På søndag starter Force India en test på Jerez banen i Spanien. Det bliver deres nye bil som for første gang får asfalt under dækkene i en test. Dog har man netop kørt en shakedown test på Silverstone for at have bilen klar til den rigtige test.
Forud for testen vil teamet præsentere bilen på netop Jerez, og det er planlagt at Giancarlo Fisichella kører de første to dage af den planlagte 4-dages test. Adrian Sutil vil så tage over og køre de sidste to dage.
Ross Brawn må være yderst optimisktisk med hensyn til det lukkede Honda Formel 1 team. Han mener at man kommer til start i Australien i næste måned. Eller også ved han noget som ingen andre ved.
I hvert fald udtaler han at der stadig er grund til at være optimisktisk. Ifølge et par tyske medier, så er første del af betalingen for Mercedes motorerne betalt og bilen er tilpasset til netop disse motorer. Ross Brawn skulle selv have udtalt at han faktisk kun mangler et grønt lys til at forsætte med projektet.
Nye rygter fortæller at Nick Fry angiveligt skulle være kørt ud af projektet. Om det så er i forbindelse med et internt opkøb eller af hele projektet generelt, melder historien ikke noget om. De samme rygter fortæller også at det er sket for at lave plads til David Richards som igen tilsyneladende er inde i billedet. Konklussionen må dog stadig være den samme. Sålænge intet er bekræftet, kan man ikke tro på noget - kun gisne.