheder - Søndag
 Ferraritest på Mugello - søndag
 Nyt og tider fra Barcelona - lørdag
 
20.2.2000
 F1 bil i Roms gader
 Ferrari udvider Mugello test
 Ferraritest på Mugello - lørdag
 Combattero per la vincita!
 Populær Bridgestone
 Intet F3 ved det britiske GP
 Ferraritest på Mugello - fredag
 

Hop til top21.2.2000

F1 Holdings solgt

Så lykkedes det for Bernie Ecclestone at få solgt den del af aktierne som Morgan Grenfell ikke ville have. 37,5% af Formula One Holdings er blevet solgt til Hellman & Friedman for den nette sum af 625 millioner pund, eller 7,5 milliard kroner. Ved købet af aktierne får Hellman & Friedman placeret to bestyrelsesmedlemmer i F1 Holdings bestyrelse.

"Vi har kigget på Formula One Holdings i et par år. Det er den del af rettighedsvirksomhed som vi vurderer højt. Vi begyndte i 1998 samtaler med Bernie Ecclestone om hvordan vi kunne arbejde sammen," siger Patrick Healy, der er direktør hos Hellman & Friedman. F1 Holdings er endnu ikke børsnoteret, men Healy mener ikke at det skal ske lige med det samme.

Morgan Grenfells tyske del, Deutsche Bank ejer 12,5% af F1 Holdings, og det blev solgt oktober sidste år for en værdi af godt 2,5 milliarder kroner. Morgan Grennfell ønskede ikke at anvende optionen på yderligere 37,5%. Flere af de aktier der ville blive købt skulle derefter sælges videre til investorer, men dette blev altså ikke til noget da optionen udløb og i stedet kunne Hellman & Friedman købe en stor del af Ecclestones firma. Bernie Ecclestone og hans familie ejer selv 50% af firmaet.

Efterfølgende bliver der sandsynligvis lidt problemer med de investorer som forventede at Morgan Grenfell anvendte deres option. Derudover er der en investor som mener at han havde førsteret til optionen som Morgan Grefell havde. Derudover er det interessant at se at Benetton-familien også var en af de interesserede investorer i F1 Holdings.

BB  


Hop til top
Villeneuve til McLaren?

Så er et af 2000-sæsonens første kørerrygter kommet for dagens lys. Et af de attraktive sæder efter denne sæson er David Coulthards. Skotten skal virkelig til at levere en god indsats og komme tættere på Mika Hakkinen hvis han skal gøre sig forhåbninger om at bevare sin plads hos McLaren.

Til den plads bejler Panis og nu måske også Jacques Villeneuve der p.t. kører hos BAR. Canadieren kan dog vælge at stoppe samarbejdet efter denne sæson hvis det viser sig at BAR-Honda ikke inden for de kommende år kan føre ham til VM-titler.

Der må McLaren nødvendigvis være at foretrække for Villeneuve. McLaren vil være villige til at betale en årsløn på lidt over 130 millioner kroner for canadieren. Det ventes at McLaren under alle omstændigheder vil sende et par følere ud, inden der eventuelt bliver tale om kontraktforhandlinger.

BB  


Hop til top
Lovlig eller ulovlig?

Der er stor debat i Formel 1-kredse. To fremtrædende Formel 1-folk har hver sin mening om hvordan tingene foregår i Formel 1 - hvilket selvfølgelig ikke er så underligt. Men de er alligevel meget uenige. Det er den tidligere verdensmester og nuværende alt-kommenterende Niki Lauda og Jaguars designer Gary Anderson der har forskellig mening om hvor lovlige Formel 1-racerne er.

Gary Anderson har i et interview fremhævet at der snydes i Formel 1 - og at det ikke er et eller to teams der gør det - nej det er alle teams der bryder reglementet! Blandt andet var der sidste år stor debat om de fleksible bagvinger, hvor flere teams blev fotograferet med bagvinger der hældede ret meget bagud for at minimere luftmodstanden. FIA greb ind og satte intervaller for hvor fleksible vingerne måtte være. "Men ud over bagvingen er der andre dele på raceren der er fleksible," afslører Gary Anderson. Det er blandt andet flere mindre dele der i et samlet hele giver hver racer en præstationsmæssig fordel.

