Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
23.2.2004
 Ralf ude af Williams teamet efter denne sæson?
 "Nu begynder min læretid"
 
21.2.2004
 Ny dækkrig på vej?
 

Hop til top23.2.2004

Ralf ude af Williams teamet efter denne sæson?

Kontraktforhandlingerne mellem Ralf Schumacher og Williams er i den seneste tid på det nærmeste gået i hårdknude. Parterne er dybt uenige.

Når sæsonen 2004 er afsluttet, ophører Ralf Schumachers nuværende kontrakt med Williams. Allerede ved slutningen af sidste sæson startede de første forhandlinger om en kontraktforlængelse, målet var bl.a. en langtidskontrakt med teamet i stil med den som storebror Michael fik lavet med Ferrari tidligere.

Siden disse forhandlinger startede, er forhandlingssituationen lige så stille gået i hårdknude. Og lige nu er de på det nærmeste gået helt i stå. Teamboss Frank Williams har endda udtalt, at forhandlingerne er sat i stå og udsat på ubestemt tid.

Frank Williams:
"Vi har ikke travlt med forhandlingerne for 2005. Vi har tid til at se flere an. Vi har mange at se nærmere på. I forhold til Ralf handler det om penge, og det er grunden til at vi er hårde at forhandle med pt. Vi starter ikke forhandlinger igen før i anden halvdel af sæsonen. Vi vil se hvor vi står når vi er nået så langt."

Modsat hævder Ralf Schumacher at det ikke handler om penge.

"Selvom både jeg og min manager Willi Weber vil finde det hårdt at forlade vennerne hos Williams, så er der en chance for at det kan ske. Det være en skam, men jeg vil og kan ikke tillade mig selv at blive behandlet på den måde af Williams. Jeg er ikke frustreret, men jeg har svært ved at forstå at visse ting er sket i de seneste måneder. Frank Williams siger at jeg ikke er andet end en pengepuger. Det kan jeg kun grine af. Jeg ønsker at underskrive en kontrakt. Vi havde planlagt et møde efter det seneste Grand Prix i Japan, men Frank Williams var der ikke, og pludselig trak han sit tilbud tilbage. På et menneskeligt plan er jeg meget skuffet over ham."

Ifølge flere unavngivne kilder, har Ralf Schumacher forlangt mere i løn så han kommer op på anslået £ 15 millioner. Det vil Williams ikke give. I stedet skulle de ifølge de førnævnte kilder have tilbudt Ralf Schumacher under £ 10 millioner, men med mulighed for en bonus. Bonussen er baseret på Ralf Schumachers præstationer. Spørgsmålet er så hvor langt Ralf Schumacher kan trække sin linie. Frank Williams er kendt som en hård forhandler der ikke rutter med lønnen til sine kørere. Det er tidligere set. Frank Williams har tidligere ikke været bange for at sige nej til lønkrav fra verdensmestre. Tænk på Nigel Mansell, Damon Hill og Alain Prost, der alle blev verdensmestre for Williams, men da kontrakten skulle genforhandles, ikke fik fornyet deres kontrakter. I stedet røg de ud af døren, og skulle finde et andet team at køre for. Ralf Schumacher er ikke verdensmester, og hans præstationer har været meget svingende. Det er helt sikkert forhold som Frank Williams tager med i sine betragtninger.

PDL  


Hop til top
"Nu begynder min læretid"

Jordan køreren Giorgio Pantano er fuldt ud klar over at, nu begynder en ny læretid for ham. Skiftet til Formel 1 er en ny uddannelse for ham.

Jordan køreren Giorgio Pantano er klar over hvad han skal. De første løb skal give ham en fornemmelse af bil og tempo. Set i lyset af den begrænsede tid han har haft, og får mulighed for at få inden sæsonpremieren, er det en meget fornuftig betragtning.

"Jeg er ikke sikker på at jeg kommer til at lære bilens grænse at kende inden vi kommer til Australien. Mit første Grand Prix vil sikkert gå med at få mere føling med bilen, at forstå alt mere og så i løbet af 2 til 3 Grand Prixer være helt klar."

Indtil videre har han kun haft 2 dage i bilen endda med ret begrænset tid. I den kommende uge er teamet på Silverstone for at teste, det vil hjælpe ham meget, men ikke nok. Han er dog også ret dæmpet i forventningerne til hvad han og Jordan kan opnå i år.

"Jeg vil ikke sige at jeg ser frem til at score points, men kommer de, vil det selvfølgelig være godt for mig. Jeg har set at Michelin holdene er meget stærke, Bridgestone arbejder dog meget hårdt på at komme op på samme niveau. Det bliver svært at score points, men jeg vil prøve at komme i mål i hvert løb og gøre det bedste jeg kan."

PDL  


 

Hop til top21.2.2004

Ny dækkrig på vej?

Sidste år haltede Bridgestone bagefter Michelin. Mest udtalt var det når vejret og dermed også banerne var meget varmt. Kan Bridgestone indhente det tabte?

Sidste år vandt Michelin dækkrigen eller rettere konkurrencen mellem de to deltagende dækfabrikater i Formel 1. Efter en protest mod Michelin dækkene, startet af Ferrari, blev forskellen mellem de to dækfabrikanter dog mindsket. Men inden længe starter en ny sæson og hvad har de to kombattanter fundet på hen over vinteren?

Begge fabrikater har selvfølgelig udviklet på livet løs. Og begge hævder at have fundet basale forbedringer på deres dæk, men hvilke vil de selvfølgelig ikke afsløre. Foreløbigt er der kommet følgende udtalelser fra de konkurrenter.

Pascal Vasselon, Michelin:
"Vi har lavet væsentlige forbedringer siden sidste år. Når vores partnere bekræfter en god udvikling, bliver det vores nye målestok. Derudfra prøver vi at forbedre vores produkt. Siden starten på vinteren, er vi gået igennem en hel del forskellige niveauer på denne målestok. Vi har lavet væsentlige forbedringer på et bestemt område på de dækspecifikationer som vi vil anvende i Melbourne. Vores beslutning om hvilke dæk vil endeligt blive taget i denne weekend, baseret udfra de data som vores partnere har indsamlet i den forløbne uges tests."

Hisao Suganuma, Bridgestone:
"Vi har fundet en måde at klare sidste års problemer på. Det måske ikke en ændring der vil få en øjeblikkelig effekt, men i løbet af sæsonen - og med virkning fra den europæiske sommer - så er vi klar med en del gode løsninger på sidste års problemer."

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk