Pitsladder
Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk
Dato Indeks
5.2.1999
Endnu en lille overraskelse fra Minardi.
4.2.1999
Minardi hyrer Mazzacane
Todt går ikke frivilligt
Alesi begejstret
5.2.1999
Minardi teamet offentliggjorde sidst på dagen deres anden ansættelse inden for 24 timer - denne gang testkører til 99 sæsonen, som bliver spanieren Marc Gene - den første siden 1989. Ansættelsen kommer ovenpå at Minardi teamet har opnået enighed om en 50 mill. kr. sponsorat med den spanske telekommunikations gigant Telefonica.
I forbindelse med offentliggørelsen af arrangementet med Minardi i dag, fremsatte Telefonica følgende erklæring: "Firmaets støtte til Minardi, har muliggjort Marc Gene's tilstedeværelse"
Den 24-årige Marc Gene har ikke siden kampen om mesterskabet i Formel Ford i 1993 gjort meget væsen af sig i de efterhånden 3 år han har tilbragt i Formel 3000.
Med den sidste ansættelse lader det til at Minardi har opgivet kampen om at komme ud af agterlanternens skygge i 99 - allerhøjest kan de håbe på en eller to lucky punch i løbet af sæsonen til at bevare Concorde aftalens støtte til de 10 bedste i år 2000.
KLH
4.2.1999
Yderst overraskende for stort set hele Formel 1-verden annoncerede Minardi i går at teamet havde skrevet kontrakt med en anden argentiner, nemlig den 23 årige Gaston Mazzacane. Han har i de seneste sæsoner optrådt i Formel 3000, men har aldrig rigtig gjort sig gældende. Det er meget sandsynligt at han bringer penge med fra hjemlandet. Det har vagt overraskelse, specielt efter at Esteban Tuero valgte at forlade teamet - efter sigende fordi der ikke skulle køres i Argentina. Derfor
peger mange på at Tuero aldrig har givet den rette begrundelse - og den har måske ikke så meget med det argentinske grand prix at gøre. Den nye mand hos Minardi tester næste uge i Barcelona.BB
Ferrari har afvist at man vil foretage drastigste ændringer hvis det igen i år mislykkes at vinde VM. Det er nu ved at være tyve år siden en Ferrari-kører kunne krones som verdensmester, og teamet
presses til at hente en titel - og det skal helst være i år. Men Jean Todt tager presset med sindsro. "Hvad er et 'must'? Skal vi skydes os selv hvis vi ikke gør det," spørger han og afviser at der et
forventningspres. "Hvis man kan forklare hvorfor man taber er det i orden. Hvis man ikke kan finde problemet og forbedre det, så kan man stille spørgsmålstegn," og franskmanden mener at Ferrari er sig problemerne bevidst. Og grunden til Ferraris tidligere store problemer: "Ferrari har ikke vundet VM i 20 år fordi der var for mange ændringer. Stabilitet er en god ting," filosoferer han, og afviser
alle rygter om at det bliver skrevet en fyreseddel hvis det glipper. Niki Lauda har flere gange været ude med kritik af Todt - men det vil være synd at sige at de to er meget nære venner! Også Michael
Schumacher har afvist at han vil forlade teamet hvis det viser sig at titlen ikke kommer til Maranello.BB
Sauber-køreren Jean Alesi er meget optimistisk for 99-sæsonen efter at have sat en tid som kun var 0,4s langsommere end dagens hurtigste (i Barcelona) som blev sat af den nye Williams-racer. Alesi kalder bilen for "velfødt", men siger at det er for tidligt at videreudvikle på den. Først ønsker teamet og kørerne at lære bilen at kende da det er en omfattende videreudvikling af sidste års model. Teamets anden kører, Pedro Diniz, er meget begejstret for motorkraften i Ferrari-motoren (han er jo også vant til noget lidt andet, red.)NJ
Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk