Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
25.2.2004
 Går der taktik i regelændring?
 Imola og Silverstone test - tirsdag
 
24.2.2004
 McLaren kæmper med problemer
 Silverstone test - mandag - dag 1
 

Hop til top25.2.2004

Går der taktik i regelændring?

Op til denne sæson blev der indført flere regelændringer. En af dem gælder motorer, hvor der nu kun må benyttes én motor pr. kører pr. weekend. Hvordan kan denne regel udnyttes?

Der blev til denne sæson indført en ny regel om at der kun må benyttes én motor pr. kører pr. weekend. Straffen for at overtræde denne regel er en degradering på 10 placeringer i forhold til kvalifikationen. Sker der yderligere overtrædelser af denne regel i samme weekend, vil der ske yderligere en degradering på 10 placeringer.

Det er noget som måske kan udnyttes. Man kan forestille sig at hvis en kører har problemer med en bestemt motor at det kan være en fordel at lade sig degradere. Man kan også forestille sig at et topteam vil drage fordel af at lade en eller to biler degradere, for at få fordel af at kunne en helt ny motor til søndagens løb. Det vil især kunne være en fordel på baner hvor det er let at overhale.

Men hvad med de økonomisk dårligt stillede teams, især Minardi? Eftersom de ikke har de nyeste motorer der er lavet til at holde en helt weekend, vil de få en lille fordel. Især hvis flere andre teams udnytter en degradering en eller flere gange. Minardi sætter ikke de hurtigste tider, men hvis et andet team vælger at lade en eller begge biler degradere, vil Minardi kunne rykke frem i placeringerne. At de så sikkert vil blive overhalet i vanlig stil senere, er en helt anden sag. På papiret og i startlisterne vil de dog have mulighed for at stå højere placeret end ellers, fordi andre "med vilje" lader sig degradere. En anden mulighed for Minardi i den henseende er at skifte motorer, så har de friske motorer, men vil stadig starte bagerst, men med en motor som er frisk og ubrugt.

Der vil sikkert blive spekuleret i anvendelse af denne regel og hvad straffen kan betyde. Alt afhænger dog af hvilken bane der skal køres på. Er det umuligt at overhale, vil ingen få fordel af et motorskifte, måske lige med undtagelse af Minardi.

PDL  


Hop til top
Imola og Silverstone test - tirsdag

Smeltevand fra tirsdagens snevejr samt regnvejr, var gårsdagens menu på Imola banen for de Formel 1 kørere som testede der som forberedelse til Australiens Grand Prix.

Seks kørere fra fire forskellige teams trodsede de svære forhold, og blandt dem var Schumacher brødrene de hurtigste med Ralf 0,071 sekund foran Michael.

Ellers så var dagens største overraskelse at Ferrari teamet igen stillede op med deres lille tværvinge på skjoldet hen over motoren, denne vinge er tidligere blevet testet af Rubens Barrichello, som dog i går kørte i sidste års model.

Tirsdagens tider på Imola:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Ralf SchumacherWilliams1:21,85656
2Michael SchumacherFerrari1:21,92732
3Rubens BarrichelloFerrari1:22,56827
4David CoulthardMcLaren1:23,22040
5Olivier PanisToyota1:24,56436
6Christiano da MattaToyota1:27,00421

AN  


 

Hop til top24.2.2004

McLaren kæmper med problemer

Mens alle teams har godt gang i forberedelserne til årets første løb i Albert Park, så kæmper McLaren desuden med forskellige mekaniske problemer.

Flere af de tests som McLaren har gennemført i år med den nye MP4-19 har ikke været uden problemer. Forskellige mekaniske problemer har forsinket arbejdet med den nye bil. Et af de seneste eksempler på dette, kom forleden hvor Kimi Raikkonen ret hurtigt kom ud af bilen, da der udbrød brand i bilen i forbindelse med en pitstop-simulation.

Kimi Raikkonen:
"Et kabel knækkede hvilket forårsagede en brand. Mekanikerne kunne ikke komme til at arbejde på bilen."

McLaren har flere gange haft problemer med at gennemføre de såkaldte race simuleringer. Noget der måske kan blive vitalt for teamet i de første løb. Der er tilsyneladende flere problemer der skal løses. Man har ikke i et ordentligt omfang kunne teste holdbarhed og fart endnu. Ifølge Kimi Raikkonen har bilerne ofte haft meget forskelligartede problemer. Noget der skal løses undervejs, bl.a. i forbindelse med denne uges test på Imola.

"Vi er nødt til at løse disse problemer før vi kan koncentrere os om at opbygge farten i bilen. For at være helt ærlig, så ved vi faktisk ikke hvor hurtig den faktisk er. Ferrari tester altid i Italien med deres nye biler, jeg er dog rimelig sikker på deres styrke. Renault har også vist sig at være hurtige og pålidelige."

Kimi Raikkonen glæder sig til at køre på Albert Park som han er ret begejstret for, men han er endnu noget i tvivl om at den nye McLaren MP4-19 kan stå distancen på 58 omgange som dette løb er berammet til at være.

PDL  


Hop til top
Silverstone test - mandag - dag 1

Med under 14 dage til årets første Grand Prix løb i Australien, så er de sidste forberedelser nu i gang, og tre team testede i den forbindelse på Silverstone banen i den forbindelse.

Mandagens tider fra Silverstone:
Plac.KørerTeamTid
1Takuma SatoBAR1:19,542
2Jarno TrulliRenault1:19,640
3Franck MontagnyRenault1:20,256
4Björn WirdheimJaguar1:21,024

Testkørslerne fortsætter på Silverstone i dag.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk