Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
4.2.2003
 Firman bekræftet hos Jordan
 Barcelona test - mandag
 Kvalifikation kl. 14:00
 Ferrari sidste chance - for Massa
 
3.2.2003
 Puma løber derudaf
 Hakkinen vender tilbage
 Hungaroring ombygges
 Barcelona test - søndag
 

Hop til top4.2.2003

Firman bekræftet hos Jordan

Som ventet blev Ralph Firman her til formiddag annonceret som Jordan-kører i 2003. Dermed er alle pladser blevet besat.

Der har ellers været flere kørere om budet, men Firman får pladsen da han kan levere den fornødne check for sædet. Firman kommer til teamet som regerende Formel Nippon-mester, som han vandt efter utallige forsøg. Lidt Formel 1-erfaring har han også, da han tidligere på vinteren har testet for BAR.

I næste uge får Firman så mulighed for at prøve sin nye arbejdsplads til 2003 - det sker ved en test i Valencia, hvor den sort-malede Jordan står klar og venter. "Han er nok nybegynder i Formel 1, men Ralph har stor erfaring og et utroligt CV sammen med sin entusiasme og engagement. Jeg er imponeret over hans meget kølige og disciplinerede måde at tackle tingene på og har tiltro til at han og Fisichella vil være et godt makkerpar på banen," siger Eddie Jordan der undervejs siede flere kørere fra - Eddie Irvine og Felipe Massa.

"Jeg er spændt på at få denne chance for at køre Formel 1, især at det bliver med Jordan, som er et af de få teams der har vundet Grand Prix indenfor de seneste år. Det er også et team som har hentet markante navne til Formel 1, og jeg kan se at der er en meget venlig og professionel måde at køre det på," siger Firman.

Derudover er der måske noget som underliggende også passer Eddie Jordan rigtig godt - Firman er halvt irer. Moderen er fra Irland. Faderen, Ralph Firman Sr., har tidligere arbejdet som mekaniker i Formel 1 og skuret på Emerson Fittipaldis racer.

BB  


Hop til top
Barcelona test - mandag

Testkørslerne forud for sæsonstarten i Australien i næste måned fortsætter, og i går var der syv teams der testede på Circuit de Catalunya.

Ferrari teamet viste sig hurtigst, og med Rubens Barrichello foran Michael Schumacher, så besatte de de to pladser øverst på tidstabellen.
De to Ferrari kørere testede dagen igennem for Bridgestone.

Toyota's nye es, den regerende CART mester Cristiano Da Matta, fortsætter med at imponerer, og han var dagen igennem kun 0,4 sekunder fra Ferrari kørerne. Brasilianeren kørte 77 omgange, hvor hovedfocus var lagt på setup og dæktest på den nye TF103 model.

4. hurtigst var Jarno Trulli i den nye Renault R23, tilgengæld var teamets nye testkører, skotten Allan McNish, på 11, og dermed sidste pladsen.
Trulli arbejde sammen med Michelin på teat af dæk, og McNish arbejdede med setup og stabilitet.

BAR teamet havde både Jenson Button og Jacques Villeneuve på banen, og deres tider raket til henholdsvis 5. og 8. pladsen.

Sauber testede med en enkelt racer, og den var det Nick Heidfeld der var på banen med, han sluttede dagen med 6. bedste tid.
For Sauber teamet stod dagens testprogram på udvikling og test af forskellige aerodynamiske komponenter til C22 modellen.

Også Jaguar teamet nøjedes med at teste med en enkelt racer, og den kørte Antonio Pizzonia ind på 7. pladsen.
Teamet testede forskellige dækcompounds samt kørte en del udvikling på den nye Cosworth CR-5 motor.

Begge Williams teamets faste kørere, Ralf Schumacher og Juan Pablo Montoya, var på banen i to forskellige racere, dels en FW24 og dels den nye FW25, som de to kørere skiftedes til at benytte. Montoya sluttede på 9. pladsen og Schumacher på 10. pladsen.

Mandagens tider:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Rubens BarrichelloFerrari1:16,90064
2Michael SchumacherFerrari1:17,28288
3Christiano da MattaToyota1:17,65377
4Jarno Trulli
AN  


Hop til top
Kvalifikation kl. 14:00

Efter regelændringerne i Formel 1, specielt angående kvalifikationen, så blev det oplyst at de to kvalifikations sessions ville blive afviklet klokken 13:00 fredag og lørdag.

Med de nye udmeldinger fra FIA, så bliver starttidspunktet for de to kvalifikations sessions nu rykket til klokken 14:00, ændringerne i tiderne er foretaget for at give de enkelte teams bedre tid til at forberede sig til kvalifikationskørslerne, samt (og måske vigtigst) for at tilfredsstille TV selskaberne og deres sende tider.

Efter lørdagens kvalifikation, så køres racerne i parc ferme til kontrol, herefter får teamne dem udleveret og kan servicerer dem indtil klokken 18:00, hvor racerne så igen skal være i parc ferme, hvor de skal blive indtil søndag morgen klokken 08:00.

Der foreligger ikke noget klart omkring morning warmup, men det forventes at den vil blive afviklet ligesom tidligere.

AN  


Hop til top
Ferrari sidste chance - for Massa

Da alt nu peger på at Jordan teamet, der er de sidste der har et ledigt sæde i dette års Formel 1 mesterskab, skriver kontrakt med Firman, så er der nu kun testkører pladsen hos Ferrari teamet tilbage på Felipe Massa's 'ønskeliste'.

Massa der tidligere kørte for Sauber teamet, hvor han nu er afløst af Heinz-Harald Frentzen, havde sat næsen op efter det ledige sæde i Jordan teamet, denne plads bliver nu sandsynligvis udfyldt af Ralph Firman Jr. i morgen.
Allerede inden jul var Massa på tale som testkører for Ferrari teamet, et team han flere gange er sat i forbindelse med, og dette ser nu ud til at være hans sidste chance for en plads i Formel 1 i 2003 sæsonen.
Bliver Masse ansat som testkører for Ferrari teamet, så bliver det nok på bekostning af den ene af teamets nuværende testkørere - Luciano Burti.

AN  


 

Hop til top3.2.2003

Puma løber derudaf

Et af de helt store hit i Formel 1 er blevet det tyske sportsudstyrsfirma, Puma. Nu bliver også Sauber-teamet klædt i Puma.

De kommende tre år kommer Puma til at levere fodtøj, dragter, handsker, undertøj og ikke mindst racersko til teamet og kørere. I modydelse kommer der et stort klistermærke på Sauber-racerne. Sponsoratet kommer på et godt tidspunkt - et tysk firma og til to tyske kørere i et schweizisk team! "Jeg siger gladeligt velkommen til dem som en partner til vores team. For første gang har vi en leverandør som er i stand til at opfylde hele teamets behov," siger Peter Sauber.

Med Puma med som logo, bliver Sauber snart den rene zoologiske have. Udover Puma, er Red Bull også repræsenteret med en stor tyr! Gad vide om Jaguar kan slå den?

BB  


Hop til top
Hakkinen vender tilbage

Efter at have debuteret i Arctic Lapland rallyet i det nordlige Finland, har den tidligere Formel 1-verdensmester lagt op til at det ikke var sidste gang han kørte rally.

Rallyet var finnens første konkurrence siden han lagde Formel 1-handskerne fra sig. Samlet blev han nummer 29 og satte ti minutter til i forhold til vinderen af rallyet, Janne Tuohino. "Det var et meget svært og udmattende rally. Den sidste specialprøve var meget krævende da den var lang og tåget, og jeg ville ikke lave rod i det så tæt på mål. Det er en personlig sejr for mig og for Team Mitsubishi," siger Mika Hakkinen.

Det var en ny oplevelse, hvor han også kom til at mærke hvad rally virkelig er. Og det har givet mod på mere. "Det bliver ikke mit sidste rally. Det lader til at jeg nyder at køre mere," siger finnen der således ikke helt har mistet lysten til at køre race - og det bliver måske med afsæt i rally.

BB  


Hop til top
Hungaroring ombygges

Lige siden det første Formel 1 løb på Hungaroring i Ungarn tilbage i 1986, så har kørerne betegnet den som em 'Mickey Mouse bane', næsten uden overhalingsmuligheder.

Denne kritik tager banens ejere nu fat på at ændre, og en større ombygning af banelegemet skal være fuldført inden dette års Grand Prix løb på banen den 24. august løber at stablen.

Dette betyder ombygning af banen på flere steder, for at skabe flere overhalingsmuligheder, den samlede banelængde øges med disse ombygninger med over 400 meter

Den største enkelte ombygning på banen bliver i forbindelse med langsiden og de to første sving herefter, selve langsiden forlænges med 350 meter, og der skabes to nye sving umiddelbar efter langsiden og om bag ved pitten.
Ligeledes ombygges også de sidste sving inde man kommer ud på langsiden.

AN  


Hop til top
Barcelona test - søndag

Tre team testede i gåtr på Circuit de Catalunya, det var BAR, Toyota of Williams, og for sidst nævnte var det den rørste egentlige test efter præsentationen af FW25 modellen i sidste uge. I forbindelse med Williams teamets præsentation på Circuit de Catalunya af deres 2003 racer, Williams FW25 modellen, i sidste uge, så kørte den her er par installationsrunder, og så var det elleres tilbage i pitte.
Men i går gik det for alvor løs med den nye model, og her havde teamet Ralf Schumacher æren af de første testkilometer, han kørte ialt 52 omgange med FW25 raceren på den 4,7 km. lange bane, mens teamets testkører Marc Gené kørte 85 omgange i en FW24'er.

Toyota teamet stillede med en enkelt TF103 model, og den kørte Christiano da Matta 56 omgange med. For Toyota og da Matta var det den første dag ud af et fire dages testprogram, og det var samtidig første gang at da Matta kørte i den nye TF103 model, og det kviterede han for ved at sætte dagens hurtigste tid! Christiano da Matta fortsætte testkørslerne i dag, og så bliver det Olivier Panis der skal køre de to sidste dage.

For BAR teamet var det både Jacques Villeneuve og Jenson Button der testede, og de kørte begge i 005 modeller.

Søndagens tider:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Christiano da MattaToyota1:17,18256
2Jacques VilleneuveBAR1:18,04339
3Jenson ButtonBAR1:18,13954
4Marc GenéWilliams1:18,28085
5Ralf SchumacherWilliamsAN  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk