Mercedes motorsportschefen Norbert Haug lægger ikke skjul på at hvis det står til ham, så skal Sebastian Vettel snarest muligt køre for McLaren teamet. En tysk kører i et team, der er delvist ejet af Mercedes og som kører med Mercedes motoren er et drømmescenarie. Om ikke andet så af markedsføringsgrunde.
Norbert Haug siger endda at drømmen skal blive til virkelighed i løbet af 3 til 4 år. Muligheden for en tysk kører opstod allerede ved udgangen af 2007 sæsonen, da Fernando Alonso valgte at forlade McLaren teamet efter noget anspændt forhold. Allerede dengang gjorde McLaren teamet - og vel især Mercedes - tiltag til at få enten Nico Hülkenberg eller Sebastian Vettel ind i teamet. Det lykkedes dog ikke og istedet satsede man på finske Heikki Kovalainen. Mon ikke der var lidt indblanding fra Renault i det forhold?
Norbert Haug er blevet utrolig imponeret af Sebastian Vettel.
"Jeg mener at han er en ægte og allerede en meget, meget stærk racerkører. Han kombinerer hans talent med hans egen indsats på en måde som kun ganske få kører kan og formår. Der er så sandelig en stor lighed med Michael Schumacher."
De første to sæsoner får Norbert Haug og McLaren teamet dog ikke glæde af Sebastian Vettel. Han har en kontrakt med Red Bull Racing i de to næste sæsoner. Hvordan det så ser ud med optioner og Sebastian Vettels egne planer for hans fremtid, er en helt anden sag.
Richard Branson, manden bag Virgin brandet, har udtrykt ønske om at deltage i Formel 1, men vil ikke engagere sig og sine mange penge i klassen lige nu. Faktisk stiller han visse krav til primært FIA for at han vil gå ind i Formel 1 varmen.
Richard Branson afviser ikke hans store interesse for Formel 1. Tværtimod, men derfra til at deltage er et stykke vej. Ingen tvivl om at han har pengene, men de skal bruges rigtigt. Angiveligt har han luftet sin interesse for overtagelsen af Honda teamet, men det viser sig efter at have fået større indsigt, at Formel 1 ikke er klar til Richard Branson lige nu. Hvad er problemet?
Selv udtrykker han det således:
"Jeg elsker Formel 1. Men der sker for mange fejltagelser i Formel 1. Skal jeg involvere mig, skal der ske mange ændringer. For eksempel skal klassen være endnu mere omkostningsbesparende, ligesom at motorerne skal være renere. Et krav om miljøvenlig brændstof må i disse tider være aktuel."
Han afviser at have afskrevet Formel 1, men vil modsat heller ikke deltage under de nuværende betingelser. Han er selvfølgelig glad for de udtalelser som Bernie Ecclestone tidligere på ugen udtalte om hans person, men uden de førnævnte ændringer, plus nogle stykker til som han ikke vil tale om, ja så er Richard Branson umiddelbart ude i spillet om Honda - og Formel 1 pt.
Undervejs til dagens hurtigste tid testede Felipe Massa forskellige setup løsninger på Ferrari F60 raceren, ligesom der blev afprøvet forskellige aerodynamiske dele på bilen.
Dagens næsthurtigste tid satte BMW Sauber køreren Nick Heidfeld, der kun var 0,063 sekund fra Massa's tid.
Teamet blev i da ramt af et par mekaniske uheld, men alligevel nåede Heidfeld at køre 122 omgange.
Tredje og sidste mand på banen var Timo Glock der testede for Toyota teamet, og igen her var der tekniske problemer. Teamet oplyser at det var hydraulik systemet på TF109 raceren der drillede dem, derfor blev det kun til 65 omgange til Glock.
Torsdagens tider fra Bahrain:
![]() | ||||
Plac. | Kører | Team | Tid | Omg. |
![]() | ||||
1 | Felipe Massa | Ferrari | 1:32,162 | 113 |
2 | Nick Heidfeld | BMW Sauber | 1:32,225 | 122 |
3 | Timo Glock | Toyota | 1:32,445 | 65 |
![]() |