Stod det til 'Mad Max' så skulle såvel for som bagspoilerne tages af racerne, og så skulle der bare nogle brede slicks Formel 1 racerne.
Det er de to hoved elementer i Max Mosley's plan for at gøre Formel 1 mere attraktiv at se på for tilskuerne.
Og det er ikke bare 'ønsketænkning' det her, ifølge Mosley kan det blive indført fra 2008 sæsonen - og måske enddan før.
Udover de to nævnte tiltag, så barsler Mosley også med en standard motorstyringsboks, standard bremser og et fælles tyngdepunkt for alle racerne i Formel 1.
Efter 18 års ansættelse hos McLaren, er den højt berømmede designer, Gordon Murray, på vej væk fra McLaren. Der er endnu ikke kommet noget frem om årsagen. Men mon alderen er begyndt at gøre sig gældende? Gordon Murray er efterhånden gået hen og blevet 60 år.
Gordon Murray gjorde sig gældende i 1970'erne hos Brabham hvor det blev til 2 verdensmesterskaber til Nelson Piquet. I 1987 startede han hos McLaren som chefdesigner, og var primært involveret i Formel 1 arbejdet. Men andre designformer trak mere og han designede og udviklede i stedet McLaren F1 gadebilen, som i sit første forsøg - præpareret til banesport - vandt det berømte Le Mans. Det seneste fra den berømte designhjerne er superbilen Mercedes SLR.
Vi venter spændt på nærmere oplysninger. Gordon Murray har ved en tidligere lejlighed udtrykt at det snart var ved at være slut, og han egentligt gerne vil stoppe sit engagement. Er tidspunktet kommet nu?
Mandag præsenterede Williams deres kørersammensætning og deres nye bil. Mark Webber og Nick Heidfeld skal være de to kørere der deltager i Grand Prix'erne. Tilovers efter udvælgelsen af den anden kører ved siden af Mark Webber, blev Antonio Pizzonia. Ved præsentationen blev Antonio Pizzonia godt præsenteret som test- og reservekører, men spørgsmålet er forsat om han ønsker at bevare denne stilling.
Pizzonia har gennem lang tid sat næsen op efter at skulle have sædet ved siden af Mark Webber, men den direkte testkonfrontation mellem Nick Heidfeld og Pizzonia, faldt ud til fordel til Heidfeld som var den hurtigste af de to ved de fleste lejligheder. Hvis Pizzonia er frustreret over dette, er det ikke noget at sige til det. Ved præsentationen sagde Pizzonia - sikkert uofficielt - at han behøver nogle dage til at overveje sin situation. Han sagde bl.a. at han ikke ville udelukke at prøve at søge til USA for at prøve lykken i enten CCWS eller ICS. Han sagde også at han allerede nu har kontakt til flere teams i USA, men hvorvidt der er hold i det må fremtiden vise. Men skuffet, det er Pizzonia.