Felipe Massa var igen hurtigste kører på Circuit Ricardo Tormo banen ved Valencia, da andendagen i årets første officielle test var overstået. Faktisk blev hans hurtigste tid sat allerede om formiddagen. For Ferrari var tirsdagens program, at man om formiddagen testede forskellige setup muligheder, mens man om eftermiddagen testede dæk, og her prøvede man vidt forskellige konditioner af.
Kamui Kobayashi som er skiftet til BMW Sauber-Ferrari eller hvad teamets navn til sidst bliver, afløste Pedro de la Rosa som kørte mandagens test. Kamui Kobayashi imponerede ved at være andenhurtigst da dagen var omme. For hans vedkommende var hovedopgaven at vænne sig til bilen, men der blev også plads til arbejdet med at finde et setup.
McLaren teamet havde for første gang Lewis Hamilton i den nye MP4-25 racer. Hans indtryk efter at have testet bilen, kunne beskrives ret kort, nemlig at der er lysår i forskel på sidste års bil og dette års bil. Ifølge Lewis Hamilton er dette års bil bare så meget bedre. Lewis Hamilton arbejdede mest med balance i bilen med forskellig benzinmængde om bord, og selvfølgelig også dæktest.
Køreren der kørte sig ind på fjerdehurtigste, var Renaults nyerhvervelse Robert Kubica. Hans indtryk af andendagen, var at bilen er blevet væsentlig bedre end mandag og noget nemmere at håndtere. Robert Kubica stod også for dagens eneste rød flags periode, da han kort før dagens test sluttede måtte parkere bilen på start-mål langsiden. Understyring var det helt store problem mandag, men det havde teamet fået gjort rigtig meget ved inden tirsdagens test startede. Og som hos alle andre teams, stod den også på dæktest hos Renault.
Nico Rosberg og Mercedes kørte dagens test for at tjekke bilens forskellige egenskaber ved forskellige benzinmængder. Nico Rosberg har dog et problem som også var der mandag. Man har endnu ikke formået at finde den helt rigtige siddeposition for Nico Rosberg i den nye Mercedes racer. Det blev dog forbedret i løbet af tirsdagen men perfekt er det ikke endnu.
Williams havde igen Rubens Barrichello bag rattet i Williams raceren. Tilsyneladende har teamet en del at arbejde med. Sammenspillet mellem motor og gearkasse var langt fra optimalt. Elektroniske problemer drillede mere end hvad godt var.
Dagens langsomste kører var Sebastien Buemi i Toro Rosso. Ligesom hos Williams teamet, skulle man løse en masse mindre problemer undervejs. Det var med til at man ikke kunne sætte hurtigere tider end tilfældet var. Sebastien Buemi var dog optimistisk efter dagens test, idet at man havde fundet en hel del forbedringer undervejs.
Tirsdagens test blev overværet af ca. 7.200 tilskuere. Dette antal vil sikkert stige betragteligt idag onsdag hvor Fernando Alonso skal teste for hans nye team Ferrari.
Tirsdagens tider:
Pl. | Kører: | Team: | Tid: | Omg. |
1. | Felipe Massa | Ferrari | 1:11.722 | 124 |
2. | Kamui Kobayashi | BMW Sauber | 1:12.056 | 96 |
3. | Lewis Hamilton | McLaren | 1:12.256 | 108 |
4. | Robert Kubica | Renault | 1:12.426 | 119 |
5. | Nico Rosberg | Mercedes | 1:12.899 | 119 |
6. | Rubens Barrichello | Williams | 1:13.377 | 102 |
7. | Sebastien Buemi | Toro Rosso | 1:13.823 | 107 |
Formel 1 kommissionen afholdte mandag møde, og her blev flere forslag drøftet og vedtaget. Blandt var der kommet forslag fra den sportslige arbejdsgruppe, ligesom FOTA også havde punkter med på dagsordenen.
Dækreglementet bliver justeret med øjeblikkelig virkning. De 10 bedstplacerede biler efter sidste runde af kvalifikationen - Q3 - skal starte Grand Prixet på samme dæk som de satte deres bedste kvalifikationstid med.
Antallet af dæk vil blive reduceret fra 14 sæt dæk pr. bil til 11 sæt pr. bil. Og for at få flere biler ud at køre i fredagens frie træninger, skal teamene fremover aflevere mindst et sæt dæk pr. bil inden starten af den anden frie træning. Disse dæk skal vel at mærke være brugt i den første frie træning. Inden starten af den tredje frie træning lørdag, skal alle teams aflevere mindst to sæt dæk pr. bil, disse skal være anvendt i den anden frie træning.
Man vedtog også et nyt pointssystem. Mod tidligere med points til de 8 bedstplacerede kørere, vil man fremover tildele points til de 10 bedstplacerede. Fordelingen vil nu være 25-18-15-12-10-8-6-4-2-1. Nu vil det være attraktivt at køre efter topplaceringerne. Alene mellem første og andenpladsen er der 7 points.
Som FOTA tidligere har vedtaget, så bliver de dobbelte diffusere forbudte efter denne sæson. Samtidigt blev det vedtaget at højden på den ene diffuser der er lovlig i næste sæson, højest må være 125 mm mod de nuværende 175 mm. Denne reduktion bliver lavet for at mindske den aerodynamiske downforce og forhåbentligt for at få flere overhalinger.
FIA udtrykte også at alle teams gerne må arbejde hen imod at Formel 1 sporten bliver grøn. Alle teams blev derfor opfordret til at komme med forslag til dette, ligesom FIAs egen tekniske arbejdsgruppe også vil komme med forslag.
Især i 2009 sæsonen, var race stewards genstand for megen kritik i afgørelser der omhandlede hændelser på banen hvor flere kørere kørere var involverede. Udfaldet af race stewards domme var ofte meget diskutable og det rejste ofte stor kritik af race stewards og deres domsafsigelser. Til tider endda hvor velkvalificirede de egentlig var.
Det har FIA taget til sig, og har besluttet at alle biler i 2010 skal være udstyret med et GPS udstyr med en nøjagtighed på under en meter, for at hjælpe race stewards til bedre og måske også mere retfærdige afgørelser. Data fra bilerne vil blive sendt direkte til løbsdirektøren, og skal hjælpe race stewards med at afklare og evt. dømme en eller flere kørere. Især når det drejer sig om skære chikaner, ikke respektere diverse flag, ulovlige overhalinger, være til gene for andre kørere og skære den hvide linie ved pitudkørslerne. Med tiden vil man angiveligt finde andre anvendelsesmuligheder for systemet også.
Alle teams for derfor en ekstra regning fra FIA lydende på $ 83.000. Flere medier har beregnet den samlede udgift til at være på over $ 1 million. Det forlyder endnu ikke hvordan teamene har modtaget denne ekstra udgift.