Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.2.2004
 Trust væk fra Jordan bilerne
 Nürburgring forlænger aftale
 
4.2.2004
 Formel 1 chassiserne sættes til salg
 Barcelona test - tirsdag
 De engelske Formel 1 teams i fare
 

Hop til top5.2.2004

Trust væk fra Jordan bilerne

Ved præsentationen af den nye Jordan EJ14 kunne man se Trust sponsormærker på bilen, men det er ikke sikkert at de bliver siddende.

På de seneste billeder af den nye Jordan EJ14 har man kunnet se flere sponsormærker fra Trust. Trust er Jos Verstappens hovedsponsor. Men noget tyder på at det ikke er sikkert at disse mærker bliver siddende på bilen. Alt afhænger af om Jos Verstappen og co. og Jordan kan blive enige.

For nyligt brød forhandlingerne mellem de to parter sammen, men alligevel blev EJ14 præsenteret med Trust mærkerne på. De kan dog nemt tages af igen. Sagen er nemlig den at Trust ikke vil sponsorere Jordan teamet så længe at Jos Verstappen ikke har en kontrakt. Denne udmelding kommer fra Trusts administrerende direktør, Michel Perridon, som også varetager nogle af Jos Verstappens kontraktforhandlinger.

"Ingen skal spekulere i noget. Jeg laver ikke nogen aftale med Jordan hvis ikke Jos bliver kører. Vi støtter ubetinget Jos."

Hemmelighedskræmmeriet om en evt. kontrakt mellem Jos Verstappen og Jordan ser ud til at forsætte. På Jos Verstappens hjemmeside kan man læse at han onsdag var i England sammen med agenten Huub Rothengatter for at tale videre med Jordan. Spørger man hans manager, Raymond Vermeulen, som også har været med i England, er beskeden "Ingen kommentar". Det forlyder fra det engelske - dog ubekræftet - at man har fået lov til at bruge Trust mærkerne, fordi forhandlingerne tilsyneladende er blevet genoptaget.

PDL  


Hop til top
Nürburgring forlænger aftale

Den tyske bane, Nürburgring, har forlænget deres aftale med Bernie Ecclestone om at afholde det europæiske Grand Prix. Aftalen løber nu frem til 2009.

Banedirektøren for Nürburgring, Walther Kafitz, og den lokale delstatsregering har sammen forlænget aftalen med Bernie Ecclestone om afholdelse af det europæiske Grand Prix. Det sker efter at Hockenheim for ikke så længe siden også forlængede deres aftale. De to aftaler betyder at der i Tyskland køres 2 Grand Prixer i hvert fald til og med 2008. Aftalen er ganske givet kommet i hus fordi Tyskland i øjeblikket spiller en nøglerolle i Formel 1.

Bernie Ecclestone:
"Den tyske automobilindustri spiller en vigtig rolle i Formel 1. Vi har netop underskrevet en ny aftale med Nürburgring."

Bernie Ecclestone vil gerne have udvidet antallet af Grand Prixer. Det sker med flere nyanlagte baner i mellemøsten og i Asien. Det sker med begrundelsen at økonomien i Europa efter hans opfattelse vil udvikle sig til en tredjeverdens økonomi i løbet af ca. 10 år.

Modsat så er Max Mosley ikke helt af samme opfattelse vedr. antallet af Grand Prixer.

"Jeg vil hellere se antallet af Grand Prixer justeret i stedet for en forøgelse. På længere sigt vil vi foretrække 16 Grand Prixer. Jeg tror snarere at vi ender med at have mindre testtid, men ikke 20 Grand Prixer. Det er et stort spørgsmål om vi i det hele taget har brug for 20 Grand Prixer."

PDL  


 

Hop til top4.2.2004

Formel 1 chassiserne sættes til salg

Max Mosley har en ide om at Formel teamene skal sætte deres gamle chassiser til salg. Det vil begrænse omkostningerne til forskning og udvikling.

Max Mosley er igen fremme med en ide om at Formel teamene skal sælge deres chassiser. Det skal først og fremmest virke omkostningsbesparende, både for de økonomisk velfunderede teams, men også for de mindre økonomisk velstillede teams. Bag tanken ligger også at reglementet siger at der helst skal være 10 teams eller 20 biler. Ellers kan de store teams blive tvunget til at køre med 3 biler.

Max Mosley:
"Vi skal bevare mindst 10 teams, og den eneste måde at få dem til at blive på er ved hjælp af tilgængelige motorer, og undgå dyre regninger til forskning og udvikling. Det vil nødvendiggøre en ændring i Concorde aftalen, men hvis det står til mig, skulle dette marked åbnes. Det vil blive til fordel for alle."

Ifølge Max Mosley er der ingen af teamcheferne der direkte er imod og blokerer for forslaget. Max Mosley kan også se at Formel 1 i dag er ekstremt dyrt og at det kan blive nødvendigt at lave forskellige tiltag for at sikre nok deltagere.

"Der bliver tænkt over forslaget, det er allerede blevet debatteret på en positiv måde. På længere sigt må konstruktørerne være tilfredse med hvad de kan få af indtjening i forhold til hvad de bruger."

Max Mosley tilføjer også at en af måderne han evt. kunne få dette forslag igennem på er at indføre et konstruktørmesterskab, hvor mesterskabet kunne gå til en motorkonstruktør, og med points til konstruktørens "kunder" og til fabriksstøttede teams. Det kunne ifølge Max Mosley virke som en tilskyndelse til dem til at levere motorer til flere andre teams. Debatten om forslaget forsætter løbende mellem Max Mosley og teamcheferne.

PDL  


Hop til top
Barcelona test - tirsdag

Selv om Renault køreren Fernando Alonso var eftermiddagens hurtigste kører på Circuit de Catalunya, så kunne han ikke slå BAR køreren Takuma Sato's formiddagstid der blev sat i teamets hybrid racer.
Alonso's eftermiddagstid var på 1:14,687, mod Sato's formiddagstid på 1:13,797, dermed er Sato den eneste kører der i denne omgang har kørt 1:13 tider.

3. og 4. hurtigste tid gik til de to Williams kørere Marc Gene og Ralf Schumacher i nævnte rækkefølge.
De testede begge med den nye FW26 model, hvorimod Nelson Piquet Jr. som også testede for Williams kørte i en FW25 model, han placerede sig på 10. pladsen ud af de 14 kørere der var på banen.

5. hurtigst var BAR køreren Jenson Button, der mandag havde sat nu banerekord i den nye BAR 006 racer.

Tirsdagens tider fra Barcelona:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Takuma SatoBAR1:13,79776
2Fernando AlonsoRenault1:14,68771
3Marc GeneWilliams1:15,12952
4Ralf SchumacherWilliams1:15,20677
5Jenson ButtonBAR1:15,46226
6Franck MontagnyRenault1:15,610
AN  


Hop til top
De engelske Formel 1 teams i fare

Den engelske regering er på vej til at skubbe engelsk motorsport ud over kanten af en afgrund. En opfølgning på et EU direktiv kan skade sporten ganske alvorligt.

Et EU direktiv som den engelske regering tilsyneladende agter at gøre til lov kan forhindre en udvikling i engelsk motorsport. EU direktivet som den engelske tolker vil i England forhindre engelske baserede teams i at reklamere for tobak på bilerne. Det vil i givet fald ske fra sommeren 2005. Det får betydning for BAR, Jordan, McLaren og Renault. Jaguar og Williams har ikke tobaksreklamer på deres biler, så de kan ånde lettet op.

Skal de fire førstnævnte teams overleve kan valget blive at enten skal de flytte deres base til et andet land, eller finde storsponsorer udenfor tobaksindustrien. Og hvor let er det lige, det gør man ikke bare sådan lige, og da slet ikke med de beløb som tobaksfirmaerne er kendt for at lægge på bordet.

BAR teamet der som bekendt har Lucky Strike mærket på bilerne, er for så vidt klar til at flytte teamet til Japan. I hvert fald kan det blive aktuelt ifølge teamchefen David Richards.

"Effekten af direktivet og en evt. lov kan blive meget betydningsfuld. Det er en stor bekymring for mig og det burde det også være for alle som er involveret i Formel 1 fordi effekten af direktivet vil blive af stor betydning. Netop fordi vi er et engelsk team, baseret i England og med sponsorer med base i England, kan vi ikke køre med tobaksreklamer i eksempelvis Kina. Teams som har base i andre lande og med udenlandske sponsorer kan frit reklamere for tobak. Det er til meget stor skade for de britiske Formel 1 teams."

Direktivet der kan ende med at blive til lov, for betydning for alle der driver deres forretninger i England. Som direktivet tolkes i øjeblikket, kan det få betydning for de som er en del af en sponsoraftale. De kan blive skyldige i en lovovertrædelse såfremt de reklamerer for tobak i England. Dette vil også gælde såfremt - i dette tilfælde Formel 1 - der reklameres for et tobaksprodukt i engelsk tv. Og da alle Formel 1 løb og andre grene af motorsport også, vises i tv vil det dermed blive forbudt. Maksimum straffen for en overtrædelse kan blive op til 2 års fængsel.

David Richards:
"Oprindeligt var det planen at udfase tobaksreklamer således at det var slut i 2006. Nu kan vi blive nødt til at fremrykke adskillige planer mht. dette. Det kan bl.a. betyde at vi flytter teamet udenlands. Det kan blive nødvendigt af økonomiske årsager. Bliver der ikke foretaget ændringer, vil det være en katastrofe for engelsk motorsport. Kan vi få lov til at forsætte til 2006 vil det være betydeligt nemmere at opbygge økonomiske alternativer. Det kan betyde at der ikke mistes så mange job i England."

BAR teamet beskæftiger pt. ca. 450 ansatte. Hvor mange af disse der vil blive arbejdsløse i tilfælde af en udflytning af teamet, kan man kun gisne om. Men BAR er ikke det eneste team der kan blive ramt. McLaren som er et langt større team kan også rende ind i alvorlige vanskeligheder. Der er flere ansatte, samt at man i de sidste par år har investeret alvorlige summer på udbygning af faciliteterne i Woking. Vælger teamet forsat at reklamere for tobak på bilerne, skal teamet flyttes udenlands, og så stor man med en alvorlig økonomisk bet pga. udbygningen af teamets faciliteter. Alternativet er at finde andre sponsorer og så give slip på tobaksreklamerne og de medfølgende indtægter derfra.

Renault kunne evt. flytte til Frankrig hvor en del af teamets aktiviteter alligevel foregår, men mon ikke den franske regering nemt kunne finde på at følge trop med den engelske regering? Det er i hvert fald ret sandsynligt. Jordan vil komme til at opleve en kamp for at finde alternative sponsorer udenfor tobaksindustrien. Teamet har sandsynligvis ikke råd til at flytte til et andet land. Til gengæld er der et team som ikke vil få problemer af denne art. Ferrari er som bekendt baseret i Italien, og efter al sandsynlighed vil den italienske regering ikke f

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk