Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.2.2001
 Hædersbevisninger til Ferrari-profiler
 BAR håber på at tredje gang er lykkens gang
 Italiener ny teamkoordinator hos Toyota
 Helt år til Gaston
 Skifter Lauda til Jaguar i dag?
 Williams klar til Kyalami
 
4.2.2001
 FIA holder øje med farten
 Barcelona test - Lørdag
 Ny rekord af Hakkinen
 Minardi går efter talenterne
 Jordan-ros til Stoddart
 Det kører for Jordan
 Minardi klar til start
 Ricardo Zonta er ved at finde sig til rette
 

Hop til top5.2.2001

Hædersbevisninger til Ferrari-profiler

I den forløbne uge er der sket mange ting under de respektive tests for Ferrari. Tre kørere har været ude at køre på samme tid tre forskellige steder, men der har også været plads til andre ting.

I den forløbne uge har Ferrari testet tre steder på samme tid, nemlig på Fiorano, Vairano og i Barcelona. Kørerne, Michael Schumacher, Fabrizio Giovanardi og Rubens Barrichello har testet i henholdsvis F2001 og F200. Og det med et godt udbytte. Både Rubens Barrichello og Michael Schumacher har nemlig sat nye banerekorder, hvor de har testet. Og hos Ferrari er man selvfølgelig glad for alle de positive resultater, men man gør samtidig opmærksom på, at man slet ikke er færdig med testarbejdet, så mange fejl som muligt skulle gerne opdages inden sæsonen begynder.

Søndag var der ingen der testede, men til gengæld holdt man heller ikke fri. Jean Todt har brugt søndagen til at modtage endnu en hædersbevisning. Ved en privat ceremoni i Paris modtog Jean Todt i overværelse af bl.a. Michael Schumacher, Ross Brawn, Rory Byrne og andre fra Ferrari, nemlig hædersbevisningen "Cross of the Knight of the Legion of Honour". Men ikke nok med det. Tirsdag vil Michael Schumacher blive udnævnt til æresborger i Modena. Begrundelsen for udnævnelsen ifølge byens borgmester, at den ånd som afdøde Enzo Ferrari skabte, er blevet videreført, og nu endelig med et dobbelt verdensmesterskab til følge. En af de vigtigste faktorer i dette er Michael Schumacher.

Men Ferrari hviler ikke på laurbærrene af den grund. I dag mandag forsætter Michael Schumacher med at teste F2001. Man har nu flyttet til testen til Mugello. Ifølge de foreløbige meldinger, er der stor tilfredshed med bilen. Den skulle køre meget stabilt, og være overordentlig nem at håndtere i diverse svingtyper. Så måske har Ferrari et godt våben til forsvaret af VM titlerne.

PDL  


Hop til top
BAR håber på at tredje gang er lykkens gang

Målsætningen og ambitionerne hos BAR fejler intet. I år vil man satse på at blive nr. 3, og dermed vinde titlen "Best of the rest".

På baggrund af sidste års resultater, føler man i BAR teamet at man har mulighederne for at komme yderligere frem end man kunne sidste år. Testarbejdet med den nye bil er drejet ind på rette spor, og nu oplever man en stor fremgang i arbejdet med bilen. Både Olivier Panis og Jacques Villeneuve var i første omgang ikke så begejstrede for bilen, men efterhånden som arbejdet med bilen er skredet frem, er denne holdning vendt, ikke mindst fordi man har fundet ud af i hvilken retning, man skulle søge og derefter arbejde videre i.

Jacques Villeneuve siger således, at hans forventninger nu er så langt, at man i teamet må sætte næsen op efter, at opnå nogle podieplaceringer i 2001 sæsonen. Udviklingen i løbet af sæsonen 2000 har kastet mange gode erfaringer af sig, og det er det man nu skal arbejde videre på.

Men det har tidligere vist sig, at et nyt team har visse problemer de første år. Kollegaerne hos Jaguar har det heller ikke specielt nemt. BAR har også i perioder haft en del intern uro, men mon ikke den nye bestyrelsesformand kan være med til at skabe arbejdsro?

PDL  


Hop til top
Italiener ny teamkoordinator hos Toyota

Toyota er i fuld gang med opbygningsfasen og forberedelserne til debuten næste år. Man har nu ansat en teamkoordinator, og det er absolut ikke nogen novice, man har indgået kontrakt med.

