Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
22.2.2003
 107% reglen bibeholdes
 
21.2.2003
 Barcelona test - torsdag
 Coulthard vil være Nestor
 Burti klar til test
 FIA uden bekymring
 Dækvalget sker før testtræning
 Williams og McLaren hiver FIA i retten
 Fra Williams til Toyota
 Fiorano test - torsdag
 Valencia test - torsdag
 Europæriske løb i fare
 

Hop til top22.2.2003

107% reglen bibeholdes

Et af de emner der har været diskuteret meget op til denne sæson, er det nye kvalifikationssysten, og om 107% reglen stadig skulle gælde.

Og efter at Charlie Whiting tidligere på ugen har afholdt et møde med teamcheferne, så er det nu sikker at 107% reglen også kommer til at gælde i år.

Grunden til at der har været så megen snak om 107% reglen, skyldes det faktum at racerne ikke må tankes mellem kvalifikationen og løbets start.
Et stort problem i den forbindelse er for de teams der vælger at kvalificerer sig med en tung racer (med meget brændstof ombord), for ikke at skulle starte løbet på næsten tomme tanke.
Er der nu et top team der lader deres ene racer kører ud på næsten tomme tanke og sætte en fantom tid, så vil det helt sikker betyde at mange kørere ender uden for 107% tiden.

Det var ellers forventet at man fra FIA's side ville tage hensyn til racernes vægt (tank indholdet) i forbindelse med tidsudregningen i forbindelse med 107% reglen.
Men som der er ud her to uger før den første kvalifikation, så holdes der altså fast i 107% reglen.
Det betyder at alle team er "nødt" til at køre deres kvalifikations omgang på minimalt tankindhold, og dermed kan vi forvente en næsten ens pitstop strategi fra alle team, hvilket netop ikke var det tiltænkte med den nye kvalifikationsform.

En anden ting der er kommer frem angående kvalifikationen, er at den vil blive kørt i fire puljer af fem racere afbrudt af korte pauser. Dette skulle være for at tilfredsstille TV stationerene og deres muligheder for at sende reklamer!

AN  


 

Hop til top21.2.2003

Barcelona test - torsdag

Det store testarbejde fortsætter rundt om i Europa - og vejret var fortsat ikke det bedste i Barcelona. Hurtigste mand blev Jaguar-køreren Mark Webber.

Jenson Button kørte på den næsthurtigste tid, men generelt var det ikke en videre god test for BAR. "Vi har haft en skuffende test. Vi var ikke i stand til at gennemføre så mange omgange over de tre dage, på grund af holdbarhedsproblemer. Det dårlige vejr hjalp så heller ikke," siger Villeneuve der allerede efter 22 omgange måtte stoppe arbejdet da raceren fik et problem med hydaulikken. Honda melder at det nu går fremad - selvom der har været flere problemer med motoren. "Det har været en produktiv test for motoren i denne uge. Vi kørte nogle længere stræk uden nogle problemer, samt en løbssimulation i dag," forklarer Shuhei Nakamoto.

Fisichella kørte sig ind på 3. pladsen, mens Ralph Firman ikke fik noget at lave. Han kørte ganske kort lidt test på motoren, og teamet valgte i stedet at lade briten få en fridag, inden han i dag får endnu en testdag. Renault afsluttede deres test, og det blev samlet ikke den store succes på grund af regnvejret. "Det er en skam at vi mistede de to sidste dage af testen, da Jarno ikke var i stand til køre R23'eren med den nye aerodynamiske pakke. Jeg håber at vi kan gennemføre evaluering af chassis i næste uge på Silverstone, som er vores sidste test inden begyndelsen af sæsonen," siger Mike Gascoyne.

Begrænset succes må det også siges at Williams har haft - det lover stadig ikke særlig godt for teamet som eventuel udfordrer til Ferrari. Derudover fik Toyota en svær dag. Blot 27 omgange fik Panis, og værre gik det for Cristiano da Matta, der indtil videre har haft lidt svært ved at virke overbevisende. Ifølge teamet var det et teknisk problem der sendte da Matta ind i aquaplanning og derefter ind i muren! "Jeg kørte ud til en rulleomgang, og følte at noget var underligt med raceren. Jeg forsøgte at få den under kontrol, men det var ikke muligt på den våde bane og jeg ramte muren. Jeg har det fint, men er blot frustreret, da jeg virkelig håbede at få kørt i dag," siger da Matta. Teamet tester videre i Valencia og tager senere videre til Imola til den sidste test, inden teamet pakker sammen og tager til Melbourne.

Testtider fra Barcelona, torsdag den 20. februar 2003

Plac.KørerTeamTidOmg
1Mark WebberJaguar1:27,45664
2Jenson ButtonBAR1:27,51275
3
BB  


Hop til top
Coulthard vil være Nestor

Den snart 32 årige skotte har ingen aktuelle planer om at blive pensionist. Tværtimod. Coulthard har for nyligt udtalt, at han sagtens kan se sig selv køre formel 1 som 40 årig.

Det er Nigel Mansell, der er det store forbillede for Coulthard, i al fald på dette område. "Nigel Mansell blev verdensmester som 39 årig. På det tidspunkt, var der mange der mente, at han burde være gået på pension. Men Mansell troede på sig selv, og havde viljen - og det er det samme med mig. Verdensmesterskabet vil være rart, men uanset hvad, kan jeg sagtens forestille mig at køre til jeg er 40. At køre racerløb er det der giver den største tilfredstillelse i mit liv, så hvorfor skulle jeg holde op med det?"

Nigel Mansell, var som sagt 39 da han blev verdensmester, men derudover byder den moderne F1 historie ikke på mange gamle mænd. Prost var 38 i 1993, det samme var Andretti i 1978, mens Damon Hill var 36 i 1996. Går man tilbage til 60'erne finder man Graham Hill i 1968, der var 39 og Jack Brabham der var 40 da han vandt sin tredie titel i 1966. Endelig var der Fangio, der var født i 1911 og dermed var 46 år gammel da han blev verdenmester for 5. gang i 1957.

Hvis man generelt kigger på kørere, bliver der ikke mange flere. Irvine er lige sendt på pension, han er 37 år (eller bliver det snart). I 1994 vandt Mansell det australske grand prix, på det tidspunkt var han 41 år gammel. Af andre modne herrer var der Riccardo Patrese og Damon Hill, der begge var 39 år, da de kørte deres sidste løb. Franskmanden Jacques Laffite og amerikaneren Mario Andretti var begge 42 år, da de for sidste gang deltog i formel 1. Laffite endte sin karriere i en betonmur på Brands Hatch i 1986, men havde tidligere på sæsonen scoret en andenplads i Detroit. Andretti kørte i 1982 to løb for Ferrari. På Monza fik han pole og sluttede på trediepladsen.

Mens Laffite, Andretti, Mansell, Patrese og Hill alle var i stand til at følge med, da de stoppede, gik det anderledes for Grahma Hill, der blev ved med at køre til han var 46, hvor han efterhånden havde så store problemer med at kvalificere sig, at det var sørgeligt. Da han ikke kunne kvalificere sig til start i Monaco i 1975, indså han det selv, og stoppede som aktiv kører.

MMT  


Hop til top
Burti klar til test

Efter at Luciano Burti valgte at opsige sin kontrakt med Ferrari som testkører, har der været flere rygter om hvor han nu skulle hen. Under alle omstændigheder skal han teste en Formel Nissan med henblik på at køre med i Worldseries i 2003.

"Jeg har fået af vide fra andre at raceren har et godt vejgreb i langsomme sving på grund af ground-effecten. Den er ikke så effektiv i de hurtige sving, på grund af den manglende aerodynamik ligesom i Formel 1," siger han og ser meget frem til at køre testen.

Dog er den spansk-baserede serie ikke alle åbne muligheder. "Vi ser også på andre alternativer, blandt andet i USA," lyder det fra den tidligere Jaguar, Prost og Ferrari-kører.

BB  


Hop til top
FIA uden bekymring

Efter at McLaren og Williams er fremkommet med deres meget markante holdning til FIAs ændringer af reglementet, er der kommet respons tilbage fra den anklagede part. FIA føler ikke at de på nogen måde vil tabe sagen.

Ganske kort er ordlyden fra FIA. "Ethvert Formel 1 teams er berettiget til at søge voldgift indenfor reglerne i Concorde aftalen. FIA er overbeviste om det dets position vil blive opretholdt." Dermed føler de sig sikre på at de fortsat, og selvom der bliver stillet spørgsmålstegn ved forbundets magt, vil stå som garanten for sporten og være det øverste organ.

De to ting som McLaren og Williams særligt er blevet sure over, er at der ikke kan arbejdes på bilerne mellem kvalifikationen om lørdagen og frem til starten af løbet søndag, samt at to-vejs telemetri bliver forbudt. To ting som de to britiske teams mener vil øge sikkerhedsrisikoen.

Samtidig er der ikke udsigt til en hurtig afgørelse. Det er handelskammeret i Schweiz der kommer til at gennemføre voldgiftssagen, og det bliver en lang process. "Vi forventer at det vil tage et år før der kommer en afgørelse," siger Ron Dennis. Derudover må det siges at sporten bliver låst utrolig meget fast. FIA kan fremover ikke forvente særlig stort engagement fra de to teams mens sagen står på.

Hvad mener andre?

Der er kommet et par kommentarer med på vejen fra de øvrige teamchefer på den konkrete situation. "Jeg er overrasket og virkelig rystet. Det er det sidste som sporten har brug for i øjeblikket. Vi burde alle trække for at gøre det til en succes," siger BAR teamchefen David Richards til avisen The Guardian.

En anden markant teamchef med en kommentar. "Det er meget kedelige udsigter som vi får, med politisk år udenfor banen, mens fans hellere vil have race på banerne," siger Paul Stoddart, teamchef for Minardi.

BB  


Hop til top
Dækvalget sker før testtræning

Der har været en del debat om hvornår de enkelte teams må vælge deres dæk til weekenden. Flere af de teams der har valgt fri test fredag formiddag, ville gerne have muligheden for at teste mange typer for så at vælge. Men sådan bliver det ikke.

Men her er det ikke FIA der står i vejen. Det er slet og ret en aftale der er indgået mellem de deltagende teams og dækleverandørerne. Derfor får blandt andet Renault ikke lov til at prøve en lang række compounds fredag formiddag, for herefter at vælge hvilke dæk de vil satse på. Det sker - ligesom for de øvrige teams - om torsdagen!

Max Mosley, der ellers nu er godt i vælten med voldgiftssagen med McLaren og Williams, henviser til at det er private aftaler. "Det er dækleverandørerne som ikke er gået med til at medbringe mange forskellige typer dæk til hvert Grand Prix. Det er private aftaler mellem teamsene og deres dækleverandør. Fra FIAs side var der intet der kunne forhindre det," udtaler Mosley.

BB  


Hop til top
Williams og McLaren hiver FIA i retten

I et langt brev til FIAs præsident Max Mosley, har de to teamchefer fra henholdsvis McLaren og Williams, gjort opmærksmom på hvorfor de ikke kan acceptere de ventede ændringer i reglementet til 2003. Derfor er de nødsaget til at få sagen prøvet ved en voldgift.

For små to uger siden fremkom Max Mosley med et brev der udstak retningslinierne og ideerne for fremtiden i Formel 1. Heri fremgik flere af de forslag som der skulle indføres til den kommende sæson. Det sprængende punkt har dog hele tiden været om FIA har været for sent ude, og selvom FIA står som sportens øverste garant, så har de deltagende teams bestemt noget at skulle have sagt.

Og det bliver sagt nu. I brevet, dateret den 20. februar 2003, til Max Mosley, lægger McLaren og Williams ikke fingrene imellem. Endvidere giver brevet god indsigt i den process der har været for at gennemføre de forandringer som der har været ventet på længe. I bund og grund er de dog ikke enige i hele det billede som FIA og Mosley har malet frem i medierne. I det følgende kommer uddrag af brevet.

"Vi er grundlæggende uenige med en række ændringer som du har fremlagt og som, i følge vores opfattelse, er i modsætning til Formel 1. Begge teams har store bekymringer over det som medlemmerne i den tekniske arbejdsgruppe har påpeget, at ændringerne kan øge sikkerhedsrisikoen for kørerne."

Et yderligere argument som er beskrevet i brevet er at de mener at FIA overtræder de gældende regler som er en del af den underliggende Concorde-aftale mellem FIA og konstruktørerne. "McLaren og WilliamsF1 mener at FIA begår kontraktbrud. Mens vi derfor deltager i 2003-mesterskabet, vil vi også søge at udfordre gennemførelsen af FIAs regler, gennem en voldgiftsprocess." Banen er således kridtet op for at de to parter står som modstandere ved en voldgiftsret.

Yderligere påpeges der i brevet at reglerne er til skade for Formel 1. "Den kombinerede effekt at alle forslagene vil underminere de fundamentale værdier i Formel 1 som toppen af motorsport og fremvisningstedet af teknologiske og bilmæssige vidundere. Disse værdier er blevet skabt af sportens succes gennem de sidste 20 år. Det forventes at disse forslag vil formindske sportens tiltrækningsmulighederne for sponsorere, investeringspartnere og fans," lyder det skarpt og direkte.

Der er slet ingen tvivl om at de to teams på ingen måder deler de visioner som FIA har. "Vi tager dette op for at sikre at vi får et sikkert, godt drevet, professionelt ledet og succesfuld sport i de kommende årtier." Således er der lagt i ovnen til en thriller på de bonede gulve i Formel 1-sportens kulisser, som det bliver ganske interessant at følge.

BB  


Hop til top
Fra Williams til Toyota

Det kan i følge Ralf Schumacher's manager, Willi Weber, være fremtiden for den tyske Formel 1 kører.

Nu er det ikke sådan at skiftet er nært forestående, Ralf Schumacher har kontrakt med BMW-Williams teamet til og med 2004 sæsonen.
Men Weber udtaler at Ralf Schumacher gerne vil væk fra Williams teamet, hvor der har været en del intern uro og splid, og dette skulle være årsagen til at han nu har stillet sigtekornet ind på Toyota teamet, og Weber udtaler i den forbindelse:
"Toyota teamet har højeste prioritet i mine planer for Ralf's fremtid, Det er godt team med masser af potentiale, og efter Ungarns Grand Prix påbegynder vi de egentlige forhandlinger."

Uroen og spliden i Williams teamet, går især på at teamet har meldt klart ud at Juan Pablo Montoya er deres første kører og at det er ham de satser på. Samt at Ralf har været lidt for åbentmundet i sine udtalelser om både teamet og deres racer, i nagativ retning, hvilket bestemt ikke har været fremmende for samarbejdet mellem ham og teamet.

AN  


Hop til top
Fiorano test - torsdag

Efter at de onsdag var Jos Verstappen der testede for Minardi teamet på Fiorano banen i Italien, så var turen i går kommet til teamets anden kører, englænderen Justin Wilson.

Wilson kørte 32 omgange på Ferrari's private testbane inden problemer med gearkassen satte en stopper for testen.
Men selvom der opstod problemer med gearkassen, så var teamet generelt tilfredse med testen, og Justin Wilson udtalte:
"Jeg fortsatte i dag det testarbejde som Jos startede i går, og jeg er meget tilfreds med den måde PS03 modellen opfører sig på indtil nu. Jeg fik kørt en del kilometer i dag, og er glad for den udvikling som der sker i øjeblikket. Vi har forbedret raceren i forhold til i går."

Justin Wilson's bedste tid torsdag var 1:01,080.

AN  


Hop til top
Valencia test - torsdag

McLaren teamet var ene om at teste på Valencia banen i Spanien i går, og teamets to faste kørere var begge på banen.

Der er ikke sluppet meget ud fra testen, ud over at de to kørere tilsammen tilbagelagde 100 omgange.

Torsdagens tider:
Plac.KørerTeamTid
1David CoulthardMcLaren1:11,277
2Kimi RaikkonenMcLaren1:11,377

AN  


Hop til top
Europæriske løb i fare

Spa og A1-Ring er ude, hvem bliver det næste gang. I takt med problemerne omkring tobaksrekalmerne, samt at nye lande er villige til at afholde Formel 1 Grand Prix løb, så vil flere og flere europæriske løb med tiden forsvinde.

Først var det den klasiske og traditionsrige belgiske bane Spa Francorchamps der røg ud af kalenderen. En bane som både kørere og tilskuere elskede.
Og nu er turen så kommet til A1-Ring i Østrig, som i 1997 vendte tilbage til Formel 1 sporten efter en gennemgribende renovering/ombygning.

Ja - og før de to så forsvandt løbene på Jerez i Spanien samt Estoril i Portugal. I sidstnævnte tilfælde ofrede banens ejere mange millioner på at ombygge både bane og pitområde efter FIA og Bernie Ecclestone's krav, men de fik aldrig et Grand Prix løb, selv om alle krav var opfyldt.

Men nu hvor Kina og Bahrain kommer med på kalenderen allerede fra 2004, samt den kendsgerning at flere lande med Ægypten, Indien oh Mexico i spidsen står og banker på FIA's dør, for at få lov til at afholde Formel 1 Grand Prix løb, betyder at endnu flere af de europæriske løb er i farezonen.
Også Rusland har været nævnt som vært for et Grand Prix, men i følge de sidste oplysninger, så er baneprojektet i Rusland vist gået i stå, så truslen derfra er ikke stor i øjeblikket.

Skal man skal tro på de rygter der florerer i Formel 1 kredse, så er de der står yderst på vippen i øjeblikket San Marino's Grand Prix på Imola banen samt Europa's Grand Prix på Nürburgring.
Grunden hertil skal ses i at både Italien og Tyskland allerede har deres egne Grand Prix løb, og at der således stadig bliver afholdt Formel 1 løb i disse lande selv om disse Grand Prixer bliver slettet af kalenderen.
Men også England's Grand Prix på Silverstone har flere gange været nævnt som værende i farezonen, dette skyldes at hverken banen eller til- og frakørselsforhold er tidssvarende efter FIA's mening.

Hvorom alting er, så er Spa Francorchamps banen i Belgien ikke med på årets kalender, og det er allerede bekræftet at løbet på A1-Ring i maj måned bliver det sidste Østrigske Grand Prix i denne omgang.

Så har du ikke været på A1-Ring endnu, så er det sidste chance i år for at opleve Formel 1 på den bane hvor oversigtsforholdene er bedst.

Flemming Nymark fra Motor Sports Rejser oplyser at årets tur til Østrig bliver bliver en særlig oplevelse.
Det bliver med afgang fra Danmark torsdag den 15. maj i sovebus, så man kan følge de frie træninger fredag, kvalifikationen lørdag, og selvfølgelig selve løbet søndag, hvorefter turen igen går mod Danmark.
Prisen for at opleve det sidste Østrigske Grand Prix incl. transport, indgangsbilletter samt to hotel overnatninger med Motor Sports Rejser starter ved 3498,- kr.

Læs alt om turen på Motor Sports Rejser's hjemmeside.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk