Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
25.2.2009
 Nyt Formel 1 teamet præsenteret
 
23.2.2009
 Norbert Haug vil gerne have fingre i Sebastian Vettel
 Richard Branson - "Formel 1 - ja tak, men ikke lige nu."
 

Hop til top25.2.2009

Nyt Formel 1 teamet præsenteret

Tirsdag blev et nyt Formel 1 teamet officielt præsenteret. Det var ikke uventet det amerikanske USF1 team der præsenterede sig selv.

Den tidligere berømte Formel 1 journalist, Peter Windsor, og Ken Anderson, tidligere teknisk direktør hos Onyx og Ligier teamene, er folkene bag det nye USF1 team. De forestod en præsentation, hvor indholdet måske var lidt usædvanligt for mange.

En del af indholdet i deres præsentation fik flere til at løfte øjenbrynene. Modsat den sædvanlige trend med at have base i Europa og især i England, så har USF1 teamet valgt at have sin base i North Carolina i USA. Det vakte en del undren, men Peter Windsor forklarede det med at det meste af den teknologi der anvendes i Formel 1, kommer fra USA og hvorfor flytte det? Der har i de seneste uger været talt om at man måske vil oprette en mindre filial af teamet i Europa, men det punkt blev slet ikke omtalt ved præsentationen.

Ydermere fortalte Peter Windsor at opfattelsen hos USF1 er at mindre end halvdelen af alle Grand Prixer i de kommende år bliver kørt udenfor Europa. Desuden er omkostningerne i USA væsentligt lavere end i Europa når der tales om driften af et Formel 1 team. Problemet med at flytte personel og reservedele anser man ikke som det store problem, da der i forvejen er en livlig trafik på tværs af kontinenterne.

Et af hovedspørgsmålene til de to herrer bag USF1 teamet, var hvordan de havde grebet tingene an med at få etableret et Formel 1 team.
Her var svaret at man ikke havde nogen facitliste at gå frem efter. Men man har trukket på egen tidligere erfaringer. Peter Windsor fortalte blandt andet at i de sidste mange år er de teams som er kommet frem, enten opstået ved at et team eller personerne bag, har fundet én stor sponsor eller en rigmand som har lagt utrolig mange penge i teamet. Eller også er det en af de store bilfabrikker der har opkøbt et team, og bygget videre på det. Og er man heldig har man måske kunnet finde et job hos den nye ejer.

USF1 er baseret på mange flere mindre sponsorer og kapitale investeringer. Hverken Peter Windsor eller Ken Anderson ville ved præsentationen dog ikke komme ind på selve modellen eller hvem der har skudt penge i projektet.

Der er dog stadig mange ting som endnu ikke er blevet præsenteret. Man har i første omgang valgt at præsentere teamet. Alt andet kommer senere efterhånden som tingene falder på plads. Her er det blandt andet spørgsmålene om motorer, gearkasser og alle de tekniske ting. Også køreremnerne blev der forespurgt om ved præsentationen. Her er heller ikke noget lagt fast. Peter Windsor kunne dog oplyse direkte på et spørgsmål gående på den kvindelige kører Danica Patrick. Jo, hun er med på listen over mulige emner.

PDL  


 

Hop til top23.2.2009

Norbert Haug vil gerne have fingre i Sebastian Vettel

Med tiden vil Norbert Haug og dermed også McLaren-Mercedes gerne have fingre i Sebastian Vettel. En tysk kører i en bil med tysk motor. Ja tak.

Mercedes motorsportschefen Norbert Haug lægger ikke skjul på at hvis det står til ham, så skal Sebastian Vettel snarest muligt køre for McLaren teamet. En tysk kører i et team, der er delvist ejet af Mercedes og som kører med Mercedes motoren er et drømmescenarie. Om ikke andet så af markedsføringsgrunde.

Norbert Haug siger endda at drømmen skal blive til virkelighed i løbet af 3 til 4 år. Muligheden for en tysk kører opstod allerede ved udgangen af 2007 sæsonen, da Fernando Alonso valgte at forlade McLaren teamet efter noget anspændt forhold. Allerede dengang gjorde McLaren teamet - og vel især Mercedes - tiltag til at få enten Nico Hülkenberg eller Sebastian Vettel ind i teamet. Det lykkedes dog ikke og istedet satsede man på finske Heikki Kovalainen. Mon ikke der var lidt indblanding fra Renault i det forhold?

Norbert Haug er blevet utrolig imponeret af Sebastian Vettel.

"Jeg mener at han er en ægte og allerede en meget, meget stærk racerkører. Han kombinerer hans talent med hans egen indsats på en måde som kun ganske få kører kan og formår. Der er så sandelig en stor lighed med Michael Schumacher."

De første to sæsoner får Norbert Haug og McLaren teamet dog ikke glæde af Sebastian Vettel. Han har en kontrakt med Red Bull Racing i de to næste sæsoner. Hvordan det så ser ud med optioner og Sebastian Vettels egne planer for hans fremtid, er en helt anden sag.

PDL  


Hop til top
Richard Branson - "Formel 1 - ja tak, men ikke lige nu."

Virgin ejeren Richard Branson har angiveligt været inde omkring overtagelsen af det nedlagte Honda team. Men han melder sig selv ude som køber.

Richard Branson, manden bag Virgin brandet, har udtrykt ønske om at deltage i Formel 1, men vil ikke engagere sig og sine mange penge i klassen lige nu. Faktisk stiller han visse krav til primært FIA for at han vil gå ind i Formel 1 varmen.

Richard Branson afviser ikke hans store interesse for Formel 1. Tværtimod, men derfra til at deltage er et stykke vej. Ingen tvivl om at han har pengene, men de skal bruges rigtigt. Angiveligt har han luftet sin interesse for overtagelsen af Honda teamet, men det viser sig efter at have fået større indsigt, at Formel 1 ikke er klar til Richard Branson lige nu. Hvad er problemet?

Selv udtrykker han det således:
"Jeg elsker Formel 1. Men der sker for mange fejltagelser i Formel 1. Skal jeg involvere mig, skal der ske mange ændringer. For eksempel skal klassen være endnu mere omkostningsbesparende, ligesom at motorerne skal være renere. Et krav om miljøvenlig brændstof må i disse tider være aktuel."

Han afviser at have afskrevet Formel 1, men vil modsat heller ikke deltage under de nuværende betingelser. Han er selvfølgelig glad for de udtalelser som Bernie Ecclestone tidligere på ugen udtalte om hans person, men uden de førnævnte ændringer, plus nogle stykker til som han ikke vil tale om, ja så er Richard Branson umiddelbart ude i spillet om Honda - og Formel 1 pt.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk