Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
24.2.1999
 Årets problembarn!
 Dele-bil
 
23.2.1999
 Lige før det går løs ..
 Kompromis-BAR på banen
 Takagi og Salo bytter pladser?
 Ingen udvidelse af løbskalenderen
 

Hop til top24.2.1999

Årets problembarn!

Efter de mange tests i vintermånederne har der vist sig et problem som stort set alle teams har været berørt af, og som måske kan blive et større problem i denne sæson - ødelagte bagvinger. Dette ses blandt andet af Herberts alvorlige ulykke i Barcelona, hvor bagvingen bukkede under for det store pres, og den der var tættest på uheldet var Damon Hill, der beskriver det som et uheld taget fra ethvert ChampCar-uheld på en ovalbane. Adskillige teams har haft problemer med bagvingerne, hvad enten de er faldet af eller er bøjet sammen, og derfor beder han FIA om at holde et vågent øje med udviklingen på dette punkt da det udgør en meget stor fare for kørernes sikkerhed. Brækker vingerne ved høj fart kan køreren, som i Herberts tilfælde, miste herredømmet og dermed er faren for en alvorlig ulykke til stede. En af grundene kunne være at flere teams har eksperimenteret med vinger der er bygget af et meget fleksibelt materiale, hvor vingerne trykkes bagud ved høj fart og vindmodstanden derfor reduceres.
BB  


Hop til top
Dele-bil

Da Ferrari i går skulle teste på Fiorano, var der kun en F399 (model nummer 2) til de to kørere. Schumacher kørte først et par omgange for at vurdere bilens føling. Efter et par omgange kørte han tilbage i pitten og lod mekanikerne justere et par ting. Efter en kort pause var Schumacher ude igen og køre de planlagte to gange 16 omgange. Testen startede klokken 10 og Schumacher var færdig klokken 14. Eddie Irvine startede sin test med at justere sædet og kørestillingen til sit behov. Sidste år havde Irvine ondt i ryggen i det meste af sæsonen - dette var muligvis forårsaget af et forkert indstillet sæde. Irvine kørte 19 omgange i alt.
NJ  


 

Hop til top23.2.1999

Lige før det går løs ..

Så er forsæsonens tests ved at være ovre for Jordan teamet, der afholder de afsluttende tests på Silverstone den 24. februar, hvor Damon Hill vil køre shake-down på det tredje chassis inden afsendelsen til årets første Grand Prix i Melbourne, Australien. De sidste små justeringer er planlagt til at finde sted under fredagens frie træning, selvfølgelig under forudsætning af det kan lade sig gøre.

Damon Hill havde en begivenhedsrig sidstedag ved de nyligt overståede Barcelona tests. Om morgenen undgik han med nød og næppe en løsreven frontvinge, der fløj af Johnny Herberts bil, lige for næsen af ham. Siden hen spandt han selv af ved indkørslen til pitlane med en ødelagt frontvinge til følge. "Ødelæggelserne kunne have været meget være" forklarede testlederen Tim Holloway og fortsatte: "Jeg tror, alle åndede lettet op over bilen ikke blev ødelagt ! En skam vi måtte slutte så tidligt; men alt i alt har vi har haft en rigtig god uge med forbedringer bilens opsætning og fart"

Med adskillige nye medlemmer i teamet, er der blevet brugt meget tid på at praktisere pitstop. For nogle var lørdagens "live" pitstop deres allerførste efter dages øvelse på fabrikken i Silverstone heriblandt en australsk mekaniker, der forklarer sig således: "Selvfølgelig bliver man opstemt, når en formel 1 racer kommer farende mod en ! Og måske endda endnu mere, når det går rigtigt løs ! Melbourne er min hjemby !

KLH  


Hop til top
Kompromis-BAR på banen

Da BAR idag testede på Silverstone, var der endnu engang sket en forvandling med den omdiskuterede bils udseende. De to identiske biler har nu 555s logo på den ene side og Lucky Strikes logo på den anden side. Det lyder bestemt ikke særligt smukt og teamchef Craig Pollock udtrykte da også sin skuffelse, da han sagde: "Skønt dette design naturligvis ikke var vores første valg, tror vi på, at det har værdi for vores sponsorer og at det fastholder vores 1.klasses image".
CBA  


Hop til top
Takagi og Salo bytter pladser?

På Atlas f1-side (se under links) har man siden i lørdags kunne se et billede af Arrows-pitten i Albert Park, Melbourne. Det overraskende er, at der ved siden af spanieren Pedro de la Rosas navn, som Arrows underskrev kontrakt med for over en uge siden, står Takagi! Ikke et ord om Mika Salo, der ellers forventedes at forsætte for teamet. De la Rosa har, takket været nogle solide omgangs tider og en masse rare sponsorpenge fra oliefirmaet Repsol altså sikret sig det ene sæde, hvilket man mente gjorde det muligt for teamet at beholde Salo, og intet tydede på at det ikke forholdt sig sådan. Bare dagen efter spanieren offentliggjorde aftalen med Arrows, sagde japanske kilder at Takagi skulle teste for Honda ved siden af Jos Verstappen. Mika Salo var tidligere blevet nævnt i den rolle.
 
Men ifølge det australske GPs bagmænd er denne beslutning så godt som officiel. Det er nemlig FIA selv der har oplyst navnene og i det oficielle GP-program finder man da heller ikke finnens navn. Arrows selv har ikke haft nogle kommentarer og de kan da også vente lidt endnu. Sidste frist for offentliggørelse af kørere er torsdag før GP'et - altså i dette tilfælde den fjerde marts.
CBA  


Hop til top
Ingen udvidelse af løbskalenderen

Formel 1-verdenen er delt i to lejre hvad angår antallet af GP'er. På den ene side står Bernie Ecclestone og teamene, der ønsker at holde antallet på omkring de 16. Flere GP'er betyder flere transportudgifter og mindre tid til forberedelse. En længere sæson vil især være hård for de mindre teams økonomi. På den anden side står fansene - og Max Mosley.
 
"Jeg ville gerne se 20 Grand Prixer på kalenderen, fordi det ville gøre det meget lettere at indføre nye baner, uden at skulle droppe nogle andre," udtalte FIAs præsident fornylig. Men han indrømmer samtidig at han er i mindretal og at chancerne for flere GP'er er små. Ecclestones motiver for ikke at udvide løbskalenderen ligger ikke lige for. Flere GP'er ville da betyde flere penge, ikke? Men Bernie Ecclestone frygter at for mange GP'er ville mætte markedet, som det f.eks. er sket med fodbold mener han.
 
En anden forklaring kan være at der slet ikke er så mange baner med realistiske f1-drømme, som FIA siger. Sidste år blev et to-cifret antal lande nævnt som potentielle GP-værter, men som alle rygter i formel 1, er det kun en brøkdel der har noget på sig...
CBA  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk