Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
3.2.2006
 Renault vil satse på eget talent
 Igen problemer for Silverstone
- optræk til ballade i BRDC?

 Renault præsident trækker sig tilbage
 
2.2.2006
 AN
 

Hop til top3.2.2006

Renault vil satse på eget talent

Fernando Alonso forlader som bekendt Renault efter denne sæson for i stedet at kravle i cockpittet for McLaren-Mercedes i 2007. Hvem der skal overtage verdensmesterens plads kan der gisnes om, men meget tyder på at det franske team satser på egne talenter.

Her kunne det tyde på at det bliver den finske GP2-topkører Heikki Kovalainen der får chancen. "Vi vil stadig være stærke i 2007, men vi har ikke budgettet til at gå efter de bedste kørere i Formel 1, men jeg tror vi har gode evner til at finde en ny og meget talentfuld ung kører," siger Patrick Faure.

Netop Kovalainen bliver fremhævet, og har flere gange tidligere været nævnt som en mulig erstatning for Giancarlo Fisichella - lige indtil Alonso selv meldte ud om sin fremtid. "Vi må se med Kovalainen og vi har nok nogle ideer for nogle unge folk i fremtiden. Jeg foretrækker at skabe nye stjerner fremfor at købe dem på markedet," siger Faure. Og så skal det selvfølgelig også nævnes at teamchef Flavio Briatore optræder som agent for en lang række kørere, så mon ikke også han har en meget god ide til hvem han gerne vil promovere hos Renault...

BB  


Hop til top
Igen problemer for Silverstone
- optræk til ballade i BRDC?

Der kan igen være flere problemer undervejs for den hårdt plagede Silverstone bane. Intern uro i banens ejerkreds, BRDC, skaber problemer.

Silverstone skal renoveres og omgivelserne forbedres. Det er man enige om i BRDC skal ske for at man kan bevare det engelske Formel 1 Grand Prix på banen. Men så hører enigheden også op.

Der er tilsyneladende to grupperinger i BRDC som ejer Silverstone banen. Begge grupperinger er for så vidt enige om at banen og dens bygninger og faciliteter skal moderniseres kraftigt, især fordi man ønsker at bevare det engelske Formel 1 Grand Prix på stedet. Men måden det skal ske på, er man absolut ikke enige om.

Den ene gruppe ønsker planerne for moderniseringerne fremrykket, mens den anden gruppe ikke er tilfreds med planerne og i stedet selv ønsker at fremlægge andre og efter deres mening bedre planer. De oprindelige planer for moderniseringen indeholder blandt andet at bygningerne skal moderniseres og at der skal bygges flere hoteller i området. Entreprisearbejdet er overladt til et selskab der som en del af garantien for kontrakten skal have rettigheder for visse lejeaftaler for banen.

Det protesterer den anden gruppe kraftigt imod, og gruppen mener at man skal bevare alle rettigheder til Silverstone indenfor BRDC regi, som man har det nu. Senere i denne måned skal BRDC have møde desangående, og det forventes at blive mere end spændende. Måske det er det som i bund og grund fik Sir Jackie Stewart til at melde ud i sidste uge, at han ved den kommende generalforsamling senere på året, vil trække sig som præsident for BRDC. Også selv om det ikke var det han angav som grund.

PDL  


Hop til top
Renault præsident trækker sig tilbage

Renaults Formel 1 præsident, Patrick Faure, trækker sig tilbage senere på året. Det sker trods stor succes for teamet.

Patrick Faure har bekræftet diverse forlydender om at han trækker sig tilbage. I en meddelelse fra Faure lyder det at han vil trække sig senere på året, når en passende dato er fundet. Nærmere bestemt sker det i anden halvdel af 2006. I meddelelsen siger Faure også:

"Jeg vil forlade chefstolen i anden halvdel af året, når vi har fundet en dato der passer for Carlos Ghosn. Tiden går, jeg bliver 60 og det betyder også at jeg har været engageret i Formel 1 i 21 år. Efter at have vundet titler som motorleverandør, ønskede jeg slutte cirklen og forlade min stilling efter den sidste udfordring, nemlig at vinde konstruktørernes VM. Dette gjorde vi i 2005."

Faure startede hos Renault som områdechef, han steg i graderne og arbejdede i perioder i Østrig og England. Han kom ind i Renaults bestyrelse i 1986, og samme år blev han chef for Renault Sport. Samme år trak han Renault ud af Formel 1, men vente tilbage i 1989 som en af de store motorleverandører. Renault trak sig igen ud i 1997, men opkøbte det nu tidligere Benetton team, og vendte i 2002 tilbage med deres eget team. Indsatsen sammen med blandt andet Flavio Briatore og Mike Gascoyne endte med den dobbelte VM titulering i 2005.

PDL  


 

Hop til top2.2.2006

AN

Fejl
AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk