Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
3.2.2004
 "Jeg fik jobbet"
 Barcelona test - mandag - dag 1
 Ny Jordan præsenteres på onsdag
 
2.2.2004
 Så er det slut med San Marinos GP
 Ny banerekord på Fiorano
 

Hop til top3.2.2004

"Jeg fik jobbet"

Antonio Pizzonia blev sidste år fyret hos Jaguar. Året forinden var han testkører hos Williams, og nu udtaler han selv, at han er tilbage hos Williams.

Williams har haft behov for en ekstra testkører, og valget er faldet på Antonio Pizzonia. Pizzonia skal aflaste Marc Gene som har rollen som reserve- og testkører. Aftalen mellem Williams og Pizzonia gælder foreløbig for i år.

Da Williams testede i sidste uge i Spanien havde teamet også Pizzonia med, og det satte straks gang i spekulationerne. Skulle han igen ind og teste for Williams, og det bekræfter han så altså selv. I skrivende stund har teamet endnu ikke bekræftet Pizzonias oplysninger.

"Jeg fik jobbet. Jeg skal være hos Williams teamet resten af året. Jeg er glad for at være tilbage hos teamet. Jeg kan nu være med til at hjælpe dem. Hvis jeg kan være med til at teamet vinder mesterskabet i år, vil det være rigtig stort. Min plan er at få et sæde i 2005."

Der er nok flere grunde til at Williams hyrer Pizzonia igen. Dels kender han teamet - og de ham - og dels kender han arbejdsgangen. Marc Gene har faktisk mere at lave i sin rolle som reserve- og testkører end han kan overkomme, så tilbagekomsten af Pizzonia er til stor hjælp for Marc Gene. Og så er Pizzonia nok ikke så ueffen endda som kører.

PDL  


Hop til top
Barcelona test - mandag - dag 1

Allerede først på formiddagen, på den første testdag med den nye BAR 006 racer, så satte Jenson Button en fantomtid, som var hurtigere end den eksisterende banerekord på Circuit de Catalunya.

Og selv om både Button og BAR teamet 'bortforklarer' det med at an kørte med ekstremt lidt brændstof i tankene, så er der ingen tvivl om at det fik de øvrige teams til at spærre øjnene lidt op.
Og måske specielt med tanke på at den tidligere testrekord op til denne sæson også var sat af Button i BAR's hybrid racer.
Button's gamle tid var på 1:14,607 og den nye tid er på 1:13,867, altså en forbedring på ikke mindre end 0,740 sekund!
Til sammenligning så var Michael Schumacher's poleposition tid far sidste år på 1:17,762.

Udover Button så testede også Takuma Sato for BAR teamet i går, han kørte den tredje hurtigste tid ud af de ni kørere der var på banen.

Også Williams teamet testede på Circuit de Catalunya i går, og her sluttede Marc Gene på anden pladsen og Ralf Schumacher på fjerde pladsen.

Femte pladsen ud af de ni kørere der var på banen gik til Ferrari's testkører Luca Badoer, der testede med en F2003-GA model.

Sjette pladsen blev besat af Sauber køreren Giancarlo Fisichella, og de tre sidste placeringer gik til McLaren teamet med de tre testkørere, Pedro de la Rosa, Alexander Wurz og Darren Turner i nævnte rækkefølge.

Plac.KørerTeamTidOmg.
1Jenson ButtonBAR1:13,86727
2Marc GeneWilliams1:15,30259
3Takuma SatoBAR1:15,89475
4Ralf SchumacherWilliams1:16,01664
5Luca Badoer<
AN  


Hop til top
Ny Jordan præsenteres på onsdag

Jordan teamet præsenterer deres nye EJ 14 Formel 1 racer på onsdag. Det sker på Silverstone som ligger lige overfor teamets residens.

Onsdag bliver den nye Jordan EJ 14 racer præsenteret. Det sker på Silverstone under ret spartanske forhold. Teamet har som bekendt ikke verdens bedste økonomi, og et af de steder man kan spare penge er ved begrænsningen af det store show som flere andre teams får stablet på benene. Udover præsentationen af bilen, vil man selvfølgelig også præsentere Nick Heidfeld, den ene af teamets kørere. Med ved præsentationen vil også være Timo Glock, som skal teste for teamet, dog i den "gamle" EJ13 der bliver udviklingsbil for teamet.

Dermed bliver Jordan det 8 team som præsenterer deres nye baby. Nu mangler kun McLaren og Minardi at præsenteres deres respektive nye biler. McLaren MP4-19 har man dog kunnet se ved flere tests, men den officielle præsentation mangler. Minardi har det med at vente til et par dage før årets første Grand Prix, og mon ikke der bliver sådan i år også. Der er indtil nu ikke sat dato på en præsentation af deres nye bil.

Jordan har ikke stillet et stort show op, som de fleste andre teams gør. Økonomien er simpelthen ikke til det. På trods af de seneste års dårlige økonomi, benægter Eddie Jordan at det er så skidt som mange vil gøre det til. Næsten tværtimod siger han. Der har ellers været mange spekulationer om at han har ved at sælge teamet, men det passer ikke udtaler Eddie Jordan.

"Jeg er interesseret i en partner eller to som kan tilføre værdier og inspiration til teamet. Der er endnu ikke nogen som er kommet med en finansiel pakkeløsning til mig som kan gøre Jordan Grand Prix bedre. Lad Eddie Jordan være udenfor, han går aldrig til. Penge er ikke længere det vigtigste for mig, teamet er det vigtigste. Jeg er den heldigste mand på jorden, det er lykkedes mig at tjene penge på det her. Endda gode penge, af en død mand at være, klarer jeg mig godt."

Eddie Jordan er ude med den sarkastiske humor med den udtalelse. Godt nok har teamet fået godkendt sit budget for 2004, men budgetter har det med at blive overskredet, og det er da også lykkedes for Jordan i de senere år. Er det blot en presset mands naive sang, eller har Eddie Jordan fået styr på økonomien? Et stort tilskud fra Trust, Jos Verstappens sponsor, gør måske situationen bedre umiddelbart.

Trust klistermærkerne er blevet set på Jordan bilen mandag ved den første såkaldte jomfrutest på Silverstone. Sidste uges melding om at forhandlingerne mellem Jordan og Jos Verstappen og hans sponsorer, var brudt sammen og at de var afbrudt, kan således udmærket være et røgslør for at dække over at man måske faktisk er noget til enighed. På den engelske tv-station ITVs hjemmeside kan man se et billede af bilen med de nye sponsormærker på. Har Eddie Jordan med andre, besluttet at fake hele motorsportsverdenen?

PDL  


 

Hop til top2.2.2004

Så er det slut med San Marinos GP

Efter at San Marinos Grand Prix er kørt i år er det slut. Det er Bernie Ecclestone der kommer med denne for mange barske udmelding.

San Marinos Grand Prix 2004 bliver det sidste Grand Prix for San Marino. Næste år er der kun Grand Prixet på Monza der køres i Italien. Det er Bernie Ecclestone der afslører dette. Med tilkomsten af nye løb uden for Europa bliver det nødvendigt at sløjfe nogle af de europæiske, og i første omgang går det så udover San Marinos Grand Prix. Men andre Grand Prixer i Europa skal heller ikke føle sig for sikker.

Udviklingen går i retning af flere Grand Prixer udenfor Europa. Bahrain og Kina er kommet på kalenderen i år, og flere andre lande kommer til. Næste år kommer Tyrkiet ind på kalenderen. Indien og Korea står så godt som klar med deres Grand Prixer efter de aftaler der er indgået fornyeligt. Derimod bevarer Tyskland stadig sine Grand Prixer. Det hænger nok mest sandsynligt sammen med at tysk automobilindustri er stærkt involveret i Formel 1.

Blandt de baner i Europa som er i fare for at ryge, står Englands Grand Prix stadig i den øverste del af listen. Ecclestone mener stadig at det nok ryger ud indenfor en kort årrække.

"Jeg ser ingen fremtid for Silverstone. Det virker som et gammelt hus som kun bliver nødtørftigt repareret. Det kan ikke køre det med nye forbindelsesveje og parkeringspladser. Silverstone behøver en gennemgribende renovering, men de nye ejere lader ikke til at være interesserede til at finansiere dette."

Flere nye lande står i kø, nogle af de gamle og måske hæderkronede er i fare for at ryge ud. Bernie Ecclestone mener at der er plads til flere løb.

"Vi kunne let have 20 løb om året mod de 18 der i dag. Man kan nøjes med at begrænse antallet af private testdage fra de nyværende 40 dage til 30, så bliver der plads til 2 løb mere."

Det er en holdning som Bernie Ecclestone før har udtrykt, men hidtil har modstanden fra teamcheferne været for store. Spørgsmålet er så om de kan blive ved med at modsætte sig dette ønske. Fremtiden for Formel 1 ligger måske bl.a. i østen hvor der er mange investeringer i gang fra de vestlige landes side. Det betyder flere penge disse steder, og da de ikke har de samme begrænsninger i forhold til bl.a. tobaksreklamer, ligger der et stort potentiale der. Det betyder så også at vi skal før op om morgenen hvis vi ønsker at se live transmissionerne i tv.

PDL  


Hop til top
Ny banerekord på Fiorano

Ferrari tester i øjeblikket på Fiorano. Det sker både med F2003-GA og den nye F2004. Den nye brillerer allerede på nuværende tidspunkt.

Michael Schumacher har sat ny banerekord - igen fristes man til at sige. Ferrari har i de seneste dage testet på Fiorano hvor F2003-GA med en masse ny elektronik bl.a. har kørt omgang efter omgang. Lørdag blev det så dagen hvor den nye F2004 skulle rulle sine første omgange. Michael Schumacher kørte i alt 115 omgange og i løbet af dagen blev den nye banerekord så sat. Den lyder nu på 0:55.999. Lørdag blev der kørt 115 omgange hvor af de 18 var på den korte udgave af banen.

Michael Schumacher:
"Jeg er meget tilfreds med denne første test. Jeg fik en god fornemmelse af den nye bil ret hurtigt. Opførslen og reaktionerne var rigtig godt lige med det samme. Vi opnåede ret hurtigt gode og stabile omgangstider."

Bilen kørte godt 700 km uden problemer. Måske er det et varsel om at Ferrari igen har begået en bil, som konkurrenterne skal holde godt øje med. Såfremt Ferrari vælger at stille op med den nye fra sæsonstarten, vil det give en indikation af hvor langt Ferrari er kommet med den nye bil.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk