Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
6.2.1999
 Kom ikke her ....
 
5.2.1999
 Endnu en lille overraskelse fra Minardi.
 

Hop til top6.2.1999

Kom ikke her ....

Hvad der, for en retsbevidst dansker i almindelighed og i særdeleshed af en amerikaner, måtte anses for rimeligt, gælder ikke i FIA's verden. Sagen med de individuelle bemalinger af BAR Teamets Formel 1 racere sluttede ikke med en afgørelse af en uvildig og uafhængig voldgift, hvor BAR, der tabte sagen, lovede at leve op til voldgiftens afgørelse. Teamet er indkaldt til at stå skoleret for Verdens Motorsportsretten i Geneve den 12. Marts, idet de står anklaget for brud på artikel 151c i den Internationale Sporting Code og artikel 25e i FIA's vedtægter. Begge artikler er generelle og omhandler, hvad der anses for god og korrekt opførsel i motorsports. Det mener FIA ikke en offentlig og uafhængig voldgift, for at prøve en regel, er. Så nu skal den vundne sag bruges til moppe klassens nye dreng, der har vovet at sætte sig op mod systemet og de etablerede teams.

Mange havde dog på forhånd advaret BAR om, at en offentlig retssag mod FIA, ville være russisk roulette med 5 partroner i tromlen.

"Vi er komplet overrasket af denne nye udvikling" kommenterede teamboss Craig Pollock og fortsatte: " vi har gjort det klart, at vi respekterer FIA's fulde autoritet til at regere i Formel 1 sporten. Vi var ikke i stand til at opnå et kompromis med FIA om British American Racing's ønske om to forskellige bemalinger i denne sæson, og følte at den eneste udvej, var at lade sagen prøve ved den Internationale Voldgiftsret for at få en afgørelse. I onsdag meddelte opmændene så at deres beslutning var i FIA's favør. Vi var naturligvis skuffede over udfaldet; men fastslog også, at vi accepterede afgørelsen og ville følge den"

"I alt dette, tror jeg, at vi har opført os på respektabel og fair vis overfor Formel 1 sporten i almindelighed og FIA i særdeleshed".

KLH  


 

Hop til top5.2.1999

Endnu en lille overraskelse fra Minardi.

Minardi teamet offentliggjorde sidst på dagen deres anden ansættelse inden for 24 timer - denne gang testkører til 99 sæsonen, som bliver spanieren Marc Gene - den første siden 1989. Ansættelsen kommer ovenpå at Minardi teamet har opnået enighed om en 50 mill. kr. sponsorat med den spanske telekommunikations gigant Telefonica.
I forbindelse med offentliggørelsen af arrangementet med Minardi i dag, fremsatte Telefonica følgende erklæring: "Firmaets støtte til Minardi, har muliggjort Marc Gene's tilstedeværelse"
Den 24-årige Marc Gene har ikke siden kampen om mesterskabet i Formel Ford i 1993 gjort meget væsen af sig i de efterhånden 3 år han har tilbragt i Formel 3000.
Med den sidste ansættelse lader det til at Minardi har opgivet kampen om at komme ud af agterlanternens skygge i 99 - allerhøjest kan de håbe på en eller to lucky punch i løbet af sæsonen til at bevare Concorde aftalens støtte til de 10 bedste i år 2000.
KLH  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk