| 7 | Franck Montagny | Ren AN

25.3.2004
 Ferrari fortsætter deres testarbejde på Mugello - men de er stadig mærket af dårligt vejr. Badoer stod for programmet inden han i dag torsdag er taget videre til Fiorano.
Vejret drillede igen, men det var dog stadig muligt at køre med tørvejrsdæk - og samtidig fik teamet kørt mange omgange - 101 blev det til, hvor af de 17 var på den korte del af banen.
Michael Schumacher tager nu over på Mugello, mens Badoer som sagt tager til Fiorano.
Testtider fra Mugello - onsdag den 24. marts 2004
 |
| Nr. | Kører | Team | Bedste tid | Omg. |
 |
| 1. | Luca Badoer | Ferrari | 1:20,836 | 101 |
 |
BB Der kom lidt flere på banen til den anden dag med test på Paul Ricard. Williams testkører Antonio Pizzonia kørte på dagens bedste tid.
Williams, BAR og Renault var nye deltagere i testen udover Toyota og McLaren der blev kørt på 4,1 km. versionen af banen. Pizzonia og Gene fik kørt mange kilometer i FW26-racerne, mens også BAR-kørerne var rigtig godt med fremme. Takuma Sato var den eneste Grand Prix-kører på banen - ellers var det testkørerne der var i aktion. McLaren var stadig et pænt stykke efter - sådan som det også har været evident i årets første to løb. For Toyota var der blandede følelser - Ricardo Zonta kørte den seneste og problematiske TF104-model men kørte flest omgange af alle. Derimod fik Ryan Briscoe i en opdateret 2003-racer blot 23 omgange på den sydfranske bane. Franck Montagny havde fået tjansen at køre et udviklingsprogram for Michelin, hvor franskmanden kørte i sidste års model. "Denne uge er det sidste kørsel for R23'eren i vores testprogram," fortæller Christian Silk der er chefingeniør for testteamet.
Testtider fra Paul Ricard, onsdag den 24. marts 2004
 |
| Nr. | Kører | Team | Bedste tid | Omg. |
 |
| 1. | Antonio Pizzonia | Williams-BMW | 1:11,501 | 94 |
| 2. | Anthony Davidson | BAR-Honda | 1:11,728 | 127 |
| 3. | Takuma Sato | BAR-Honda | 1:11,806 | 115 |
 |
| 4. | Marc Gene | Williams-BMW | 1:12,060 | 89 |
| 5. | Pedro de la Rosa | McLaren-Mercedes | 1:12,126 | BB Som tidligere nævnt var der i går møde i Paris hvor teamcheferne og FIA skulle finde en løsning på klagerne over det nye kvalifikationsformat.Flere teams, kørere og især medier har klaget over det nye kvalifikationsformat. Og i går var emnet da også med på bordet ved FIAs World Motor Sport Councils møde. Det blev til ændring, som mest af alt minder om et kompromis. Fremover skal den første kvalifikation køres lørdag kl. 13,00 og den egentlige kvalifikation kl. 14,00. Det betyder i praksis at begge tidspunkter er rykket en time, og at der bliver op til 15 minutters pause mellem de to sessioner mod de nu ca. 5 min. Som sagt minder det om en kompromisløsning. Men mon ikke at der i den kommende tid vil blive lagt yderligere pres på for at få ændret kvalifikationsmønstret. For os tilskuere har det været nærmest dræbende kedeligt. PDL Selvom det gik forholdsvis godt for Renault og kørerne i Bahrain, så havde især kørerne visse klagepunkterne. Bilens håndtering var ikke tilfredsstillende.Renault teamet i Formel 1 har sat gang i en stor undersøgelse. Teamet vil have klarlagt hvorfor bilen ikke var ret nem at håndtere. Især Jarno Trulli klagede over dette allerede undervejs i løbet. Fernando Alonso var heller ikke ret tilfreds. Bilerne bliver i øjeblikket undersøgt i alle ender og kanter. Trulli mener at det kan være dækkene som har haft fejl. Han har udtalt at bilen kørte væsentligt langsommere efter hvert pitstop. Ifølge Jarno Trulli var dækkene grynede at køre på. Det betyder at der dannede sig varmeblærer. Problemet forsvandt dog som dækkene blev slidt. Problemet opstod allerede fredag, så man var i det mindste klar over at der var et problem. Men hvordan det skulle løses, kunne man ikke nå at afklare. Det behøver ikke nødvendigvis at være dækkene der er behæftede med fejl. En fejl i setuppet kan være med til at forårsage at dækkene ikke opførte sig korrekt. Renault analyserer i øjeblikket alt på bilerne. PDL De to dobbelt W'er har i snart lang tid været sat i forbindelse med hinanden. Måske bliver det til noget, måske ikke. Den engelske presse anser det for givet.Den engelske avis "The Independent Today" har travlt med at forene Mark Webber og BMW-Williams teamet. De skriver ligefrem at de to parter er tættere på hinanden end nogensinde før, at det faktisk kun mangles at finde ud af hvem der skal være den anden kører i teamet. Det må være lidt af en påstand. Williams siger selv at de altid er på udkig efter nye kørere, og at Mark Webber er meget interessant. Mark Webber har selv udtrykt interesse i at komme til Williams, men også at han har en kontrakt med Jaguar. Det er hvad parterne har udtrykt. Avisens egne påstande må de selv redegøre for, men hvad siger andre involverede i Formel 1 om Mark Webber? Manden der bragte Mark Webber ind i Formel 1, Paul Stoddart, siger bl.a. dette om Mark Webber: "Mark tænker, lever og ånder for Formel 1. Der er kun en anden kører i Formel 1 der gør det på samme måde, og det er Michael Schumacher. Mark er utroligt fokuseret, han er udstyret både med talentet og tanken. Der er ingen forskel på ham og Fernando Alonso i forhold til talent, og de er begge meget stærkere end andre kørere jeg har arbejdet med. Hvis Mark vælger at gå til Williams, ser vi en kommende verdensmester. Ralf Schumacher og Montoya kan snakke og skændes alt det de vil, mens Mark vil komme og meget hurtigt finde ud af det med teamet og få dem til at stå bag ham. Fernando er den mest talentfulde kører jeg nogensinde har set, men Mark er udstyret med den perfekte sammensætning." Jaguar chefen, Tony Purnell er enig med Paul Stoddart om talentet, men kan ikke umiddelbart se Mark Webber hos Williams. "Jeg mener at Mark Webber og Michael Schumacher har meget fælles karaktertræk, og jeg tror også at han bliver verdensmester en dag. Jeg har selvfølgelig ingen intentioner om at miste eller afgive ham, men det er da rart at have noget som andre er interesserede i." Så er spørgsmålet om hvem der i tilfælde af en kontrakt med Williams skal være hans teamkammerat. Det afhænger selvfølgelig meget af hvornår. Montoya siger farvel efter denne sæson og drager til McLaren. Ralf Schumacher og Williams er tilsyneladende ikke enige om ret mange ting når det gælder kontraktforhandlinger, og er måske på vej til Toyota. Sker dette efter denne sæson og Mark Webber kan købes fri fra Jaguar, er der for så vidt et ledigt sæde hos Williams, såfremt de da ikke vælger at forfremme Marc Gene fra rollen som testkører til Grand Prix kører. Der vil garanteret blive talt meget om Mark Webber. Hans indsats er rigtig god, bare bilen kan følge med, og det har det knebet med i denne sæson indtil videre. PDL

Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk
| |