Blandt andet kom Anderson ind på problematikken om de famøse vinger som Ferrari brugte i Malaysia. På en måde mener han at det skulle straffes, men omvendt var det måske også i overkanten. "Jeg tror at alle racere i Formel 1 er ulovlige på en eller anden måde," siger han kontant. Om ikke andet kan man så stille spørgsmålstegn ved Jaguars racer - den må jo også være ulovlig på en eller anden måde. At der er spionage i Formel 1 er næsten kun naturligt. "Det er en krig at være med i Formel 1," siger Anderson da han blev spurgt om hvorvidt teams venter med at angive et andet team indtil man kan drage fordel af det - McLaren vidste jo i længere tid besked om Ferraris vinger men ventede alligevel med at angive dem i Malaysia hvor VM kunne afgøres med en diskvalifikation af Ferrari og deres to kørere.

Men hvor Gary Anderson mener at alle racere er ulovlige siger Niki Lauda det modsatte. Lauda udtaler sig dog ikke i så brede vendinger som Anderson, men tager udgangspunkt i et konkret eksempel. "Jeg er sikker på at alle racere er lovlige," siger Lauda. Det har i år været Jordans og Ferraris tolkning af reglementer vedrørende sidebeskyttende foranstaltninger der har været til debat i Formel 1-kredse. Ferrari, Jordan og til dels og Arrows har valgt at lave mini-vinger der er placeret på sidekasserne. Dermed bliver kørerens hoved ikke nær så beskyttet som der ellers lægges op til i reglementer. Adrian Newey mener dog ikke at minivingerne giver bedre aerodynamik og bedre luftstrømme til luftindtaget over kørerens hjelm.

Med de mange tekniske fremskridt og en intens og næsten drabelig kamp om VM skal vi nok komme til at høre mere om dele og design der enten overtræder reglementet eller ligger i gråzonen af hvad der er lovligt inden for FIAs reglement.

BB  


Hop til top
Ralf går efter VM i 2001

Ralf Schumacher tror på konstellationen BMW og Williams - og i 2001 skal den sammensætning føre lillebroder Schumacher til VM-titlen. Denne sæson skal der udvikles på raceren og BMW skal lære Formel 1 at kende efter at have været ude i en årrække.

"Jeg håber at vi kan kæmpe med om VM i 2001," siger Ralf Schumacher men erkender dog at det kan tage flere år. Storebroder Michael har nu forsøgt flere gange at vinde titlen for Ferrari, men indtil videre stadig uden held. Men Williams har gode muligheder for at vende tilbage til toppen af Formel 1 efter en mindre nedtur de sidste par år. "Williams er et team der altid har været med fremme. Deri ser jeg gode muligheder," beretter Ralf der også tror at BMW kan komme med gode input og på sigt kan få Williams helt frem i toppen af Formel 1. Under alle omstændigheder er Ralf blevet en bedre Formel 1-kører efter hans noget klodsede debutsæson og han er nu en kører man bestemt skal være opmærksom på. "Jeg har ikke følt at jeg har stået i skyggen af min broder," siger han selv. Men på trods af dette kan det vel kun siges at han for alvor trådte helt ud af skyggen i år, efter at have vist sig at være en moden og lidt mere tænkende kører. Man kan så lige bemærke at det samme gjorde sig gældende for storebroder Michael - det tog også et par sæsoner før han fik det bedste frem i sig.

BB  


Hop til top
BAR forsøger igen

Testen i Kyalami var for BAR såvel som BMW-Williams direkte til at arkivere lodret efter alt det dårlige vejr og de mange problemer det dermed affødte. Men nu er BAR-teamet, sammen med flere andre teams, klar til at tage til Jerez til den sidste store test inden det for alvor går løs i Melbourne i begyndelsen af marts. "Vi mistede tid de første dage på grund af vejret, og så løb vi ind i nogle mindre tekniske problemer i de to sidste dage," siger Jacques Villeneuve der kommer i aktion i testen i Sydspanien.

BAR i regnvejret i Sydafrika

Testen er virkelig vigtig for BAR - teamet er meget opsatte på at komme godt fra start i år efter den katastrofale 1999-sæson hvor det ikke blev til andet end varm luft og dårlige resultater. "Vi har stadig arbejde at udføre og Jerez-testen er meget vigtig," siger den tidligere verdensmester. Testen bliver også en forberedelse til løbet i Melbourne. "Vi planlægger at køre med chassiset i Melbourne-design i den kommende test på Jerez," siger Malcolm Oastler.

BB  


Hop til top
Prost fik minimalt udbytte

4 dage i Barcelona for Prost gav ikke det helt store udbytte for det franske "landshold". Teamet havde begge kørere i aktion, men der var mange problemer med raceren og teamet fik ikke kørt mange omgange under testen, hvilket bestemt ikke lover godt for Prost-teamets ambitioner for 2000-sæsonen.

Der var flere problemer med elektronikken som blandt andet ødelagde gearkassen, og dette hindrede testen. Dermed kom teamet slet ikke til at teste de forskellige ting som de havde planlagt og teamet er derfor ikke rigtig kommet i gang med at få testet AP03'eren. "Vi kom til Barcelona med et fyldt udviklingsprogram, som vi ikke var i stand til at gennemføre, på grund af fortsatte problemer med elektronikken," siger John Walton. Dette er meget skuffende for teamet hvilket teams sportsdirektør selv erkender. "Vi er opsatte på at finde årsagen til dette hurtigt. Vi har nu vores elektronikteam til at arbejde med Peugeot og TAG-ingeniørerne for at finde en løsning og få racerne hurtigt tilbage på banen," siger Walton. Prost-teamet har i år fået TAG til at levere elektronik, men indtil videre har dette været meget problematisk.

Selvom det kunne ligne den helt store katastrofe for Prost, så er Jean Alesi positiv. "Vi er blevet bedre, selvom dette ikke kan ses på stopuret," siger den rutinerede franskmand.

BB  


Hop til top
Hill stadig populær

En undersøgelse foretaget af et britisk blad har fundet frem til nogle af de populæreste hjemmesider i Storbritannien. I England er Damon Hill stadig populær på trods af at han nu er ude af Formel 1. Hans hjemmeside blev placeret som nummer 5 - og at Damon Hills hjemmeside kan være så populær er næsten en gåde, eftersom den stort set ikke har været opdateret i længere tid.

Dog havde Damon Hill meget modstand fra andre sportsstjerner. Ikke helt overraskende er det hjemmesider med tennisskønheden Anna Kournikova der klikkes oftest ind på. Fodboldspilleren David Beckham fra Manchester United må nøjes med en andenplads.

BB  


Hop til top
Australiens GP er sikret

Efter en ny forhandlingsrunde mellem de involverede parter i striden om kortere arbejdstid, bedre arbejdsforhold og bedre løn, ser det nu ud til at det australske GP er sikret. I den igangværende forhandlingsrunde er der lavet en aftale mellem parterne på begge sider af bordet, lydende på at Albert Park er konfliktfrit område, indtil forhandlingerne er overstået.

Det skal bl.a. ses i lyset af, at man forventer op imod 36.000 tilskuere fra udlandet. Det er jo lidt af en sjat, og der er mange penge i disse tilskuere. Man har fra organisation af GP'et ansat ekstra elektrikere, for at være sikker på at alt det elektriske fungerer under GP'et, lys og tidtagning osv. Der er bl.a. sagt at hvis det rygtes at forholdene ikke er i orden, vil mange tilskuere specielt de udenlandske undlade at komme, så vil de hellere blive hjemme og se løbet på fjernsynet. Det kan ingen have interesse i. Alle forholdene skal være i orden, så standarden er ligeså god som andre steder. Der er jo et økonomisk aspekt i at holde standarden. Det er en enorm omsætning for mange, samt at man kan risikere at FIA, måske går ind og blander sig, og måske flytter løbet tilbage til Adelaide eller andre steder.

PDL  


Hop til top
McLaren ikke helt tilfreds med ny bil

Efter at McLaren havde præsenteret deres nye bil og prøvet den i test lige efter, lød det fra Hakkinen, at de var længere fremme med MP4-15 end de var med MP4-14 sidste år ved samme tid, og at det er en vinderbil. Men det kan vise sig at det måske var lidt for optimistisk, eller også var det en politisk udtalelse fra Hakkinen, det er jo ikke første gang. Det har nemlig vist sig ved de efterfølgende tests, at bilen ikke helt lever op til forventningerne. Og i de sidste tests har der åbenlyst været problemer af forskellig karakter, også selv om man har sat hurtige tider. Og ifølge forlydender er der i hast udviklet nye dele og komponenter som skal testes i den kommende uge. Det har også været forlydender fremme om at man har udviklet to helt nye chassiser, og at de to eksisterende chassiser skal være reservebiler under løb. Man vil bl.a. undgå starten fra sidste år i netop Australien, hvor begge biler udgik med få omganges mellemrum.

McLaren lider også af pladsmangel. Så man har besluttet at flytte hele det store fabriksanlæg, idet der ikke er plads til at udvide på det eksisterende i Woking. Det er endnu ikke offentliggjort hvor den nye base skal være.

PDL  


Hop til top
Montezemolo "Schumacher køre også i 2001"

Ferrari præsident,Luca di Montezemolo, sagde søndag til den tyske avis Welt am Sonntag, at selv om Michael Schumacher ikke vinder titlen i år, så køre MS for Ferrari i år 2001.
Vores mål i år er vinde begge titler, men i de 3 sidste år har vi virkeligt kæmpet for at vinde, men det er ikke lykket for os endnu, men i år skal det være.
Det ligger til MS at ville vinde, når det så ikke sker, så bliver man selvfølig skuffet.
Hvis vi vinder et løb, så er det godt, men hvis vi IKKE vinder, så er vi bare en flok jublende idioter der ikke fatter en skid af det hele.
Man kan godt blive lidt træt af at høre på det hele tiden.

Sidst Ferrari vandt kørernes title var i 1979.

BKP  


Hop til top
Minardi "Det bliver hårdt i år"

Det ser ud til at det bliver et hårdt år for det lille Minardi team.
Når man starter om 3 uger i Melbourne så ahr man en gamle Zetec-V10, den er dog omdøbt til Fondmetal, men det gør jo ikke motoren bedre.

Det kom også som lidt af en overraskelse at Marc Gene igår satte dagens og indtil videre testens hurtigste tid.

MG udtalte fornyligt "Det bliver meget svært at lave et godt resultant i år.
Man kan gøre det på 2 måder.
Den ene er på banen og det kræver en masse energi og krafter fra teamet, og det har vi nok ikke endnu
Den anden mulighed er at være med når sæsonen starter, vi har bevist at vores bil er stabil, og den kan køre en hel løbsdistance, så det er der hvor vi skal lave vores point.
Mange af de andres biler er ikke helt stabile, men vi ved at de bliver det efter et par løb.
Jeg har ikke ondt af mig selv, men jeg syntes at det er synd for teamet, de arbejder døgnet rundt så vi kan komme ud og kører. De får ikke den respekt de måske har krav på, fordi vi er et lille team".

BKP  


Hop til top
Nyt og tider fra Barcelona - søndag

Nu kan det snart ikke blive værre for Prostteamet, for 4 dag i træk havde de store problemer med deres biler, denne gang var det de elektroniske dele der drillede.
Igen idag(søndag) fik hverken Jean Alesi eller Nick Heidfeld noget ud af dagen.
Sportsdirektør John Walton udtalte til pressen "Vi er tydeligt skuffet, men vi vil blive ved til vi har rettet alle de fejl der åbenbart er på vores biler.
Vores tekniker og TAGs ingeniør arbejder på højtryk sammen med Peugeot for at finde fejlende, så vi kan få bilerne ud at køre så hurtig som muligt".

Arrows teamet forsatte med deres testarbejde hele dagen.

Jos Verstappen trænede pitstop om formiddagen.
JV kørte 6 omgange om formiddagen, og om eftermiddagen kørte JV 66 omgange, JV var kun inden for at få skiftet dæk og fylde bilen op.
Der vat ingen problemer med Jos Verstappens bil hele dagen.

Pedro de la Rosa var igen ramt af problemer med gearkassen om formiddagen, men da dagen var færdig havde han gennemført 48 omgange.
Pedro de la Rosa brugte det meste af eftermiddagen på at teste forskellige aerodynamiske rettelser og driftsikkerhed.
Begge kører vil teste igen mandag.

Marc Gene var dagens hurtigste mand i sin Minardi. Det var også den hurtigste tid under hele testen i denne uge.
MG kørte 42 omgange, den bedste tid blev sat på omgang 37.

Gastón Mazzacane forsatte sin test fra om lørdagen.

Tider fra Barcelona:
Plac.KørerTeamTid
1Marc GeneMinardi1:21,48
2Jos VerstappenArrows1:21,70
3Nick HeidfeldProst1:23,27
4Gastón MazzacaneMinardi1:23,86
5Pedro de la RosaArrows1:24,04
BKP  


Hop til top
Arrows nyheder - Søndag

Så kom der gang i begge Arrows biler, der var kun problemer med A21-02. Begge kører, Jos Verstappen i chassis A21-01 og Pedro de la Rosa i chassis A21-02, brugte hele dagen til at gennemteste deres biler.

Pedro de la Rosa kørte en fuld løbsdistance, så det har været en hård arbejdsdag for Pedro de la Rosa .
Pedro de la Rosa havde en del problemer med gearkassen på førstedagen, men nåede at køre 48 omgange.

Jos Verstappen havde mere held i dag, efter en rigtig dårlig dag igår, hvor han kun fik kørt 6 omgange inden der gik ild i bilen.
Idag kørte Jos Verstappen 20 omgange uden problemer, hans bedste tid var 1:21.7, og så var bilen fyldt helt op med brændstof.

Om eftermiddagen kørte Pedro de la Rosa bare der ud af, for ham gjaldt det bare om at få så mange kilometer i bilen som muligt inden testdagen sluttede.

Jos Verstappen brugte eftermiddagen på at teste nogle aerodynamiske ændringer på bilen.

BKP  


Hop til top
Ferraritest på Mugello - søndag

Søndag på Mugello var en travl dag, Rubens Barrichello brugte dagen på at køre over 300 kilometer.
RB startede dagen med at teste forskellige set-ups og nogle enkelte nye ting.
Da alle ting var afprøvet gik man igang med at simulere et helt løb.
RB lavede 3 X 20 omgange, hvilket svare til 315 kilometer.RB bedste tid var 1:24:990, næsten lige så hurtig som Michael Schumachers tid fra i fredags, den var på 1:24:850, og var ny banerekord.
Testen forløb helt uden problemer, og da dagen var omme, så havde RB kørt 84 omgange.

Efter testen sagde RB at F1-2000 på alle punkter er bedre end F399. Han var også glad for at de havde fundet at set-up der passer til ham, det ligger meget tæt på MS's set-up, men der en nogle enkle ændringer.
RB glæder sig til at teste igen på tirsdag, for mandag er nemlig hvile dag.

BKP  


Hop til top
Nyt og tider fra Barcelona - lørdag

Igen var det Mika Hakkinen der var hurtigst af alle under lørdagens test på banen ved Barcelona.
Den flyvende finne kørte 51 omgange uden problemer.
MH hurtigste omgang var 1:21:85.
David Coulthard kørte 96 omgange uden problemer og den hurtigste omgang var 1:22:45.

Igen i dag blev det kun til få omgange til det lille team Minardi.
Marc Gené køret 18 omgange, men nåede at sætte en fantastisk tid der rakte til at være dagens anden hurtigste tid. Marc Gené køret en omgang på 1:22:09.
Gastón Mazzacane forsætter med at teste, og for at lære MO2 at kende. Gastón Mazzacanes hurtigste tid var 1:23:645.

Eddie Irvine er ved at føle sig tryg i den nye Jaguar. EI gennemførte 47 omgange.Den hurtigste var på a 1:22:88.
EI sagde efter testen "Jeg ville gerne have at vi skulle have kørt nogle flere kilometer, nu da vi har fundet fejlen på bilen og har chancen for at gøre noget ved dem".
Holdkammerat Johnny Herbert var igen en anelse hurtigere en EI. JH bedste tid var 1:22:82.

Det man kan sige om Arrows og Jos Verstappen er at, hos dem sker der altid noget dramatisk. Lørdag havde de rigtig gang i den, de havde nemlig ild i deres bil. Ilden opstod fordi der var en olielækage i deres motor. Jos Verstappen slap uskadt.

Tider fra Barcelona:

Plac.KørerTeamTid
1Mika HakkinenMcLaren1:21,85
2Marc GeneMinardi1:22,09
3David CoulthardMcLaren1:22,45
4Johnny HerbertJaguar1:22,82
5Eddie IrvineJaguar1:22,88
6Jarno TrulliJordan1:22,90
BKP  


 

Hop til top20.2.2000

F1 bil i Roms gader

Alt trafik gik fuldstændig i stå i Roms gader forleden dag.
Et reklamebureau havde travlt med at lave en ny fjernsynsreklame midt i Roms gader og i reklamen indgik en Formel-1 racer.

Til at køre bilen havde man hyret Ferraris testkører Luca Badoer.
LB sagde bagefter at han var meget overrasket over folks reaktion.

Men hvem ville ikke blive overrasket, her kommer man stille og roligt kørende ned af Gl.kongevej, og så kommer der en Formel-1 racer op på siden af en når der er rødt.

BKP  


Hop til top
Ferrari udvider Mugello test

Det italienske Formel-1 team, Ferrari som iøjeblikke tester på Mugello, vil udevide testen.
Der var efter planen meningen at testen skulle slutte søndag den 20 februar, men man vil nu udvide testen, og først slutte den 29 februar.

Der er ikke givet nogle grund for at man vil udvide testen med 9 dage, men det kunne være fordi at man først nu er ved at vare færdig med alle de nye dele til bilen, og man så lige skal prøve dat af inden sæsonen starter om 3 uger.

BKP  


Hop til top
Ferraritest på Mugello - lørdag

Rubens Barrichello testede hele lørdagen alene på Mugello, det var første gang han var ude i F1-2000 under denne test.

Vejret var ganske pænt hele lørdagen, det var overskyet, men solen kom frem en gang i mellen, der var 14 graders varme og banens temp. lå mellem 9 og 20 grader.

Rubens Barrichello brugte det meste af formiddagen på at prøve forskellige set-ups, mens eftermiddagen blev brugt til at prøve forskellige aerodynamisk dele.
RB gennemførte 59 omgange, og den hurtigste omgang var 1:26:013.

RB udtalte bagefter til Pressen " Jeg er meget glad for at jeg endelig fik lov til at teste i F1-2000, men jeg fandt ikke det rigtige set-up der passede til mig. Selv om jeg kørte hurtigere i dag end i går, kan man ikke rigtige sammenligne de 2 tider, fordi det er varmere i dag end i går"

Ferrari vil teste igen søndag (idag) på Mugello banen, igen er det RB der skal teste alene i F1-2000.

BKP  


Hop til top
Combattero per la vincita!

Michael Schumacher meddelte tidligere på året, at han, efter fire år hos Ferrari, har besluttet sig for at lære italiensk. Allerede ved teamets afsløring af dette års model, F1 2000, forsøgte den tidligere verdensmester sig, men resultatet var efter sigende noget usammenhængende og præget af en tysk accent. Dette bekymrede ikke hans tilhørere der brød ud i spontan jubel og klapsalver.

Schumacher har siden forsat med sine italiensk timer. Han er meget tilfreds med sine fremskridt allerede nu: "Jeg forstår sproget relativt godt. Jeg tror nu imidlertid ikke at jeg er klar til give interviews på italiensk endnu." En sætning, som Michael Schumacher selv betegner som værende nyttig i omgangen med den italienske presse, kan han dog udenad: Combattero per la vincita, der betyder: "Jeg vil kæmpe for sejren".

CBA  


Hop til top
Populær Bridgestone

Der er præcis tre uger til at det australske grand prix og alle er travlt beskæftigede med forberedelserne, således også Bridgestone der for tredje år i træk står alene for formel 1-teamenes dæk. Det er noget af et arbejde, at sørge for leveringen af dæk til de forskellige baner verden over, hvor der for tiden testes. Men Bridgestone tager med glæde udfordringen op, da dette giver dem mulighed for selv at få afprøvet de dæk typer de fundet frem til i løbet af vinteren. De lover at nyudviklingerne vil gøre teamenes dækvalg endnu mere kritisk den kommende sæson. Alle de testende teams er blevet udstyret med typer compound, Hård, Medium og Blød, og desuden to forskellige typer regnvejrsdæk.

BAR og BMW-Williams testede ligesom forrige år på Kyalami i Sydafrika, da vejret der oftest svarer til forholdene i Australien. Derfor har det nok ærgret de to at blive nærmest druknet i kraftig regn en stor de af den uge de brugte på banen, men til gengæld fik de og Bridgestone et indtryk af de nye regnvejrsdæk, der ved hjælp af asymmetriske mønstre skulle kunne fortrænge vandet langt bedre under dækket end de tidligere versioner. De bløde regnvejrsdæk, fandt man ud af, artede sig fint på både tør og våd overflade.

Størstedelen af teamene havde samlet sig på Circuit de Catalunya i Barcelona. Det spanske vejr viste sig langt mere fordelagtigt end det sydafrikanske, hvilket gav de syv teams mulighed til at koncentrere sig om dækkene. McLaren, Jordan, Jaguar, Benetton, Prost, Sauber, og Arrows virkede alle meget positive overfor de nye dæk.

Ferrari holdt sig for sig selv på Fiorano, da de i sidste uge brugte fire dage på at teste det nye F1-2000-chassis. Også de var entusiastiske stemt for Bridgestone. Firmaets tekniske direktør Yoshihiko Ichikawa sagde at man var glad for at kunne hjælpe med teamenes set-up i de indledende udviklingsstadier. Han understregede dette ved at sige: "Disse tests ar primært for at teamene kunne koncentrere sig om set-up'et af deres nye chassis. vi var der for at hjælpe dem til at finde de bedste indstillinger i forhold til vores nye dæk og derved sammenligne data og komme med råd. Nogle af teamene led af visse børnesygdomme som det er forventeligt med nye biler og udviklinger, men alle var tilfredse med de nye dæks præstationer."

CBA  


Hop til top
Intet F3 ved det britiske GP

Når det britiske GP bliver afviklet d. 23. april på Silverstone, vil der ved samme lejlighed også blive afholdt F3000- og Porsche Supercup-løb, men i år er det blevet besluttet, at undlade også at arrangere F3-løb samme weekend. Det har fået Jackie Stevart, der selv er involveret i britisk F3 via Paul Stewart Racing-teamet, til at udtale: "Det britiske F3-mesterskab vil ikke blive afholdt ved dette års grand prix og dette mener jeg er et kæmpe fejltrin af de kræfter, der burde være interesseret i at udvikle unge kørere og talenter i sporten. At have tilladt at fjerne F3-løbet er, efter min mening, fuldkomment forkert." Hele serien bakker op om Stewart og denne håber inderligt at arrangørerne vil føle sig presset til at lade løbet vende tilbage til sin vante plads i kalenderen i år 2001. Nicolas Kiesa kører i år i britisk formel 3.
CBA  


Hop til top
Ferraritest på Mugello - fredag

Michael Schumacher satte igen ny banerekord på Mugello, nu lyder rekorden for en omgang på 1:24:850, det er 1,7 sek. hurtigere end den gamle rekord.
Hvis det holder, så ser det godt ud for Ferrari til sæsonstarten.
Nu skal men jo ikke lægge så meget i testtider, hvis man husker 1 år tilbage, så satte Ferrari også nogle kanon tider under deres vintertest, men da sæson startede så var de ikke længere fremme end McLaren.

Michael Schumacher udtalte efter testen at han var meget glad for den nye bil, men at han var ked af af han røg af banen under dages test.
Bilen er meget nem at køre, og jeg er meget optimistisk, og glæder mig til sæsonen starter, ja jeg kan næsten ikke vente.

Da testen var slut havde MS kørt 56 omgange i F1-2000 og 13 omgange i F399, i F399 var den bedste tid 1:27:129.

Rubens Barrichello brugte hele dagen på at udvikle dæk, han kørte i en F399, og kørte 47 omgange, hvor den bedste tid var 1:26:517.

Ferrari vil bruge hele lørdagen (igår) til at teste F1-2000, og det er RB der skal stå for testen.

BKP  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk