I forbindelse med oplysningerne omkring de fire ekstra testdage, blev muligheden for at Bahrains Grand Prix 2011 måske kunne gennemføres senere på året også luftet.
Det skulle i så fald være sidst på sæsonen, mellem det nye Indiske Grand Prix og Abu Dhabis Grand Prix.
Aflysningen af Bahrains Grand Prix, er i øvrigt den første aflysning af et Formel 1 Grand Prix løb, siden aflysningen af Belgiens Grand Pris på Spa-Francorchamps i 1985.
På Spa-Francorchamps var årsagen dog ikke uroligheder, men derimod at asfalten ikke kunne holde til belastningerne fra Formel 1 racerne, med det resultat at den løsnede sig i store flager!
Det var kun elleve af de tolv Formel 1 teams der deltog i gårsdagens test, idet Hispania Racing Team (HRT) valgte at springe fjerde dagen over.
Derudover blev det en kort dag for Team Lotus, da Jarno Trulli beskadigede sin racer efter blot 18 omgange, i et uheld der efter teamets oplysninger skyltes en fejl på raceren.
Mandagens testtider:
Pl. | Kører | Team | Tid | Diff. | Omg. |
1 | Felipe Massa | Ferrari | 1:22,625 | 121 | |
2 | Mark Webber | Red Bull-Renault | 1:23,442 | +0,817 | 69 |
3 | Sebastien Buemi | Toro Rosso-Ferrari | 1:23,550 | +0,925 | 90 |
4 | Nick Heidfeld | Lotus Renault | 1:23,657 | +1,032 | 95 |
5 | Lewis Hamilton | McLaren-Mercedes | 1:24,003 | +1,378 | 107 |
6 | Pastor Maldonado | Williams-Cosworth | 1:24,057 | +1,432 | 121 |
7 | Adrian Sutil | Force India-Mercedes | 1:24,177 | +1,552 | 64 |
8 | Sergio Perez | Sauber-Ferrari | 1:24,515 | +1,890 | 74 |
9 | Jerome d'Ambrosio | Virgin-Cosworth | 1:26,501 | +3,876 | 50 |
10 | Michael Schumacher | Mercedes | 1:27,079 | +4,454 | 114 |
11 | Jarno Trulli | Team Lotus-Renault | 1:29,992 | +7,367 | 18 |
Spanien er hårdt ramt af den økonomiske nedtur der huserer over næsten hele verdenen. Med en arbejdsløsheds procent på over 20, så har både den føderale regering og delstatsregeringerne nok at bruge penge til. Det kan ramme det Spanske Grand Prix på Circuit de Catalunya banen uden for Barcelona.
Artur Mas som er præsident for Katalonien, udtaler til flere medier at det ikke er sikkert at man kan blive ved med at garantere økonomisk støtte til banen og arrangørerne af det Spanske Grand Prix. Man er for hårdt ramt af krisen. Artur Mas kender fuldt ud til værdien af at have det Spanske Grand Prix i Katalonien, men kan samtidigt ikke blive ved med at garantere at der kan findes penge til det i budgettet.
Ifølge Artur Mas's udtalelser så ser det ud til at man støtter i år og sandsynligvis også i 2012. Derefter er der ingen garantier. Banens og arrangørernes kontrakt med FOM løber angiveligt til og med 2016.
I Australien har man også et problem. Det er ikke så meget den globale økonomi der her skal have skylden, men snarere det at kombinationen af et stadigt faldende tilskuertal sammenholdt med de krav som FOM ønsker gennemført, får prisen til at stige. Prisen for at få lov til at afholde det Australske Grand Prix er i forvejen steget betydeligt gennem årene, og i de senere år har det været indbyggerne i delstaten Victoria der har betalt regningen via skattebilletten. Det vil flere og flere ikke være med til længere. Blandet andet har et par parlamentsmedlemmer på det seneste ytret at de er modstandere af delstaten og for så vidt også den føderale stat skal blive ved med at betale flere og flere penge til Grand Prixet.
Det kan være at Bernie Ecclestone og FOM bliver nødt til at slå af på priserne. Kina har netop fået en ny aftale i stand, hvor prisen angiveligt er sat ned, mod at man til gengæld skal lave visse forbedringer på banen og dens faciliteter. Det kan se ud til at FOM/FIA måske får problemer med at beholde en del af de eksisterende Grand Prixer i fremtiden. Der kommer godt nok hele tiden nye ansøgere til, som man i stedet kan udvælge. Men et eller andet sted er det ikke hensigtsmæssigt. Der er kun de samme penge til rådighed. Og hvis værdien af disse falder, så giver det pr. automatik mindre rådighed.
Flere andre baners og arrangøreres økonomi er heller ikke alt for god. I Europa gælder det for eksempel Hockenheim og Spa-Francorchamps. Også Nürburgring ser ud til at have visse problemer. På et tidspunkt kan FOMs pengemaskine ikke vride flere penge ud af banerne og arrangørerne.