Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
26.2.2003
 Sådan afholdes kvalifikationen
 Imola test - tirsdag
 Bernie truer teams på plads
 Mosley svarer igen
 Silverstone test - tirsdag
 Fiorano test - tirsdag
 Audi vil ikke i Formel 1
 
25.2.2003
 John Hogan til Jaguar
 Minardi midt i feltet
 

Hop til top26.2.2003

Sådan afholdes kvalifikationen

FIA har udstukket retningslinierne for hvordan kvalifikationen skal afholdes for fremtiden. Udover at forklare det i detaljer, er 107% reglen blevet fjernet. Dermed bliver der ikke fare for at en kører ikke kan komme til start hvis han sætter raceren af undervejs. I reglerne fra FIA bliver der også advaret om at stoppe på banen med vilje for på den måde at genere en konkurrent - sker der, vil vedkommende få fjernet sin tid.

Her er listen over hvordan kvalifikationen skal afholdes:

- Hver kører får 30 sekunder til at komme på banen, hvilket bliver signalleret ved udgangen af pitten med et grønt lys. Det første grønne lys vil blive givet klokken 14.00

- Som hver kører påbegynder sin flyvende omgang, pånær den 5., 10. eller 15. i rækken, vil lyset ved pitudgangen blive grønt i 30 sekunder for den følgende kører

- Lyset ved pitudgangen for den 6., 11. og 16. bil i rækken vil skifte til grøn i 30 sekunder når den forgående bil kører ind i pitten efter at have gennemført tre omgange. Hvis den 5., 10. eller 15. bil i rækken kører ind i pitten før de tre omgange er blevet gennemført, vil lyset ved pitudgangen til den følgende bil skifte til grøn et minut senere (så er der nemlig plads til at vise reklamer på de kommercielle kanaler, red.)

- Enhver kører som ikke er i stand til at forlade pitten indenfor de 30 sekunder, uanset grund, vil ikke få lov til at deltage yderligere i kvalifikationen. Under disse forhold, vil det grønne lys for den følgende racer i rækken skifte til grøn to minutter senere

- Hvis en racer stopper på udgangs-omgangen, vil det grønne lys for den følgende bil blive givet hvis den stoppede på et sikkert sted. Køreren som venter på at køre ud, vil få mindst to minutters advarsel inden der skiftes til grøn som tillader ham at forlade pitten. Køreren som stoppede vil ikke tage yderligere del i kvalifikationen

- Hvis en racer stopper på den flyvende omgang, vil røde flag blive givet rundt på banen, og den anden racer på banen må vende tilbage til pitten. Under normale forhold vil lyset ved udgangen af pitten skifte til grøn fem minutter efter signalet om at stoppe var blevet givet, og raceren som vendte tilbage til pitten vil få lov at få yderligere et forsøg på at kvalificere sig. Køreren som stoppede, får ikke lov til at tage yderligere del i kvalifikationen.

Under disse forhold må raceren som kørte ind i pitten hælde benzin på og skifte dæk, og fem minutter vil også blive tilladt kvalifikationen

- Andre end de racere som er pålagt at køre i pit hvis kvalifikationen stoppes, enhver racer som vender tilbage til pitten uden at gennemføre tre omgange, får ikke lov at vende tilbage på banen. Sådanne racere vil normalt ikke blive krævet til vejning eller parc fermé.

- Hvis det skønnes af officials, vil en kører som bevidst stopper på banen eller generer en anden kører på nogen måde, få annulleret sin kvalifikationstid

- Hvis en eller flere biler ikke er i stand til at sætte en tid under den første kvalifikation, vil de starte den anden kvalifikation i omvendt række af den første

- Hvis en eller flere biler ikke er i stand til at sætte en tid under den anden kvalifikation, vil de starte løbet i omvendt række af den anden

- Alle biler som kommer ind i pitten efter at have gennemført tre omgange, skal stoppe i vejningsområdet for at gennemgå teknisk check. Efter vejning, vil undersøgerne føre bilen til den centrale FIA parc fermé

Det var den ordrette liste fra FIA. De slutter med at fortælle at de selvfølgelig forbeholder sig retten til at ændre på proceduren hvis det viser sig at den behøver nogle tilretninger - dem kommer der nok nogle stykker af. Derudover henstiller FIA til at man tager hensyn i pitten, også sådan at biler der skal frem til udgangen af pitten kan komme dertil. Derfor tillades det også at overhale i pitten for at komme frem.

BB  


Hop til top
Imola test - tirsdag

Hurtigste mand på Imola blev Jacques Villeneuve. Men han var også hurtigst til først at blive færdig - og sur!

Efter blot 30 omgange var der ikke mere holdbarhed tilbage i raceren. "Det er en hurtig racer, men vi ser ud til at have ret mange mekaniske problemer i øjeblikket. Denne motorspecifikation er mindre kørerdygtig end den tidligere. Vi får en nyere specifikation i morgen, så lad os se hvad den kan give. Den er hurtig, men hvad nu hvis vi ikke kan nå frem til det første pitstop - så er den ikke så god, vel?" lyder det fra Villeneuve.

Marc Gene deltog i testen for Williams, ligesom også Toyota var til stede. Cristiano da Matta kørte sidste års racer og satte ikke videre hurtige tider. Men det var også hans første runder på Imola. "Teamet har gjort deres bedste for at give mig så meget test som mulig før sæsonen, og når jeg kommer til Melbourne i næste uge, kender jeg ni af de 16 baner," siger brasilianeren.

Testtider fra Imola, tirsdag den 25. februar 2003

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Jacques VilleneuveBAR-Honda1:22,8630
2.Marc GeneWilliams-BMW1:24,4372
3.Cristiano da MattaToyota1:25,8544

BB  


Hop til top
Bernie truer teams på plads

Hvis nogle af de eksisterende teams træder ud af den nuværende Concorde aftale der varer frem til slutningen af 2007, kan de forvente et sagsanlæg fra Bernie Ecclestone.

Dermed har Formel 1-bossen meldt rent ud at der bliver holdt øje med de planer som flere af de deltagende teams gør sig med at oprette deres eget mesterskab fra og med 2008. Ecclestone forsøger i øjeblikket at få en ny aftale på plads, som også vil sikre at de aktier der er i Formel 1, og som hans familiefirma SLEC ejer 25% af, stadig har nogen værdi efter 2007. Den aftale der ventes at komme på bordet vil i givet fald vare frem til 2015, men senest har Luca di Montezemolo erklæret at han ikke vil være med til at sende penge efter de banker som er aktionærer i Formel 1.

Derfor sætter Ecclestone nu alle grundigt på plads - de har stadig bundet sig til Formel 1 i en årrække. "Hvis teamsene eller leverandørerne gør noget for at lave et kontraktbrud, så vil vi sagsøge dem langt ind i helvede," lyder den "varme" hilsen fra Ecclestone til den engelske avis The Guardian. Et ord med på vejen får også Ferrari præsidenten. Rettighederne til Formel 1 blev solgt til EM.TV, der senere blev overtaget af den ny krakkede Krich gruppe, men medieboblen faldt sammen med et brag i Tyskland. "Det var god købmandsadfærd at få det maksimale ud af det. Hvem kunne have forudset hvad der ville ske med EM.TV? Hvis Luca er så klog, hvorfor har han så ikke løst problemerne hos Fiat?" kommer det besk. Fiat koncernen har i øjeblikket store problemer med at få bildivisionen på skinner, efter flere års dundrende underskud.

BB  


Hop til top
Mosley svarer igen

Fem dage gik der - så kom der svar fra Max Mosley på det brev som Williams og McLaren i fællesskab har forfattet. De to teams har anklaget FIA for at ødelægge sporten og mener derudover at der bliver begået kontraktbrud.

Allerede inden voldgiftssagen overhovedet er blevet påbegyndt, er der således en hidsig debat i sportens kulisser. FIA præsidenten er især skuffet over at de to teams kaster sporten ud i et stormvejr. Men Mosley mener at brevet og holdningerne er afsporede. "Jeres svar er ufokuseret. Det skifter mellem de tiltag der blev præsenteret den 15. januar og mit brev dateret den 7. februar, hvilket forvirrer. Der gives intet forsøg på at sige hvilke, om overhovedet nogen, af de forslag fra januar, som I er enige med, eller hvorfor I mener at Concorde aftalen forhindrer at FIA gennemfører reglerne på sin måde," lyder det direkte og skarpt i de første afsnit af svarbrevet.

Med hensyn til kontraktbrud i forhold til Concorde aftalen har Mosley ikke fået at vide hvilke af tiltagene de mener er kontraktbrud. Han har ellers været i kontakt med de to teams advokater. "Jeres advokater har nægtet at svare - måske vil I i stedet?" Afsnittet går videre end som så. Mosley stiller flere kritiske spørgsmål til de to teams - blandt andet til hvorfor de overhovedet er gået med til en 10-årig Concorde aftlae. "Det er svært at se hvordan I kan forvente at FIA skal ændre på det I besluttede dengang."

FIA har også fået på puklen for at ville føre sporten tilbage til stenalderen. FIA præsidenten føler at de to teams alene vil køre sporten fra pitten. "Publikum er interesseret i kørerne og sporten - ikke i elektronik." Derudover er FIA meget pessimistiske, ifølge de to teams brev. Men der kommer en yderst skarp returnering tilbage til Ron Dennis og Frank Williams. "Sådan hører man det hver gang fra den gamle garde i et kriseramt firma. I kan ikke finde nogen selvstændig observant eller seriøse forretningsmand som vil være enig med jer," lyder det. Han advarer teamcheferne om at have 100% tiltro til deres støtter i Mercedes og BMW. De kan og vil med tiden trække sig ud.

Derfor er Mosley ikke modstander af at der bruges penge på Formel 1. "Vi er for tiden en pengekonkurrence hvor en leverandør - og det er ikke Ferrari - har engageret op til 1000 mennesker og har næsten ubegrænsede resourcer i et forsøg på at vinde mesterskabet. Der er intet forkert i det, og reglerne sætter ingen grænser for det, men vi kan ikke forhindre at den samme leverandør stopper i morgen, hvis for eksempel aktionærerne gør oprør," skriver han - med en slet skjult hentydning til Toyota.

Formel 1 kan blive farligt for kørerne - hvis der ikke bliver mulighed for at arbejde på bilerne mellem lørdag og søndag. Mosley afviser igen! En bredside kommer der sandelig også med på vejen over de to teams samarbejdsevner. "Jeres arbejde de sidste tolv måneder lader til at have handlet om af al magt at forhindre Minardi i at få penge, som jeg og mindst to andre rådgivere mener klart bør gå til dem. Det var penge som ellers skulle have gået til Prost hvis han havde fortsat, hverken til nogen af jer, og dog er I klar til at gøre hvadsomhelst for at få dem på bekostning af Minardi. Derudover taler Rons bemærkninger om Minardi for sig selv." En meget skarp kritik, efter at især Ron Dennis har forsøgt at få fingrene i en del af de penge som Prost ellers havde sikret sig. På den måde får Mosley også stillet de to teams troværdighed i et dårligt lys.

Brevet får en ekstra tand, da Mosley mener at brevet, hvor FIA bliver indstævnet for en voldgiftsret, kan få store konsekvenser for resten af sporten. "Efter at have givet jeres advokater besked på at skrive til os den 20. februar, hvor der siges at voldgifsretten vil blive påbegyndt, hvis der ikke bliver opnået et kompromis senest den 26. februar, gik I ud til verdenspressen den 20. februar, uden at vente på et svar - endda inden vi havde modtaget brevet. Hvor uansvarligt! I ventede fem uger efter mødet den 15. ja

BB  


Hop til top
Silverstone test - tirsdag

McLaren og Renault samlede sig på Silverstone, hvor de kørte på den korte version af banen. Raikkonen var den hurtigste på dagen.

Men det vil være synd at sige at McLaren var særlig aktive. Raikkonen med 28 omgange, Coulthard med endnu færre. Derimod kørte begge Renault'er langt over 100 omgange hver. For Trulli handlede det om at køre en løbsdistance med pitstop. McNish brugte ellers dagen til at arbejde med ophæng. "Vi har startet vores shakedown til det australske Grand Prix. Jarno gennemførte nogle lange stræk for at tjekke holdbarheden og for at køre shakedown på et af chassis'erne til Melbourne," forklarer Mike Gascoyne.

Testen fortsætter i dag, hvor også Jordan er at finde på banen.

Testtider fra Silverstone, tirsdag den 25. februar 2003

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Kimi RaikkonenMcLaren-Mercedes41,72828
2.Jarno TrulliRenault42,679110
3.David CoulthardMcLaren-Mercedes42,88315
4.Allan McNishRenault43,018154

BB  


Hop til top
Fiorano test - tirsdag

Felipe Massa startede sin testsession for Ferrari op på Fiorano med 37 omgange.

Brasilianerens opgaver består i at arbejde med elektronik - og blandt andet lavede han et par starter. Han kørte - ikke overraskende - i en F2002.

Testtider fra Fiorano, tirsdag den 25. februar 2003

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Felipe MassaFerrari57,95437

BB  


Hop til top
Audi vil ikke i Formel 1

Audi har ikke planer om at deltage i Formel 1. Det er for dyrt lyder meldingen fra firmaet. Rygter har ellers talt om et VW engagement.

Audi afviser at vil deltage i Formel 1. Der har ellers været flere rygter og påstande fremme om det modsatte. VW koncernen som Audi hører ind under, har både sagt det ene og det andet. Men det behøver vel ikke nødvendigvis at være som Audi at koncernen deltager. Der er flere andre mærker under koncernens vinger.

Den øverste VW chef udtalte i starten af året at han da ikke ville udelukke at VW ville deltage i Formel 1. Det kan så tolkes på flere måder. Audi afviser at vil deltage. Deres engagement har jo med stor succes ligget andre steder. Det ligger ikke umiddelbart til et team. Eller gør det? Hvad med Skoda F1 eller Seat? Sikkert ikke. En anden mulighed kunne så være som motorleverandør. Det er måske mere oplagt idet man via Audis flotte optræden i Le Mans og ALMS har en stor erfaring i at bygge racermotorer. Men indtil videre ingen indsats fra VW og slet ikke Audi.

Martin Winterkorn, Chief executive hos Audi:
"Vi kan ikke forestille os en deltagelse i Formel 1."

Winterkorn begrunder det bl.a. med at det er alt for høje omkostninger ved at skulle deltage i Formel 1. Og der er absolut ingen garanti for at de investeringer vil komme ind igen. Men måske vil man bruge penge på en ny Le Mans indsats eller lign. Rygterne siger det. Men et er rygter, noget andet fakta.

PDL  


 

Hop til top25.2.2003

John Hogan til Jaguar

Rygterne talte sandt, da det forlød at John Hogan var på vej til Jaguar som ny sportschef for teamet. Derudover får Hogan også ansvaret for de kommercielle aspekter og marketing.

Hogan har en stor erfaring med Formel 1 som tidligere topboss i Philip Morris koncernens engagement i sporten. Dermed bliver Hogan placeret som den øverste mand for Jaguar Racing, mens den daglige drift af teamet bliver lagt hos David Pitchforth. Selve test- og raceansvaret kommer til at ligge hos Mark Gillan.

Tony Purnell - der igen er Hogans overordnede hos PPG-sammenslutningen - er glad for at have fundet en til at stå i spidsen for teamet. "Vi er glade for at have en af Johns kaliber med i teamet. Vi har taget denne beslutning for at øge fokus og strømline de kommercielle forhold, med mål for at give en bedre service til vores aktionærer," siger Purnell.

Derudover lægger Purnell op til at der ikke kommer flere chefer hos Jaguar. "Vi har ingen planer om at finde flere chefer - og det inkluderer en teamchef," lyder det. Dermed er der lagt op til en tre-deling af magten hos Jaguar, sådan som det er beskrevet ovenfor. "Det er godt at være tilbage i motorsport på fuld tid, og jeg ser frem til at med det samme at komme i gang med udfordringerne der ligger hos Jaguar Racing. Min rolle bliver at styrke den kommercielle del og at give af min ekspertice på andre områder, blandt andet i teamets forhold til FIA," siger John Hogan.

BB  


Hop til top
Minardi midt i feltet

Det lille Minardi team er optimistiske her forud for sæsonstarten, og de er frem til gode placeringer i Formel 1 feltet i år.

Det er teamchef Paul Stoddart der udtaler at teamet har gode muligheder i år, og han forventer at have en måske to biler i top ti i år.

Sidste sæson var teamets bedste resultat en femte plads, og den scorede Mark Webber i åbningsløbet i Australien, team ejer Paul Stoddart's hjemland, og han indrømmer da også at det var en af de dage i hans liv han er mest stolt af.
Men han er da også realistisk nok til ikke at forvente at det sker igen i år.

I år er det Jos Verstappen og Justin Wilson der kører for Minardi teamet, og det skal blve spændende at se om de kan leve op til Stoddart's forudsigelser for sæsonen.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk