Gennem længere tid har der verseret rygter om at Sauber var på vej til at afslutte samarbejdet med Ferrari om motorleverancer. Det slutter ifølge Frank Williams ved årets udgang, hvorefter at BMW vil levere motorer til Sauber i hvert fald i 2006.
Om sin egen position efter at BMW ifølge Frank Williams fra næste år også skal levere til Sauber, siger Frank Williams at han hele vejen har været informeret om forløbet i forhandlingerne og at han ikke føler sit og hans team truet. Aftalen er at Williams har førsteret til motorer.
Selvom BMW endnu ikke selv har bekræftet aftalen, må man gå udfra at Frank William i denne sag taler sandt. Er der virkelig hold i aftalen efterlader det Red Bull lidt på sidelinien. Red Bull har også været på jagt efter en anden motorleverandør, og BMW vil højest sandsynligvis ikke levere til andre end Williams og Sauber.
Nicky Pastorelli og Jordan teamet er i dag officielt forenet. Jordan teamet har i dag udsendt den officielle pressemeddelelse om at man har underskrevet kontrakt med Pastorelli og at han dermed er den officielle testkører for teamet.
Nicky Pastorelli er regerende Euro 3000 mester og er med kontrakten med Jordan rykket et trin op ad rangstigen. Men han skal nok vente lidt med at få den officielle debut. Jordan teamet forventer nemlig ikke at vil deltage med en tredje bil ved de fri træninger forud for det australske Grand Prix.
Colin Kolles, administrerende direktør hos Jordan, siger om Nicky Pastorelli, at man med stor interesse har fulgt Pastorellis udvikling gennem hans karriere, og tilføjer at Pastorelli er hurtig og har demonstreret at han er en vindertype, så Jordan er glade for at give ham muligheden for at lære noget om Formel 1.
Selv siger Pastorelli, at han selvfølgelig er glad for at få denne mulighed og han takker Jordan teamet for deres tillid og tro på ham. Pastorelli siger også at han var glad for at være med ved testen i Barcelona i sidste uge, og at han vil gøre en så god figur som muligt for teamet.
Som nævnt ved Jordan teamet endnu ikke om man vil bruge Pastorelli i Australien. Der kan være flere årsager til det. Måske er bilen ikke klar, måske er det af andre ikke kendte årsager. Det er dog sikkert at, nu er der et sæde mindre at kæmpe om for Nicolas Kiesa.
Problemerne med temperature under frysepunktet, samt sne og is på banerne, betyder mange afyste eller spildte testdage.
Det fik Sauber teamet at føle her i weekenden, hvor de måtte afbryde deres test på Imola banen i Italien på grund af sne på banen.
I går gik det ud over Renault teamet der ville have testet på Silverstone banen i England, også her var der sne på banen og Franck Montagny måtte opgive at køre.
Teamet håber at kunne gennemføre deres testprogram i dag, hvor de har Fernando Alonso, Giancarlo Fisichella og Franck Montagny på standby på Silverstone.