Gianfranco Fantuzzi er blevet udnævnt til at skal være teamkoordinator hos Toyotas Formel 1 team, som får debut næste år. Fantuzzi har været i Formel 1 siden midten af halvfjerdserne, hvor han startede hos Ferrari, hvor han bl.a. var løbsingeniør for Gerhard Berger. De sidste to år har han været løbsingeniør hos Minardi. Og nu venter så nye store opgaver hos Toyota.

PDL  


Hop til top
Helt år til Gaston

Ifølge Gastons far - Hugo Mazzacane - kører den argentinske Formel 1-pilot hele 2001-sæsonen.

Rygterne har ellers gået på at Mazzacane har en præstationsklausul, som kan anvendes til at smide argentineren ud af teamet igen. Den skulle i givet fald gøre det muligt at sende Mazzacane ud, ved begyndelsen af den europæiske sæson. Meget belejligt, da Mazzacane til den tid har kørt det eneste sydamerikanske grand prix, samt et par af de oversøiske løb.

Men det afviser farmand Mazzacane. Til en argentinsk avis siger han at "Gaston har en kontrakt for hele året." Hos Prost er man mindre åbenmundet. "Vi vil ikke tale om detaljer i kontrakterne," lyder det diplomatisk. Og selvom man har en kontrakt der gælder et helt år, kan man jo sagtens blive gået før tid...

BB  


Hop til top
Skifter Lauda til Jaguar i dag?

Der har været flere vedvarende rygter om at Niki Lauda bliver ny chef hos Jaguar. Ifølge kilder i Tyskland vil den tidligere verdensmester i dag blive præsenteret som topboss i det britisk/amerikanske team.

Ifølge den tyske avis Bild bliver den 51-årige østriger præsenteret i dag som afløser for Neil Ressler, der har mange opgaver, både hos Ford men også for Jaguar Racing. Ressler har på det seneste uddelegeret opgaverne, blandt andet rollen som teamchef der blev overgivet til Bobby Rahal.

Kontrakten med Jaguar skulle efter sigende gælde for to år, og med yderligere option på forlængelse af aftalen. Nu må vi så vente og se om Lauda så vitterlig præsenteres som ny topboss. Han har tidligere været 'konsulent' hos Ferrari.

BB  


Hop til top
Williams klar til Kyalami

Efter den sidste uges testkørsler både i den nye Williams FW23 samt med FW22B modellen, så føler Williams teamet sig godt rustet til at tage fat på Kyalami testen i Syd Afrika.
Teamet mener at det er en stor fordel at teste på Kyalami banen, fordi temperaturene i Syd Afrika på nuværende tidspunkt er meget lig dem som der køres under i årets to første Grand Prix'er.

Også teamets motorleverandør, BMW, føler sig godt rustet til sæson starten.
BMW's Motorsports Direktør Dr. Mario Theissen udtaler:
"I Barcelona fik vi testet flere forskellige motordele, og selv om Juan Pablo Montoya havde små problemer med sin motor, så var det hver gang noget vi kunne ordne uden motorskift." - og han fortsætter - "Alt i alt var Barcelona testen meget konstruktiv, og vi mødte ikke flere problemer end forventet. Og vi arbejder allerede nu på at løse dem, og ser nu frem til Kyalami testen."

Williams teamet test på Kyalami banen i Syd Afrika starter den 8. februar.
BAR teamet tager også til Kyalami for at teste.

AN  


 

Hop til top4.2.2001

FIA holder øje med farten

Konkurrencesituationen i forbindelse med Michelins tilbagevenden til Formel-1 vil uundgåeligt indebære fornyet og accellerende udvikling af dæk og gummiblandinger, således at racerne får bedre vejgreb og sving-egenskaber.

for at imødegå dette har FIA i samarbejde med F1-ingeniører fået indført ændringer i reglementet, men man frygter at reduktionen i downforce ikke vil vise sig tilstrækkelig hele sæsonen igennem. Flere teams mener de har mistet op imod 15% downforce sammenlignet med sidste år, men samme kilder kan sagtens forestille sig, at bedre dæk og den stadigt hastigere udvikling af nye aerodynamiske komponenter vil mere end kompensere for dette tab.

"Hvis disse ændringer i aerodynamikken viser sig uholdbare, vil vi overveje nye tiltag," udtalte Max Mosley forleden. "Man kan ikke udelukke, at der sker noget i løbet af sæsonen, men vi vil gøre det afpasset og velovervejet."

GRN  


Hop til top
Barcelona test - Lørdag

Kun fire dage fik Jean Alesi lov til at have rekorden på Circuit de Catalunya. I Lørdags som var sidste testdag i denne omgang, satte Rubens Barrichello nemlig en ny rekord på banen.

Barcelona testen har kørt i godt og vel to uger nu. Og der er blevet kørt mange testkilometer i de to uger. Et af de sidst ankomne teams var Ferrari. Her repræsenteret af Rubens Barrichello. Efter at have kørt sig ind på banen, og man har testet adskillige nye dele til F2001 modellen, så blev det lørdag til en ny banerekord.

Rubens Barrichello:
"Jeg er meget glad for det vi har opnået. Det er stadig meget vi skal nå, men det indikerer at vi er på rette vej."

De seneste dage har Rubens Barrichello testet dæk, ny elektronik og starter.

Efter skuffelsen sidste år, har Jordan teamet intentioner om at det skal være anderledes i år. De seneste dage har Frentzen testet i den nye EJ11, fredag blev det til næstbedste tid, lørdag havnede han lidt længere nede af listen. Lørdag testede man forskellige muligheder for en anderledes og bedre køling af motoren.

Hvis man skal samle lidt op på forløbet af de to ugers test, må det være at mange af de unge kørere, har vist at de vil være med fremme. Om de så for lov til det i praksis, er en anden sag, men talentet har de vist at de har. Eksempelvis Enrique Bernoldi har imponeret mange. I næste uge kan han så få lov til at stifte bekendtskab med den nye A22. Hans imponerende test har indtil videre foregået i A21 bilen, dog i en modificeret udgave. Med nye regler, kommer der ekstra fart på udviklingen. Fælles for alle har det været at få afprøvet elektronikken, som skal styre den genindførte regel om tracktionkontrol. Også fælles for alle, har det været at teste aerodynamikken. De nye regler omkring vingerne har selvfølgelig gjort dette nødvendigt. Det nye, som så ikke har været fælles, er at der er kommet et nyt dækmærke ind i Formel 1 sporten, nemlig Michelin. De teams som har valgt at benytte Michelin, har skullet vænne sig til et helt nyt dæk, hvor de andre har kunnet "nøjes" med at teste ny- eller videreudviklinger af Bridgestonedækket.

McLaren har indtil videre ikke deltaget ret meget i tests, hvor andre teams har været til stede. Man har valgt at holde kortene tæt ind til kroppen. Ferrari har indtil videre gjort lidt af det samme. I denne uge har man eksempelvis spredt testen ud på tre baner. F2001 modellen bliver indtil videre kun testet hjemme i Italien. I næste uge flytter testen så videre til andre baner, nu flytter man til bl.a. Valencia og Estoril. Men også på et andet kontinent testes der. BAR og Williams tager nemlig til Kyalami banen i Sydafrika.

PDL  


Hop til top
Ny rekord af Hakkinen

Mika Hakkinen sørger for, at Scumacher ikke tager alle overskrifterne med sin superrekord på hjemmebanen i Fiorano. I McLarens private test i Sydspanien satte Hakkinen ny rekord med tiden 1:22,146, og slog derved Jerez-banens tidligere rekord, 1:22,51, der blev sat af Olivier Panis - helt tilbage i januar måned.

Sammen med Hakkinen testede Alexander Wurz og den unge Gary Paffett fra britisk Formel 3. Deres bedste tider i 2000-modellen var henholdsvis 1:22.685 og 1:24.387. Flere overskrifter får McLaren nok når den ny racer får sin debut på onsdag på Valencia-banen.

CBA  


Hop til top
Minardi går efter talenterne

Der er stadig usikkerhed om hvem, der kommer til at køre for Minardi i denne sæson. En ting er under alle omstændigheder sikkert: Det bliver ikke Mark Webber. Det har den fireogtyveårige australier nu selv slået fast ved at bekendtgøre, at han bliver endnu en sæson i F3000. Webber skifter til topteamet Super Nova, og nu går han efter mesterskabet. Om det så kan hjælpe ham videre i hans karriere, er en anden sag. Indtil videre har ingen F3000 nået helt til tops i Formel 1. Webbers teamkammerat bliver brasilianeren Mario Haberfeld.

"Jeg ser virkelig frem til den nye sæson, især fordi jeg kommer til at arbejde med Super Nova, hvilket bliver meget spændende. Jeg håber, at jeg kan give dem de resultater, som de er vant til. Vi vil naturligvis kæmpe meget hårdt for mesterskabet, der er mit mål for sæsonen. Jeg håber, at vi vil være i stand til at vinde titlen, for det ville være en stor bedrift," siger Mark Webber, der sideløbende med F3000-sæsonen tester for Benetton.

Minardis nye ejer, Paul Stoddart, havde ellers talt om at hente landsmanden til teamet. Ejerskiftet har dog ikke forbedret Minardis økonomi mere end, at de stadigvæk har brug for kørere med en vis sponsorstøtte. Det måtte Stoddart se i øjnene, at Webber ikke har. I stedet overvejer han, hvad chancen er for et 100% spansk line-up.

"Det ville være uærligt af mig at sige, at Alonso ikke er øverst på vores ønskeliste, eftersom han allerede har underskrevet en aftale med os i fællesskab med hans F3000-team," har Stoddart udtalt. "Og, nu hvor Pedro de la Rosa pludselig er ledig på markedet, kunne jeg godt forestille mig en ren spansk kørerkombination. Det ville være svært men ikke umuligt. Vi er nødt til at vente og se, hvordan tingene udvikler sig i de næste par dage. Vi arbejder på at skabe så mange muligheder, som vi kan, og med hele udvalget fra European Racing at vælge fra, er der stadig mange muligheder." De la Rosa har stadigvæk Repsols støtte, men ellers ser det ud til at Minardi går efter de helt unge kørere.

Fernando Alonso testede i går for Minardi på Vairano. Det blev en temmelig ukonventionel test, hvor den spanske teenager kørte i Minardis 2000-racer, Christian Alberts i det omdøbte European Minardi Formula Racing Teams F3000-bil og endelig var Paul Stoddart selv på banen i den to-sædes European Racing-bil.

CBA  


Hop til top
Jordan-ros til Stoddart

Paul Stoddarts entre i F1-verdenen som teamejer må siges at være opsigtsvækkende anderledes i en tid, hvor det har været de store bilkoncerner, der går ind og overtager ledelsen. Minardi har været så tæt på kanten i vintersæsonen, at Paul Stoddart får nok at se til i den kommende tid. Der er dog en mand, hvis uforbeholdne støtte han kan regne med. Eddie Jordan startede sit team op for 10 år siden, og han har derfor et vist kendskab til den situation Stoddart nu står i.

"Før man lærer Paul at kende, er det svært at tro på hvad han har udrattet med sine forretninger," fortalte Eddie Jordan for nylig til The Financial Times. Han har fuldt tillid til Stoddarts evner. "Han har set F1 på tæt hold fra Arrows, Tyrrell og Jordan, og jeg sikker på, at han kan se, hvordan man undgår de negative sider. Det minder mig om hvad, jeg gik indtil for ti år siden på jagt efter sponsorer, motorer, og kørere. Jeg vil aldrig gøre det engang til." Alligevel vil Eddie Jordan ikke kalde Stoddarts beslutning for overilet: "Jeg tror ikke, at han ville gå indtil det, hvis han ikke havde alle tallene i hovedet."

CBA  


Hop til top
Det kører for Jordan

Jordan teamet har af forskellige grunde, måttet sige farvel til flere af deres ingeniører og designere, men hvordan går det med deres afløsere?

Begge køreres løbsingeniører udtaler at det har været nemt at falde til hos Jordan, bl.a. på grund af, at der næsten ingen hierarki kamp er i teamet. Tydeligst siger Frentzens ingeniør, David Brown, det vel nok:

"Der er en meget åben atmosfære, næsten ingen magtkamp - hvilket jeg ser som meget forfriskende og en stor fordel. Det du ser, er hvad du får. Holdningen i teamet er meget professionel. Men det er vigtigt, at alle hele tiden forsøger at blive bedre til deres arbejde. Det er nødvendigt på det her niveau. Alt i alt, er det rigtig godt at være her."

David Brown kommer fra Formel 3000, og har samtidigt udtrykt, at hans arbejdsopgaver nu er større, i og med at Formel 3000 bl.a. på grund af reglementet, er noget mere begrænsede. Men hvordan går det med arbejdet med den nye EJ11? Specielt David Brown har arbejdet meget med bilen efter at han er kommet til teamet. Der er blevet analyseret og simuleret. Og man mener nu at have fundet alle de punkter, som har en afgørende indflydelse på bl.a. holdbarhed og pålidelighed. Disse er selvfølgelig gennemgået og bearbejdet og ændret hvor det har været nødvendigt. Det gav sig bl.a. udslag i at Frentzen fredag fik næsthurtigste tid i Barcelona. Frentzen fik kørt 67 omgange, men det var en lidt blandet fornøjelse. Om formiddagen havde man mindre problemer med motoren, og om sidst på eftermiddagen stoppede man dagens test, efter at han var kørt af banen og havde beskadiget bilen.

Jordan bliver i Spanien i den kommende uge, men flytter deres test til Valencia banen.

PDL  


Hop til top
Minardi klar til start

Minardis nye ejer, Paul Stoddart, har udtalt at teamet netop har færdiggjort den nye racer, PS01. Dermed skulle Minardi nu være 100% sikre på at kunne stille til start den 4.marts i Melbourne. Selvom Minardi blev overtaget af Paul Stoddart, var det stadig usikkert om bilen ville blive klar til sæsonstarten, og der er uden tvivl også foretaget en række panikhandlinger i forbindelse med arbejdet med at få bilen gjort færdig. Det bliver altså nok ikke en kanonsæson for Minardi i år, men på længere sigt vil det nye ejerskab sikkert give resultater. Der er endnu ikke noget nyt fra teamet om hvem der skal køre for dem, men Fernando Alonso er et godt bud i den ene racer, hvorimod det er sværere at spå om det andet sæde. Teamet vil uden tvivl få en stærk kører i en Pedro de la Rosa, der kunne blive et stort plus når 2002 sæsonen starter og Minardi formentligt har en bedre racer, men Mark Webber virker umiddelbart mere oplagt, på grund af hans fortid som Formel 3000 kører for Paul Stoddart.

Paul Stoddart: "Dette års bil er færdig og klar til start. Den er yndig og der vil være en særlig følelse ved at se den rulle på plads på grid'en i åbningsløbet. Minardi har måske ikke nydt stor succes, men de er et af de mest vellidte teams i pitten. Det er et venligt familie team og jeg vil ikke gøre noget for at ødelægge den atmosfære."

Det ventes at Stoddart præsenterer sin første kører på tirsdag.

RS  


Hop til top
Ricardo Zonta er ved at finde sig til rette

Ricardo Zonta, som ikke oplevede den helt store succes hos BAR, og som følge deraf, ikke fik forlænget sin kontrakt, er nu testkører hos Jordan.

Ricardo Zonta valgte at følge sin afløsers metode, nemlig at blive testkører og få genopbygget selvtilliden. Olivier Panis havde stor succes som testkører hos McLaren, og har sikret sig en plads som fast kører hos BAR. Og mon ikke Ricardo Zonta håber på, at kunne gøre ham kunststykket efter.

Eddie Jordan er i hvert fald glad for at have Zonta i teamet. Men han er også klar over, at Zonta lige skal falde rigtigt ind i teamet, og så arbejde videre derfra.

Eddie Jordan:
"Zonta er en imponerende fyr. Selvfølgelig har de sidste par år ikke været så gode for ham, set fra et psykologisk synspunkt, er han blevet kastet lidt rundt af omstændighederne. En af de store ting som jeg vil give ham, er at han skal føle sig tilpas hos os, så han ved hvor han selv er. Det er noget af det vi vil gøre for ham, og så skal vi nok få det bedste ud ham."

Vi omtalte for et stykke tid siden, at Jarno Trulli havde taget beslutning om, at han udelukkende vil tale engelsk i teamregi. Og nu har hans løbsingeniør, Gabiele Delli Colli, tilkendegivet, at det er han helt med på. Og efter at have praktiseret det i et stykke tid nu, føler han at det er utrolig godt for atmosfæren i teamet. Der er mange forskellige nationaliteter repræsenteret i teamet.

Læs også:
18. jan. 2001 - Trulli vil udelukkende tale engelsk

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk