Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
25.2.2007
 Toro Rosso bekræfter Scott Speed
 Bahrain test - lørdag
 
24.2.2007
 Bahrain test - fredag
 Fire dæktyper at vælge imellem
 

Hop til top25.2.2007

Toro Rosso bekræfter Scott Speed

Der har længe været sået tvivl om Scott Speeds deltagelse i Formel 1 feltet i år, men nu skulle den være god nok. Toro Rosso har bekræftet Scott Speed.

Amerikaneren Scott Speed kan se frem til endnu en sæson i Formel 1. Der har ellers længe været rejst tvivl om hans deltagelse, blandt andet efter kritik fra teammedejer Gerhard Berger. Manglende motivation, gejst og indsats var noget af det kritikken lød på. Men nu ser det ud til at diverse kontraktlige forhindringer er væk, samtidigt med at luften tilsyneladende er blevet renset. I hvert fald kunne Toro Rosso sent lørdag offentliggøre at Scott Speed forbliver i teamet også i 2007 sæsonen.


Scott Speed tv. har forlænget med Toro Rosso
(Foto: GePa Pictures)

Scott Speed har ikke testet specielt meget i år, men indsatsen lørdag på Sakhir banen i Bahrain var der ikke noget at kimse af. Her præsterede han at køre hurtigere tider end V. Liuzzi har gjort hidtil i Bahrain. Om det var for at fejre at har fået sædet, eller om det var for at gøre et sidste godt indtryk på teamet, forlyder der ikke noget om. Tilbage mangler man så kun at offentliggøre en evt. testkører. Her står T. Monteiro - tidligere Midland/Spyker - og Ernesto Viso klar i kulissen. Begge havde ellers håbet på det sæde der nu bliver Scott Speeds. Det ventes at Toro Rosso kommer med en offentliggørelse om dette i forbindelse med det australske Grand Prix om 3 uger.

PDL  


Hop til top
Bahrain test - lørdag

Den store testrunde på Sakhir banen i Bahrain er i fuld gang. Lørdag så man de 2 McLaren kørere være de hurtigste, efterfulgt af de 2 Ferrarier.

I Bahrain testes der på livet løs. Der bliver kørt masser af testkilometre. Stort set alle teams er i gang med løbssimulationer for tjekke holdbarhed. Sådanne tests skal afsløre fejl og mangler. Og det gør de. Således havde næsten alle problemer af en eller anden slags. Det var lige fra problemer med gearkasser - hvor af nogle blev skiftet. Der var elektriske problemer, motorproblemer hvor flere måtte skifte motor undervejs. Oliespild osv. Der var nok at tage fat på.


McLaren var hurtigst lørdag
(Foto: Bridgestone)

David Coulthard var en af de mere uheldige, idet han måtte have skiftet både motor og gearkasser i Red Bull raceren. Jenson Button kunne "nøjes" med at skifte motor. Både Fernando Alonso og Lewis Hamilton havde problemer med oliespild. Nick Heidfeld havde en motor der på det nærmeste eksploderede, mens teamkammeraten Robert Kubica kunne nøjes med oliespild. Det var blot nogle af de hændelser som man så hen over dagen. Super Aguri havde derimod ingen problemer. Anthony Davidson testede dagen igennem uden defekter.


Super Aguri havde en fejlfri dag
(Foto: Bridgestone)

Desuden havde og har alle teams travlt med at teste de nye Bridgestone dæk. Nu hvor der kun er 4 forskellige compounds at vælge imellem, er det vigtigt at man lærer dem at kende helt til bunds. Toro Rosso havde lørdag 2 kørere med. Scott Speed som endnu ikke har fået endeligt bekræftet sin kontrakt for 2007, var med ved lørdagens test. Han brillerede ved at køre hurtigere tider på banen end Liuzzi har gjort hidtil.

Lørdagens tider fra Bahrain:
Plac:Kører:Team:Tid:Omgange:
1.F. AlonsoMcLaren1:30.99473
2.L. HamiltonMcLaren1:31.09453
3.F. MassaFerrariPDL  

 

Hop til top24.2.2007

Bahrain test - fredag

På andendagen ved Formel 1 testen på Sakhir banen i Bahrain, var det BMW-Sauber køreren Nick Heidfeld der satte den hurtigste tid, tyskeren var over 0,7 sekund hurtigere end McLarens nye kører Fernando Alonso der besatte anden pladsen.

Under fredagens testkørsler var der 16 kørere på banen, og kigger man på toppen af tiderne, så er der temmelig stor spredning på dem.

Fredagens tider fra Bahrain:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Nick HeidfeldBMW-Sauber1:30,469103
2Fernando AlonsoMcLaren1:31,22564
3Jenson ButtonHonda1:31,807107
4Lewis HamiltonMcLaren1:31,93487
5Robert KubicaBMW-Sauber1:32,220100
6Kimi RaikkonenFerrari1:32,24067
7Nelson Piquet Jr.AN  


Hop til top
Fire dæktyper at vælge imellem

Bridgestone der er eneleverandør at dæk til Formel 1 feltet i år, har meldt ud at de vil levere fire forskellige typer tørvejrsdæk til den kommende sæson.

De fire dæktyper er: hård, medium, blød og ekstra blød.

Kørerne har dog ikke alle disse fire dæktyper til rådighed ved løbsweekenderne, da der før hver løbsweekend skal vælges to dæktyper - og kun disse to dæltyper må benyttes den givne weekend.
Undtaget herfra er dog regnvejsdækkene, der ikke er belagt med disse restriktioner.

For at gøre det hele lidt mere 'forvirret', så skal køreren i løbet af weekenden benytte begge dæktyper.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk